Computeren og mobilen giver ekstra skat

Pædagoger og ledere, som har en mobiltelefon eller bærbar computer med hjem fra arbejdspladsen, kan se frem til at betale mere i skat end de kolleger, der lader mobilen ligge i børnehaven eller vuggestuen. De skal også betale, selv om kolleger eller forældre skal kunne få fat i dem, og selvom de har brug for ro til skriftlige opgaver derhjemme.

Det er konsekvensen af multimedieskatten, der træder i kraft 1. januar 2010. Den nye skat betyder, at der lægges 3000 kroner oven i den enkeltes indkomst for privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier som for eksempel computer og telefon. Afhængig af årsindtægten kommer man til at betale op til 1700 kroner mere i skat om året.

Bente Nedergaard Larsen er en af dem, som bliver ramt. Hun er leder af Børnehaven Vestbakken i Tårs ved Hjørring, hvor der er 82 børn og 15 ansatte. Som en naturlig del af jobbet har hun ofte en bærbar computer fra institutionen med hjem.

"Jeg sidder hjemme og arbejder nogle timer en gang imellem, når jeg har været til møde ude i byen, eller når jeg skal skrive noget, som jeg skal koncentrere mig om. Det fungerer bedre derhjemme, hvor der ikke konstant er nogen, som skal tale med mig," siger hun.



Hvis Bente Nedergaard Larsen vil fortsætte med at arbejde koncentreret derhjemme efter nytår, kommer det til at koste på skatteregningen.

En gennemsnitlig leder tjener 406.740 kroner netto om året, viser de offentlige lønstatistikker. Ifølge en beregning, som Børn&Unge har foretaget med hjælp fra Skat, vil det koste lederen 1226 kroner om året at bruge en arbejdsgiverbetalt computer eller telefon derhjemme.

Bente Nedergaard Larsen har endnu ikke lagt sig endelig fast på, om hun vil beholde computeren. Pilen peger dog i den retning.

"Jeg har svært ved at se, at jeg kan undvære at arbejde derhjemme. Det vil gøre mit arbejde mere besværligt. Men jeg synes, det er urimeligt, at jeg bliver straffet økonomisk, fordi jeg er fleksibel," ­siger hun.



BUPL er kritisk. Lasse Bjerg Jørgensen, der medlem af BUPL's forretningsudvalg og lederansvarlig, er også kritisk over for den nye skat.

"Dele af multimedieskatten er uhensigtsmæssig, og den kommer blandt andet til at ramme vores ledere, som i forvejen ikke bliver honoreret godt nok for det enorme ansvar og de mange opgaver, de har. Og jeg kan forestille mig, at nogle ledere opgiver den arbejdsgiverbetalte computer eller telefon som arbejdsredskab," siger han.

Flere ledere vil have svært ved at undvære en bærbar computer eller en telefon. Det gælder ikke mindst i kommuner, der har ændret ledelsesstrukturen, så en institutionsleder arbejder i eksempelvis syv forskellige huse.

Det er et problem, mener Lasse Bjerg Jørgensen.

"Man skal ikke betale for at gå på arbejde, men nogle af vores medlemmer er næsten tvunget til at betale denne ekstra skat," siger han og tilføjer, at det er helt op til pædagogerne og lederne selv at beslutte, om de vil beholde computeren og telefonen.

Samlet skattelettelse til pædagoger. Men man kan slippe for at betale multiemedisskat, hvis man har arbejdsgiverbetalt mobiltelefon. Der findes nemlig én undtagelse fra reglerne, forklarer Peter Nielsen, skattepolitisk konsulent i Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR).

"Man kan skrive en tro og love-erklæring på, at man ikke bruger mobilen til andet end arbejde. Så kan man slippe for at blive beskattet af den. Det gælder kun for telefonen, da man kan kontrollere, hvem man har ringet til," siger han.

Man kan derimod ikke kontrollere, hvordan computeren bliver brugt.

"Derfor gælder rådighedsbegrebet. Hvis man har mulighed for at bruge computeren privat, skal man betale multimedieskat. I praksis vil det sige, at hvis man tager en bærbar computer med ud af institutionen, har man mulighed for at bruge den privat, og dermed skal man betale multimedieskat," siger Peter Nielsen.

Selv med computeren kan der dog være enkelte undtagelser.

"Hvis man undtagelsesvist tager computeren med hjem om aftenen, fordi man skal bruge den næste dag på et kursus, skal man ikke betale multimedieskat," siger den skattepolitiske konsulent, som mener, der er gået lidt hysteri i debatten.

"Man kan kritisere multimediebeskatningen for, at arbejdsgiverne pålægges administrative byrder i forbindelse med kontrol af brugen af en arbejdsgiverbetalt telefon, som tages med hjem, og som der er udarbejdet en tro og love-erklæring på. Men multimedieskatten er en del af en skattereform, som giver langt de fleste danskere skattelettelser, som er større end den skat, de bliver pålagt med multimedieskatten. Man skal se det som en samlet skattereform," siger Peter Nielsen.

Han har én pointe. En gennemsnitlig pædagog tjener 311.568 kroner om året. Selvom hun - ifølge Børn&Unge og Skats regneeksempel - næste år kommer til at betale omkring 1000 kroner ekstra i skat, hvis hun bruger institutionens computer eller telefon derhjemme, slipper hun samlet knap 3500 kroner billigere i skat end i år. For souschefer og ledere bliver skattelettelsen større.



Et personalegode. Multimedieskatten vil dog forstærke forskellen på ansatte i det private og det offentlige. Skatteeksperten forklarer:

"Konsekvensen bliver, at mange får flere arbejdsgiverbetalte multimedier. Hvis man alligevel skal betale skat af 3000 kroner for en telefon, kan man lige så godt også få en bærbar computer med hjem. Desværre for pædagogerne er det nok mest i det private erhvervsliv, det kommer til at ske."

Samtidig giver en arbejdsgiverbetalt computer i hjemmet mulighed for, at man bruger den til computerspil eller at surfe på nettet. Derfor skal man ikke udelukkende se det som et arbejdsredskab.

"Det er et arbejdsgiverbetalt gode. Og man skal se det som et gode. For otte år siden blev det gjort skattefrit at bruge arbejdsgiverbetalte multimedier i hjemmet. Det var blandt andet, fordi Danmark skulle være en førende it-nation. Men det er ikke en naturlov, at netop dét gode skal være gratis. Ingen er jo i tvivl om, at naboen skal betale skat af sin Volvo, hvis det er en firmabil," fastslår Peter Nielsen.



Multimediebeskatningen

Fra 1. januar 2010 bliver medarbejdere beskattet med 3000 kroner ekstra, hvis de får telefon, computer eller internetforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Beløbet er det samme, uanset om man har stillet ét, to eller alle tre multimedier til rådighed.

Kilde: Skat



Skattereformensbetydning for dig

Multimedieskatten er en del af en større skattereform, som blandt andet skal sænke indkomstskatten. Her kan du se, hvad reformen betyder for dig i 2010.



Hvis du er menig pædagog:

Tjener i gennemsnit 311.568 kroner om året.

Samlet skattebetaling i 2009: 88.764 kroner

Samlet skattebetaling i 2010 uden multimedieskat: 84.344 kroner.

Samlet skattebetaling i 2010 med multimedieskat: 85.322 kroner.



Hvis du er souschef:

Tjener i gennemsnit 346.524 kroner om året.

Samlet skattebetaling i 2009: 100.937 kroner.

Samlet skattebetaling i 2010 uden multimedieskat: 96.105 kroner.

Samlet skattebetaling i 2010 med multimedieskat: 97.125 kroner.



Hvis du er leder:

Tjener i gennemsnit 406.740 kroner om året.

Samlet skattebetaling i 2009: 127.780 kroner.

Samlet skattebetaling i 2010 uden multimedieskat: 117.425 kroner.

Samlet skattebetaling i 2010 med multimedieskat: 118.651 kroner.





Tallene er baseret på lønstatistikker fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og er beregnet med hjælp fra Skat. I regneeksemplerne er det forudsat, at personen er enlig, uden børn, uden gæld og medlem af Folkekirken.