Chikanen forsætter efter fyring

Mobningen og chikanen af en kollega fortsætter ofte, efter at man har forladt arbejdspladsen, nemlig når den nye potentielle leder ringer til den gamle leder for at få referencer.

Subjektive og ukonkrete personlige holdninger går igen i mange af de referencer, som bliver indhentet, og det gør det vanskeligt for ikke at sige umuligt for en del pædagoger at komme videre efter for eksempel en afskedigelsessag. Selv hvis den mobbede kollega selv siger op, er det ingen garanti for en fair behandling fra den tidligere leder.



Karrieren kan gå i stå. Børn&Unge beskrev i sidste uge, hvordan mange pædagogiske arbejdspladser er præget af mobning og chikane af kollegaer. Skurken er som regel arbejdsmæssigt pressede pædagoger, forskellige holdninger til pædagogikken og mangelfuld ledelse, fortalte en række kilder i og udenfor BUPL. Desværre ender sådanne sager ofte med, at den chikanerede kollega bliver fyret. BUPL havde sidste år 1231 afskedigelsessager, og det er fire gange så mange som Danmarks Lærerforening, som oven i købet har 12.000 flere medlemmer.

Og nu viser det sig altså, at en karriere kan gå helt i stå, fordi dårlige referencer stopper jobmulighederne. Det viser samtaler med en række lokale faglige medarbejdere i BUPL.

»Vi har et reelt problem. Der, hvor der hentes referencer, er man ikke altid klar over, at man skal holde sig til det rent faglige. Problemet er, at en del ledere ikke er tilstrækkeligt informeret om, hvad de må - og navnlig hvad de ikke må. Og her har forvaltningerne altså en informationsopgave, som de ikke får løst,« siger faglig sekretær i BUPL Vejle Amt, Hans-Peder Nielsen.

Han mener, at reglerne på området er gode nok, men at de færreste kender dem.

»Der er mange faldgrupper på det her område, som jo også er omfattet af tavshedspligten. Det er ikke tilladt blot at udtrykke sin personlige, negative holdning,« siger Hans-Peder Nielsen.

Jurist i BUPL, Michael Lose, sidder til dagligt med de sager, som er gået i hårdknude. Michael Lose mener, at institutionsledere ikke altid holder sig til det strengt faglige, når de bedømmer en tidligere ansat.

»Der findes nogle formelle regler om indhentelse af referencer, og de bliver ikke altid overholdt. Ofte bliver der ikke givet samtykke til referencen, og reglerne om partshøring bliver overtrådt.«

»Pædagoger, der har været involveret i en afskedigelsessag, opleves af de nye arbejdsgivere som "belastede", og det kan blokere for nye jobmuligheder,« siger Michael Lose.

Han anbefaler, at referencerne indhentes skriftligt, således at den tidligere arbejdsplads sender en nedskreven udtalelse.

»Med e-mail er det jo blevet let at få tingene skrevet ned, og de værste subjektive holdninger vil blive sorteret fra. Ledere, som afgiver referencer, skal holde sig til det rent arbejdsmæssige og kun forholde sig til det tjenstlige. Folks personlige holdninger og de ansattes private forhold er irrelevante i denne sammenhæng,« siger Michael Lose.



Værdidomme. Når den tidligere arbejdsgiver afgiver referencer, har hun pligt til at udvise en udbredt hensynsfuldhed, mener lektor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketcher.

»En reference vil altid være en "værdidom", som bygger på et subjektivt indtryk. Netop derfor bør den, der afgiver reference, tænke sig meget godt om, inden hun siger noget. Det handler dybest set om etik, og om hvilke ting der er relevante for sagen. Hvis folk f.eks. er mødt berusede på arbejdet, ville jeg ikke have betænkeligheder ved at fortælle det videre, men hvordan folk rent privat er skruet sammen, har ikke noget med sagen at gøre, siger Kirsten Ketcher.



Det siger loven

Reglerne om referencer i offentlige job er bestemt af Forvaltningslovens paragraf 29. Her fremgår det, at ansøgeren skal give sit samtykke til at indhente referencer, og at ansøgeren selv skal pege på den person, som skal afgive reference.

Oplysninger om referencer er omfattet af tavshedspligten og må ikke videregives til andre myndigheder. Endelig siger loven, at "den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver". Med andre ord: Kun de rent faglige oplysninger må videregives.

Reglerne om partshøring findes også i Forvaltningsloven, og i de tilfælde, hvor oplysninger taler til "ugunst" for ansøgeren, skal der efter loven iværksættes en partshøring. Dette sker for at give ansøgeren mulighed for at udtale sig, og eventuelt forsvare sig mod usande oplysninger.

Forvaltningsloven omfatter kun offentlige virksomheder, og loven gælder derfor ikke for udliciterede institutioner.

BUPL har udgivet pjecen "Ansæt den rigtige", som i detaljer fortæller om reglerne for ansættelse af pædagoger.