De oversete

Magnus er på sommerskole og har fundet en rotte. Den er levende, og Magnus synes, at den ser lidt sulten ud. Omsorgsfuldt bærer han rotten tilbage til lejren og viser den til én af pædagogerne. Hun ser ikke et sultent kæledyr, men en potentiel sygdomsspreder, så hun skælder Magnus ud. Ret voldsomt, for hun vil have ham til at forstå, at rotter ikke er søde dyr, som man tager med sig. Som det særligt sensitive barn Magnus er, reagerer han ved at gå helt i hårdknude. Han er præget af en stærk beskyttertrang over for svagere væsener og forstår ikke pædagogens fremtoning. De andre børn kigger på, mens Magnus bliver mere og mere hysterisk, og til slut kan pædagogen slet ikke nå ind til ham.

Eksemplet er Lise Augusts. Hun er autoriseret psykolog og har sammen med sin mand, psykoterapeut Martin August, stiftet "Sensitive Living" med praksis på Frederiksberg og i Århus, hvor de hjælper særligt sensitive mennesker.

Lise August er selv sensitiv og var med som supervisor på den omtalte sommerlejr. Her overværede hun konflikten mellem pædagogen og det sensitive barn Magnus.

"Jeg superviserede pædagogen bagefter og talte med hende om, at hun først og fremmest kunne have trukket barnet til side og gearet det ned, inden hun satte grænsen. Især med de lidt større børn kan det gå galt, hvis man hurtigt kører hårdt på dem. Så bliver de svære at nå. Hvis du i stedet giver dig tid og taler stille og roligt, så kan de forstå det. Et hårdt tonefald går meget dybere ind i dem, end i andre børn," fortæller hun.

Særligt sensitive børn er genetisk forskellige fra andre. Hjernen optager informationer anderledes og bearbejder dem dybere. Det samme træk findes hos alle højere dyrearter. Antennerne er altid ude.

"Den slags børn har ikke så meget brug for at komme op i rutsjebanen for at mærke suset. De er meget modtagelige for stimuli, så hvis de kommer over grænsen, kan de reagere uhensigtsmæssigt. Så bliver de den værste udgave af sig selv," siger Lise August og uddyber: "For mange ture i rutschebanen kan gøre dem svimle, 'stenede' eller hysteriske og overgearede. Det kan også være det hele på én gang. Det kommer an på, hvilke omgivelser de er i. Uanset hvad, så er det en reaktion på, at de har overtrådt tærsklen."



Indadvendt og udadvendt sensitivitet. Særlig sensitivitet er arvelig, og forskning foretaget af den amerikanske psykolog Elaine Aron, der er pioner indenfor området, viser, at 15-20 procent af verdens befolkning er særligt sensitive. Det er ikke nødvendigvis nedarvet direkte fra forældrene, men ofte er enten mor eller far selv særligt sensitiv. Måske uden at vide det.

"Særlig sensitivitet er ikke et nyt begreb. Der er kommet fokus på det i takt med samfundsudviklingen og samtidig med, at der er kommet ny psykologisk forskning. Den viser, at udover de 15-20 procent, som er rent særligt sensitive, så udgør gruppen af medium sensitive 60-70 procent af befolkningen," siger Lise August.

To tredjedele af alle særligt sensitive er indadvendte, mens resten er udadvendte. Generelt får de indadvendte typer energi ved at være alene, men som 'almindelig' indadvendt og sensitiv har man ikke den samme modtagelighed og åbenhed, som kendetegner de særligt sensitive, indadvendte børn.

"De særligt sensitive er mere 'tyndhudede', uanset om de er indadvendte eller udadvendte. De registrerer det subtile i det, der foregår omkring dem og lever sig virkelig ind i det. Det kan gøre deres verden overvældende, medmindre forældrene og de selv lærer at tage godt vare på sensitiviteten," pointerer Martin August.



Den voksne og barnet. Selvom både voksne og børn er særligt sensitive, så er der en mere ligefrem form for sensitivitet hos børn. Lise og Martin Augusts erfaring er, at voksne har lært at lægge låg på sig selv.

"Børn har ikke samme mulighed for at trække sig tilbage, og det gør dem mere sårbare. De særligt sensitive er robuste nok, men de bliver nemt overstimuleret. Institutioner er ofte indrettet efter flertallet, så de sensitive kan komme til at tænke 'Hvad er der galt med mig?' Her skal de voksne omkring barnet træde til.

"Blandt pædagogerne er der jo også særligt sensitive mennesker, og de kan give og se ting, som andre pædagoger ikke ser. Det kan være krævende at sidde med den viden, fordi man måske ikke råber så højt eller er lidt genert, men man skal huske, at det er en vigtig ballast at have i forhold til børnene," siger Martin August.

Han tager ud i institutioner og fortæller om, hvordan man kan håndtere de særligt sensitive børn.

"Jeg oplever stor åbenhed fra pædagoger og lærere. Især når de finder ud af, hvad det gør for børnene, og hvor meget det letter deres eget arbejde. Det handler grundlæggende om at blive opmærksom på, at særlig sensitivitet overhovedet eksisterer. Jeg er også stødt på en del forældre, som har fået at vide fra pædagoger, at det var noget pjat. De ville ikke læse eller høre om det, og så går meget tabt for begge parter."

Martin August er godt klar over, at hverdagen i mange institutioner er presset.

"Det behøver ikke tage lang tid at arbejde med særligt sensitive, og arbejdet er især vigtigt for de børn, der ikke får så meget opmærksomhed derhjemme. De fleste ved godt, hvem der er sensitive. Det kan dog være svært for mænd, der arbejder i institutioner, at håndtere sensitiviteten, for de er måske vant til at være i den barske og vittige rolle. Ofte er de selv særligt sensitive, så i mødet med et særligt sensitivt barn bliver de konfronteret med sig selv. Vi skal turde blive i det og være nærværende, for man får så meget tilbage. Jeg har set det virke for både forældre, i skoler og i institutioner, når børnene får lidt mere voksenkontakt. Ikke i tid, men i opmærksomhed," siger Martin August.

Både han og Lise August er enige om, at særlig sensitivitet ikke er noget, man absolut skal tale med en psykolog om. Det handler om at forstå og respektere barnet.

"I nogle tilfælde kan det være godt at tale med en ekspert. Nogle forældre putter alting ind under særlig sensitivitet, selvom barnet måske rent faktisk har en udviklingsforstyrrelse. Så er det naturligvis vigtigt at få det undersøgt," siger Lise August.



Masser af lykkepiller. Lise og Martin August mener, at der er en sammenhæng mellem sensitive børn, som er kronisk overstimulerede og ikke bliver forstået, og stigningen i antallet af børn, unge og voksne, der får lykkepiller:

"De er bare mere modtagelige end andre, også over for en vanskelig barndom og problemer i familien. Derudover er børns hverdag generelt blevet mere stimulerende. Film, spil, sms'er og mad med mere sukker gør det lettere at blive overstimuleret på alle fronter. Her er de særligt sensitive mere udsatte for at bukke under. Hvis der var plads og tid til en mere rolig hverdag, ville de trives bedre. Det er både en gave og en opgave at være særligt sensitiv.



De særligt sensitive

Mellem 15 og 20 procent af alle mennesker er født særligt sensitive (også kendt som HSP - højt sensitiv person). Deres nervesystem bearbejder alle stimuli mere dybt end gennemsnittet. Derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne.

Særligt sensitive mennesker kan let føle sig overvældede, hvis de ikke lever i god balance med deres sensitivitet.

Den amerikanske forsker og psykoterapeut Elaine N. Aron ph.d. er pioner inden for området HSP-mennesker. Hun har skrevet 'Særligt sensitive mennesker' og desuden udgivet en bog om særligt sensitive børn: 'The Highly Sensitive Child'.



Kendetegn ved særligt sensitive børn

• HSP-børn har let ved at registrere det detaljerede og subtile i omgivelserne. De bearbejder inputs og bliver nemt 'sat op i gear'. Sensitive børn er ikke svage og skal udfordres ligesom andre børn. De har store ressourcer, men for at udvikle dem, er det afgørende, at de bliver forstået og får en hverdag, hvor de undgår konstant overstimulering.

• Der er fysiske kendetegn som stærk reaktion på blandt andet lyde, lys, kulde, smerte og ny mad.

• Socialt set bliver HSP-børn ofte opfattet som forsigtige og generte, men samtidig er de gode legekammerater. De har brug for tid til at forberede sig på noget nyt.

• På det personlige plan er de tit selvkritiske, men også ofte familiens 'små filosoffer'. De kan have en stærk ideologisk tilgang til livet: Insistere på at være vegetarer, fordi det er 'synd for dyrene at spise dem', og de har en stærk retfærdighedssans.

• Sensitiviteten kan også vise sig ved, at de er søgende og spirituelle. Der findes også de nyhedssøgende HSP-børn, som har foden på speeder og bremse samtidig. De har nogle medfødte træk i nervesystemet, som gør, at de hverken trives ved overstimulering eller ved for få nye stimuli.



Det kan pædagoger gøre

• Vær opmærksom på, at særlig sensitivitet overhovedet eksisterer.

• Sæt dig ind i, hvad det handler om. Lær at genkende børns forskellige signaler på overstimulering.

• Vær villig til at give børn kvalitet og fordybelse.

• Skab tid og rum til de situationer, hvor det bliver for meget for de sensitive børn.

• Hellere en dyb samtale om ugen end ti jokes.

• Vær ærligt opmærksom på din egen kontakt til børnene. Forfald ikke til ironi og vittigheder, når noget kommer for tæt på dig selv. Tillad fordybelse, og forebyg overstimulering.

• Husk, at når barnet er overstimuleret, er det ikke sig selv. Det ligger i barnets nervesystem, og barnet har i den situation ikke forudsætningen for at være konstruktiv.

• Sensitive børn er ligesom alle andre børn forskellige.

• Du er rollemodel. Barnet efterligner din holdning til sensitivitet.

• Nærvær og tilstedeværelse gør børnene mere trygge og selvkørende.



Det kan institutioner gøre

• Skab enighed om retningslinierne for, hvordan institutionen vil håndtere særligt sensitive børn.

• Lav et forum, hvor pædagogerne kan udveksle idéer og snakke om egen tilgang til sensitivitet.

• Vær især opmærksom på de særligt sensitive drenge. De har det ofte svært, fordi der er en forventning om, at drenge er udfarende.

• Skab rum til sensitivitet: Tag for eksempel i naturen og mød dyr. Det er vigtigt for nervesystemet.

• Børn registrerer lynhurtigt, hvis de voksne omkring dem accepterer dem - eller modsat.



Hvis du er en særligt sensitiv pædagog

• Vær opmærksom på dine egne kvaliteter!

• Du kan give og ser ting, som andre pædagoger ikke lægger mærke til.

• Husk, at det er en vigtig ballast for børnene at blive imødekommet.

• Vær åben over for dine kollegaer.