BYGGESAGER - Alle venter på dom

Der ventes med spænding på BUPL's retssag mod Ringkjøbing Statsamt, som har frataget pædagogernes fagforening klageretten i byggesager. Også hos landets øvrige statsamter vil der blive lagt mærke til rettens afgørelse. Sagt med andre ord kan retssagen i værste fald betyde, at BUPL mister retten til at klage i flere statsamter. Det er en ret, BUPL har brugt flittigt for at holde kommunerne i ørene, når de skulle indrette nye institutioner eller bygge om. Som Per Baungaard, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, sagde i sidste nummer af Børn&Unge: »Det vil være en katastrofe for vores kamp for et bedre arbejdsmiljø, hvis vi taber sagen.«

Ringkjøbing Statsamt er nemlig pludselig kommet til den konklusion, at BUPL ikke er klageberettiget, når det gælder kommunernes behandling af byggesager på daginstitutionsområdet, se igen sidste nummer af Børn&Unge. Ringkjøbing Statsamt har ellers tidligere behandlet kommunale byggesager efter klager fra BUPL. Statsamtet har endda behandlet den konkrete sag, som hele retssagen nu handler om, nemlig udvidelsen af fritidsklubben på Sønderlandsskolen i Holstebro.



Væsentlig individuel interesse. Hele spørgsmålet kredser om, hvorvidt BUPL's medlemmer har en væsentlig individuel interesse, når det handler om udbygninger, ombygninger eller nybygning af daginstitutioner. Det skal man nemlig have for at blive betragtet som part i en byggesag. Hidtil har landets statsamter accepteret, at BUPL som et af sine formål skal varetage medlemmernes arbejdsmiljø.

»Når man skal afgøre, hvem der har en individuel væsentlig interesse, sker det ofte på baggrund af et skøn. Det skøn hænger ikke i luften, man må se på den konkrete sag,« påpeger amtmand Vibeke Larsen fra Vestsjællands Statsamt, der ikke har behandlet klager fra BUPL, så vidt amtmanden mindes.

I Århus Statsamt har fuldmægtig Bjarne Jensen behandlet klagesager fra BUPL.

»Ombudsmanden har jo været inde på spørgsmålet om kommuners dispensationer til sig selv, og det samme har Kommunernes Landsforening. Det har været praksis, at vi har behandlet klagerne, men det er da ikke åbenlyst indlysende, at BUPL har klageret,« påpeger Bjarne Jensen.

I Københavns Statsamt har chefkonsulent Hanne Wittrup også behandlet klager fra BUPL over kommunerne.

»Jeg så på praksis i andre statsamter, og der blev BUPL's klager behandlet,« fortæller hun.

Også i Nordjyllands Statsamt bliver BUPL's klager behandlet.



Uenigheden må afgøres i retten. I 1995 mente Farsø Kommune ikke, at BUPL var klageberettiget vedrørende bygningsforhold i to institutioner. Kommunen mente, at hvis BUPL var klageberettiget, så skulle alle fagforeninger, der havde eller kunne få medlemmer i det pågældende bygninger, have tilsendt kopi af byggetilladelser.

Dengang afgjorde statsamtet, at BUPL var klageberettiget i den konkrete sag, fordi fagforeningen havde medlemmer på de to institutioner.

I maj 2002 afgjorde Århus Statsamt, at Hørning Kommune skulle genoptage en byggesagsbehandling vedrørende en institution efter en klage fra BUPL. BUPL var klageberettiget, fordi fagforeningen havde medlemmer, der arbejdede på institutionen.

Statsamtet i Ringkjøbing har også behandlet klager fra BUPL, helt frem til april 2002.

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Steen Rønsholdt mener, at uenigheden må afgøres i retten. Går dommen BUPL imod, kan fagforeningen gå til Ombudsmanden, peger han på.



Amtsrådene gav dispensationer. Frem til 1990 var det amtsrådet, der skulle give dispensationer, når kommunen selv var bygherre. Med en ændring af byggeloven blev det kommunen, der selv kunne give dispensationer. Folketinget lagde vægt på, at kommunen havde lokalkendskab og besad den nødvendige teknisk-faglige ekspertise. Spørgsmål af retslig karakter kunne indbringes for statsamtet.

Efter lovændringen oplevede BUPL, at nogle kommuner blev ret lemfældige med deres dispensationer, når det gjaldt bygningsændringer i egne lokaler. BUPL begyndte derfor at klage til statsamterne over kommunernes dispensationer. En af sagerne røg helt til Folketingets Ombudsmand, der i 1997 kom med en udtalelse.

Ombudsmanden mente, at kommunen egentlig er inhabil, når det handler om at give dispensationer i kommunale byggesager, fordi kommunen har to kasketter på, bygherre og kontrollant. Når der så bliver klaget over kommunens byggesagsbehandling, bør statsamterne se nøje på kommunernes beslutning. Spørgsmålet om BUPL's klageberettigelse blev ikke behandlet af Ombudsmanden.



Korrekt byggesagsbehandling. Kommunernes Landsforening udsendte i 1998 en vejledning til kommunerne om korrekt byggesagsbehandling af egne byggesager. Sammen med By- og Boligministeriet opfordrede Kommunernes Landsforening til, at kommunerne sørgede for en korrekt sagsbehandling i egne byggesager, dels for at sikre børn og ansattes sundhed og sikkerhed, dels for at sikre tillid til den offentlige forvaltning. Begge initiativer skete på baggrund af eksempler, som BUPL og FTF havde fundet frem. Heller ikke her blev det diskuteret, om BUPL overhovedet var klageberettiget. Om BUPL var klageberettiget blev heller diskuteret i den rapport, som ministeriet i 2000 udsendte om kommunernes byggesagsbehandling. Frem til 2002 har alle været enige om, at der kunne klages til statsamterne, hvis kommunerne ikke overholdt byggelovgivningen, når det gjaldt egne byggesager. En af de parter, der kunne klage, var BUPL.

Hvis Ringkjøbing Statsamt får medhold i retssagen, vil det kun være invalideorganisationerne, der kan klage over kommunernes byggesagsbehandling af egne institutioner, og kun når det gælder handicapforhold. Medarbejderne i institutionerne kan så klage over, at arbejdsmiljøet er dårligt, men først efterfølgende.