Byggesager; Minister freder kommuner

Selvom en lang række kommuner i årevis har sløset bevidst med sikkerheden i daginstitutionerne, mener by- og boligminister Lotte Bundsgaard, at kommunerne selv kan tage ansvaret for de "få opstramninger", der er nødvendige. Det gav hun - som nævnt i Børn&Unge nr. 17 - udtryk for i et brev til BUPLs formand for nylig.

Brevet kom et par måneder efter, at en rapport udgivet af Boligministeriet selv viste, at der begås store fejl i kommunerne, når de skal godkende sikkerheden og miljøet i daginstitutionerne gennem de såkaldte byggesagsbehandlinger. Ud af 24 undersøgte byggesager i ti kommuner var 14 behæftet med graverende fejl såsom manglende flugtveje, manglende ventilation eller for lav loftshøjde i institutionerne. Ingen af sagerne var helt fejlfri, selvom kommunerne faktisk var vidende om, at deres sager skulle indgå i en undersøgelse.

By- og Boligminister Lotte Bundsgaard har ikke ønsket at uddybe sit brev over for Børn&Unge. I stedet har specialkonsulent Lisbeth Jordan udtalt sig på ministeriets vegne.



Utilfredsstillende. Hvad får jer til at tro, at kommunerne selv, og med "få opstramninger", kan løse det her problem?

»Vi mener ikke, at kommunerne selv finder det tilfredsstillende, at deres sagsbehandling er blevet bedømt på den måde. Vi mener, at undersøgelsen, og det forløb, der har været op til, må have gjort et indtryk.«

De 14 sager viser graverende fejl i daginstitutionerne?

»Det er der ikke basis for at sige. Den gennemgående, dominerende fejl er, at sagerne mangler dokumentation for, om reglerne rent faktisk er opfyldt. Det kan godt være, at reglerne er opfyldt, for vi ser ikke på forholdene i marken. Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem, om byggesagsbehandlingen er behæftet med store fejl, og at institutionen er behæftet med store fejl,« siger Lisbeth Jordan.

Ingen af de 24 sager var fejlfri. Mener I, det tyder på, at kommunerne selv kan tage hånd om det og forbedre sagsbehandlingen?

»Kommunerne har de værktøjer, der skal til. Det er dem, der kan sikre et ordentligt ansøgningsmateriale. Og det er den politiske og den administrative ledelse i kommunerne, der kan se på, hvordan de kan forbedre det. Det er vigtigt, at der bliver en bedre dialog mellem kommunen som bygherre og som byggesagsbehandler. Vi mener at kunne henføre en del fejl til dialogen mellem de to led.«

Men i løbet af de seneste fem år - og også længere tilbage - er der udsendt en del materiale om det her til kommunerne, blandt andet en vejledning og et brev fra den tidligere minister, der opfordrede kommunerne til at stramme op. Hvad er det, der får jer til at tro, at det lige er nu, kommunerne vil forbedre sig?

»Vi mener faktisk også, at de initiativer har haft en effekt. I rapporten fra december er der for eksempel ingen eksempler på, at kommunerne har givet sig selv dispensation fra ulovlige forhold, som der tidligere var eksempler på.«



Kommuner blev varskoet. Tror du, det kan skyldes, at kommunerne fik at vide, at de her sager skulle undersøges af ministeriet et helt år før undersøgelsen gik i gang?

»Sådan kan man jo blive ved.«

Tror du ikke det?

»Det ved jeg ikke. Jeg synes ikke, at man kan sige, at den indsats, vi har gjort, ikke har haft nogen effekt, når de her fejl ikke viser sig i materialet.«

Men ville det ikke have givet et mere realistisk billede af området, hvis man havde valgt nogle kommuner, der ikke var varskoet inden?

»Jamen ... det, har jeg ingen kommentarer til. Man kan jo også sige det på den måde, at rapporten faktisk har givet noget at arbejde videre med.«



Loven ændres ikke. I rapporten tilskrives problemerne flere steder økonomiske, tidsmæssige og også politiske vilkår. Betyder det, at reglerne ikke altid overholdes, fordi der ikke er penge til at sikre ordentlige forhold på institutionerne?

»Det er ikke ministeriets og KLs repræsentanter, der har uddraget de konklusioner. BUPL og FTF er inde på det. Vi har undersøgt, hvad det er for fejl, der bliver konstateret. Vi har ikke undersøgt, hvad årsagen til fejlene er.«

Det er altså ikke, fordi det vil være for dyrt for kommunerne at stramme op på det her område, at man ikke ændrer reglerne?

»Vi har ikke belæg for at sige, at kommunerne giver sig selv dispensationer for at "billiggøre byggeriet" efter den her undersøgelse.«

Lisbeth Jordan slår fast, at både ministeriet og Kommunernes Landsforening mener, at lovgivningen ikke skal laves om. Selvom kommunerne har en dobbeltrolle som både bygherre og sagsbehandler, så tror ministeriet på, at kommunerne gennem bedre procedurer og en bedre dialog internt i kommunen kan komme fejlene til livs. Kommunernes Landsforening har derfor opfordret kommunerne til at udarbejde nogle kvalitetsmål for byggesagsbehandlingen.



BUPL sætter større handleplan i værk

BUPL er meget skeptisk over for ministeriets plan, og derfor har forbundet udarbejdet sin egen handleplan, der foreløbig indeholder tre punkter:

- I løbet af de næste måneder vil BUPL skrive ud til samtlige kommuner og bede dem om at se, hvilke kvalitetsmål de har udarbejdet for byggesagsbehandlingen.

- De lokale fagforeninger vil bede kommunerne om aktindsigt i samtlige byggesager, der finder sted.

- Derudover vil BUPL bede de ti kommuner, der indgik i ministeriets undersøgelse om at gøre rede for, hvad de har gjort ved de sager, der ikke var i orden.