CVU'er dræner pædagoguddannelsen

For tre år siden blev projektet med at omdanne landets seminarier til Centre for Vidergående Uddannelse sat i søen. Siden er der sket meget. Seminarierne har fundet ud af, hvem der skal arbejde sammen - nogen har senere fortrudt - CVU'erne har fået videnscentre, de har fælles adminstration, og de tilbyder efteruddannelse. Meningen med det hele var blandt andet at højne niveauet på uddannelserne, men det er ikke sket endnu. Tværtimod. De pædagoger, der bliver uddannet nu, må finde sig i at kigge langt efter de bedste lærere og de bedste lokaler. De forsvinder til CVU'erne. Samtidig må de kommende pædagoger finde sig i, at de lærere, der er tilbage for at undervise, er pressede af, at de har fået færre kolleger og færre timer at undervise de studerende i. Det mener både de studerende og underviserne på pædagogseminarierne, som har svært ved at se, at CVU'erne også skulle være deres projekt.

"For de studerende og underviserne er det efterhånden svært at se ideen. CVU'erne er aldrig blevet et fælles projekt. Det er et topdownprojekt, hvor der bruges store ressourcer på det organisatoriske plan. Det betyder, at fokus forsvinder fra grunduddannelsen. Et eksempel på det er, at flere CVU-bestyrelser, jeg har talt med, stadig ikke har forholdt sig til evalueringen af pædagoguddannelsen. Det er ikke der, de har deres fokus," siger Søren Ekstrand, der er formand for de Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Søren Ekstrand vil ikke konkludere, at de nye færdiguddannede pædagoger bliver dårligere.

"Men pædagoger får dårligere og dårligere vilkår at udfolde sig indenfor. Det er blevet vanskeligere at lave en uddannelse, som er fagligt forsvarlig," siger han.



Motivationen forsvinder. Klaus Kaae, der repræsenterer seminarielærerne som formand for Magisterforeningens Seminarieafdeling er enig. Han var for et par måneder siden rundt på en stor del af landets seminarier, hvor han netop diskuterede CVU'erne med lærerne. Meldingen var klar.

"Set fra et grunduddannelsessynspunkt er det sådan, at CVU'erne trækker ressourcer væk fra grunduddannelserne. De fleste penge til CVU'erne bliver brugt på ledelse og administration. Det er både penge og motivation, der forsvinder, når vi ikke kan se, at pengene kommer grunduddannelserne til gode. Man kan ikke forvente, at det sker allerede fra dag et, men det går den gale vej. I sidste ende går det ud over uddannelsens kvalitet. De færre ressourcer betyder ganske enkelt, at uddannelsestilbuddet på grunduddannelserne er ude på en glidebane," siger han.



Adminstration er dyrt. Det er godt tre år siden, Folketinget med en enkelt stemmes flertal besluttede, at seminarierne skulle indgå i CVU'er. Til gengæld skulle seminarierne selv finde ud af, hvem de ville samarbejde med. Det kom der 23 CVU'er ud af. Nogle af dem kører nogenlunde efter planen, ét er blevet opløst, og andre steder er der seminarier, som har forladt samarbejdet.

Et af dem er Jydsk Pædagogseminarium i Århus. Det skete efter kraftig anbefaling fra de studerende og underviserne, blandt andet fordi de mente, at de ved at være i CVU'et havde mistet en stor del af deres medindflydelse på seminariets beslutninger, fortæller rektor Søren K. Lauridsen. En anden årsag var økonomien.

"CVU'erne har ikke højnet niveauet på pædagoguddannelsen, men det er svært at vurdere helt konkret, hvad de har betydet. Grunduddannelserne har fået det økonomisk dårligt i CVU'erne. Der bliver både sparet udefra, via finansloven og indefra fra CVU'erne selv. CVU'erne giver meget mere bureakrati, og bureaukrati koster penge. I år har CVU'et kostet Jydsk Pædagogseminarium rigtig mange penge, og der er kun et sted at hente dem, nemlig i grunduddannelserne. Dermed får grunduddannelserne lavere kvalitet," siger Søren K. Lauridsen.

Knud Munksgaard, der er formand for CVU'ernes Rektorforsamling, medgiver, at der har været problemer, blandt andet i Århus. Men han mener ikke, at CVU-dannelsen er gået ud over pædagoguddannelsen.

"Man kan ikke bare se på en enkelt uddannelse. Hvis man ensidigt fokuserer på pædagoguddannelsen, får man ikke øje på de spændende ting, man kan lære fra andre uddannelser. Det nytter jo heller ikke noget, hvis en forsker graver sig dybt ned i et emne i ti år og glemmer at forholde sig til, at verden omkring ham er forandret. Der er store muligheder i det tværfaglige samarbejde," siger han og understreger, at hele CVU'ernes basis er at levere gode grunduddannelser. Og det mener han, at seminarierne gør.

"Hvordan vil de dokumentere, at standarden er faldet? Det er rigtigt, at de pædagogstuderende nu bliver undervist på større hold, men det er udmærket med mere fleksible undervisningsformer. Og det tror jeg var sket, uanset om seminarierne var i CVU'er eller ej. Ny teknik gør jo blandt andet, at undervisningsformerne bliver anderledes, fordi man kan kommunikere anderledes," siger han.



Rektorer lader lorten falde nedad. Den forklaring er ikke nok for Søren Ekstrand. Han mener, det er hele uddannelsestænkningen, den er gal med.

"CVU'erne styrker markedsorienteringen. Det eskalerer nu, og det er ikke til gavn for uddannelsen. Det legitimerer, at man drosler ned for grunduddannelserne, og satser mere på det, man kan sælge. CVU'erne er pressede økonomisk, og rektorerne lader lorten falde ned til de studerende ved at indføre mere og mere brugerbetaling i stedet for at protestere mod de mange års økonomiske forringelser. Det oplever de studerende som en forringelse af uddannelsen."

"Man må se det i et større perspektiv. Som økonomien er nu, har man været nødt til at skære på grunduddannelsesområdet. Seminarierne har brug for flere penge, indtil de kan køre selv. Det hjælper ikke at presse seminarierne. Politikerne må droppe deres illussion om, at de bare kan få gratis kvalitet," siger Søren Ekstrand.

Men der er ikke meget, der tyder på, at politikerne vil ændre strategi. CVU'erne skal bare finde ud af at omorganisere sig, fortæller Jørgen Winther, der er kontorchef i undervisningsministeriet.

"Det er rigtigt, at taxametrene bliver beskåret, men det gælder hele den offentlige sektor. Der sker hele tiden produktivitetsforbedringer i den private sektor, og det forudsættes også for den offentlige sektor. For CVU'erne aktualiserer det sig bla. i spørgsmålet om, hvordan man organiserer sig. Man bliver nødt til at finde en organisering, der skaber synergi både fagligt og administrativt, hvis man samtidig skal leve op til udfordringerne og kvalitetskravene, som jo ikke bliver mindre," siger han.

Han forventer ikke, at den udvikling sker fra den ene dag til den anden, og derfor kan han også acceptere nogle af de problemer, der har været indtil nu.

"Seminarierne er nogle store skibe at flytte. Udvikling er svær. Man ændrer ikke bare måden, man gør ting på "over night", men CVU'erne er nødt til at udvikle sig. Hvis man fortsætter som hidtil, bliver der problemer med at nå målet," siger kontorchefen.

Så tålmodig er formanden for de pædagogstuderende ikke. Hvis seminarierne havde grebet tingene anderledes an, ville mange mål være nået nu, mener han.

"Hvis der havde været dialog ned gennem uddannelserne, havde det været bedre nu. Jeg mener, at man kunne være nået meget længere," siger Søren Ekstrand og understreger, at de pædagogstuderende ikke er direkte imod CVU'erne. Man skal bare hurtigst muligt finde en model, så de kan gavne grunduddannelserne, også

selvom den model kommer til at koste penge.



Centre for Videregående Uddannelse

CVU er en sammenlægning af pædagogseminarier, lærerseminarier og andre uddannelsesinstitutioner, som tilbyder mellemlange uddannelser.

Det enkelte seminarium er stadig en selvstændig institution med egen rektor og bestyrelse, og det er stadig seminariet, der uddanner pædagoger. CVU'erne fungerer som en overbygning på seminarierne. Hvert CVU har også en rektor og en bestyrelse. CVU'erne har delvis fælles administration, de har et videnscenter og de tilbyder efteruddannelse.

De enkelte seminarier

har selv besluttet, hvilket CVU de indgår i.