De røde faner

Så kom de på gaden igen, fagforeningsfanerne. Og det var godt at se de mange fremmødte ved demonstrationen foran Christiansborg forleden, da en lang række fagforbund sammen demonstrerede i forbindelse med finanslovsvedtagelsen. Det gav igen det der sug af sammenhold, som er en del af vores historie som fagforening. Og for mange af os også en del af vores egen historie og udvikling. Om det så var Arne Wÿrgler, så var han med på slotspladsen - ligesom i halvfjerserne



Men der er rigtig meget, der ikke er som i halvfjerserne. Om det er godt eller skidt, hverken kan eller skal jeg ud i at vurdere her. Det var en anden tid, og BUPL var en anden fagforening. I dag er vi f.eks. et meget større forbund, og vores indflydelse ligger derfor på andre og flere planer.



Vi forholder os ikke kritisk til den nye regering,

alene fordi den er borgerlig-liberal. Siden den tiltrådte i november sidste år, har vi fulgt dens arbejde med stor opmærksomhed, og vi har forholdt os kritisk til den lange række af lovforslag på dag-institutions- og børnefamilieområdet, som er kommet fra regeringens side. Vi skal vurdere og kritisere regeringen på dens politik og dens handlinger, hvis og når politikken er uhensigtsmæssig på de områder, vi har interesse i og arbejder med.



Vores måde at arbejde på er ikke alene protesten, men langt mere dokumentationen, som i høj grad hviler på pædagogers og klubfolks praksiserfaring fra deres arbejde med børn og unge i daginstitutionerne landet over. BUPL må med tal og undersøgelser og med pædagogisk viden og indsigt til stadighed påpege konsekvenserne af regeringens politik, og vi må - så godt vi kan - allerede før

lovforslagene fremlægges, komme med dokumentation for, hvordan disse forslag påvirker børn- og-unge-området og familiepolitikken. Vi har allerede set de tydelige tegn på kvalitetsforringelse og nedprioritering af disse områder.



Det kræver, at vi på alle politiske niveauer styrker vores lobbyvirksomhed, og at vi til stadighed søger samarbejde med eksperter og andre interesseorganisationer på området. Meget politikdannelse sker ved uformelle kontakter og ved dannelse af uformelle netværk.



Der er god grund til at være bekymret for den nuværende regerings tiltag på de områder, vi beskæftiger os med. Men der er også god grund til at være stolt af, hvordan vi gennem årene er blevet bedre til at arbejde i netværk og til at arbejde med dokumentation.



Jeg synes, vi som fagforening stadig holder fanen højt. Og det vil vi blive ved med.