Byggesag bliver til retssag

I byggesager kan landets kommuner være lidt for flinke til at give sig selv dispensation fra reglerne, og derfor bruger BUPL mange kræfter på at holde kommunerne i ørerne og sikre ordentlige fysiske rammer for børn og pædagoger. Men nu er et vigtigt våben i den kamp truet.

For kører byggesagsbehandlingen ikke efter bogen, så plejer BUPL at klage til den lokale statslige klagemyndighed, statsamtet. Men nu er Ringkjøbing Statsamt kommet til den konklusion, at BUPL slet ikke er klageberettiget. BUPL har derfor anlagt en retssag mod statsamtet for at få det til at behandle en konkret sag om udvidelse af en fritidsklub på Sønderlandskolen i Holstebro.

Udfaldet af retssagen er utroligt afgørende, siger Per Baunsgaard, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL:

»Hvis BUPL taber denne sag, så er der ikke nogen, der kontrollerer, om kommunerne overholder reglerne i byggeloven. Det bliver kun kommunerne, der kan klage over kommunernes byggesagsbehandling. Det kan betyde for få kvadratmeter per barn, for dårlig ventilation, for dårlige toiletforhold og for dårlig brandsikkerhed. Det vil være en katastrofe for vores kamp for bedre arbejdsmiljø, hvis vi taber retssagen,« fastslår Per Baunsgaard

Ringkjøbing Statsamt har ofte kritiseret, når kommuner har givet sig selv dispensation fra den normale byggesagsbehandling, når det gælder kommunale daginstitutioner. Kritikken er som oftest kommet på baggrund af en klage fra BUPL.

»Ringkjøbing Statsamt står jo ret alene i sin holdning. I de øvrige statsamter bliver BUPL's klager efter byggeloven taget alvorligt og behandlet,« påpeger Per Baunsgaard.



Væsentlig interesse. I år 2000 ville Holstebro Kommune udvide en eksisterende fritidsklub på Sønderlandsskolen fra 50 til 75 børn. BUPL bad om supplerende oplysninger og bad om aktindsigt efter Forvaltningsloven. I modsætning til tidligere sager mente kommunen ikke, at BUPL var berettiget til aktindsigt efter forvaltningsloven, men var berettiget efter lov om offentlighed i forvaltningen. Den afgørelse sendte BUPL til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, der holder til hos Ringkjøbing Statsamt. Tilsynsrådet gav Holstebro Kommune ret i, at BUPL ikke var berettiget til aktindsigt efter Forvaltningsloven. Aktindsigt efter denne paragraf har kun personer, der har en væsentlig og individuel interesse i sagen.

Det er den samme jurist, fuldmægtig Finn Hansen, der behandler sager for tilsynsrådet og statsamtet. Da Tilsynsrådet nu havde afgjort, at BUPL ikke havde ret til aktindsigt efter Forvaltningsloven, kom Statsamtet som følge heraf til den konklusion, at BUPL ikke var klageberettiget i byggesagsklagen. Faktisk kunne de pædagoger, der var ansat i fritidsklubben på Sønderlandsskolen, heller ikke klage over byggesagsbehandlingen, fordi de ikke har en individuel og væsentlig interesse.

Fremover må utilfredse pædagoger klage efter arbejdsmiljølovgivningen, hvis de synes, at forholdene er for dårlige, mente Statsamtet.



Retsløst område. BUPL har peget på, at andre statsamter stadig behandler klager over kommunal byggesagsbehandling rejst af BUPL. Landets øvrige statsamter er enige i, at BUPL varetager sine medlemmers interesser på arbejdsmiljøområdet, derfor kan BUPL også klage over kommunernes afgørelser.

Det fik dog ikke Ringkjøbing Statsamt til at ændre mening, og derfor har BUPL anlagt en retssag mod statsamtet.

»Der er ikke noget i denne sag, der er anderledes end de mange andre kommunale byggesagsbehandlinger,« siger faglig sekretær Eigil Noer fra BUPL Ringkjøbing Amt, der har kørt sagen, indtil den blev overtaget af BUPL's jurister på Forbundskontoret.

Sagen om forholdene på Sønderlandsskolen i Holstebro ligner mange andre sager, som BUPL har påklaget til Ringkjøbing Statsamt og fået medhold i.

»Hvis det kun er kommunerne, der kan klage over sig selv, så ender det jo som et retsløst område. I Nordjyllands Amt har en kommune tidligere sat spørgsmålstegn ved, om BUPL var klageberettiget, og det kom det nordjyske statsamt frem til, at det var BUPL,« forklarer Eigil Noer.



Inhabile kommuner. BUPL har i årevis peget på, at kommunerne er alt for lempelige, når det gælder behandling af byggesager i kommunale institutioner. I 1997 pegede Folketingets Ombudsmand på, at kommuner faktisk var inhabile, når det gjaldt dispensationer til kommunen selv i forbindelse med byggesagsbehandling. Blev der klaget over kommunens afgørelse, måtte statsamterne kigge særligt intensivt på sagerne, påpegede Ombudsmanden.

I 1998 udsendte Kommunernes Landsforening og By- og Boligministeriet i fællesskab, blandt andet på baggrund af Ombudsmandens udtalelse, en vejledning om kommunernes byggesagsbehandling i egne byggesager på daginstitutionsområdet.

Vejledningen var en løftet pegefinder til de mange kommuner, der ikke havde lavet den nødvendige byggesagsbehandling. De manglende byggesagsbehandlinger var ofte påpeget af BUPL i en klage til det stedlige statsamt, der så bad kommunen svare. En henvendelse fra statsamtet var ofte med til at starte byggesagsbehandlingen.



Ændret praksis. I Ringkjøbing Statsamt er de godt klar over, at de har ændret praksis.

»Når Tilsynsrådet siger, at BUPL ikke har ret til aktindsigt efter Forvaltningsloven, så kan de heller ikke være klageberettiget i sager om byggesagsbehandling,« siger statsamtmand Knud Jessen.

Fuldmægtig Finn Hansen har siddet med sagen, både da Tilsynsrådet behandlede spørgsmålet om aktindsigt, og da Statsamtet skulle afgøre, om BUPL var klageberettiget.

»Da byggeloven blev ændret, så blev invalideorganisationerne direkte nævnt som klageberettiget i forhold til, om nyt byggeri var handicapegnet, men hverken BUPL eller andre fagforbund blev nævnt. Så selv om der har været en lang tradition for, at BUPL's klager er blevet behandlet, så viser afgørelsen om aktindsigt efter Forvaltningsloven jo, at BUPL ikke har den væsentlige personlige interesse i sagen, som også kræves i byggeloven,« forklarer Finn Hansen.

Han mener, at hvis det var lovgivernes mening, at BUPL skulle have klageret i sager om daginstitutioner, ville BUPL have været nævnt, da loven blev ændret.

Finn Hansen er enig i, at statsamtets tolkning vil betyde, at det kun er kommuner, der kan klage over den kommunale byggesagsbehandling. Hverken ansatte eller forældrebestyrelser vil kunne klage.

»Hvis de ansatte er utilfredse med nogle bygningsmæssige forhold, må de gå til deres sikkerhedsrepræsentant,« siger Finn Hansen.

BUPL's arbejdsmiljøkonsulent Per Baunsgaard er ikke enig i den holdning.

»Jeg synes ikke, at det kan være hverken i kommunens eller i vores medlemmers interesse, at tingene først kan ændres efterfølgende.«



Masser af fejl. I år 2000 kom det daværende By- og Boligministeriet med en rapport, der viste, at ud af 24 kommunale byggesager omkring daginstitutioner var kun to behandlet fuldstændig korrekt eller med mindre fejl. Bag rapporten stod en følgegruppe med repræsentanter fra ministeriet, Kommunernes Landsforening, BUPL og FTF.

I rapporten argumenterede BUPL og FTF for, at statsamterne skulle have flere beføjelser overfor kommuner.

Ministeriet og KL påpegede i rapporten, at ansatte og brugere kunne klage til kommunalbestyrelsen over ulovlige forhold, og hvis det ikke hjalp, så kunne der klages til statsamtet.

Det er nu denne mulighed, som Ringkjøbing Statsamt ønsker lukket.

Jytte Andersen (S) var By- og Boligminister i Poul Nyrup Rasmussens SR-regering fra 1998-2000. Hun var allerede dengang opmærksom på, at kommunerne var for rundhåndede med at give sig selv dispensation.

»Det er jo fuldstændig absurd, hvis det kun er kommunerne selv, der kan klage over deres byggesagsbehandling. I min tid i By- og Boligministeriet var vi åbne overfor alle, der havde noget på hjerte. Det var helt naturligt, at BUPL kunne klage, for de varetog deres medlemmers interesse og var også talerør for børnenes interesser,« siger Jytte Andersen.

Selv om BUPL ikke direkte står nævnt i Byggeloven, så mener Jytte Andersen, at fagforeningen har vundet hævd på retten til at klage.

»Det har altid været helt oplagt, at BUPL kunne klage på vegne af deres medlemmer. Derfor blev BUPL også inddraget i arbejdet, da vi skulle undersøge kommunernes byggesagsbehandling på pasningsområdet. Det kan godt være, at det ikke følger alle juridiske spilleregler, men det vil jo være direkte dumt at udelukke dem som aktør i byggesager på pasningsområdet,« siger Jytte Andersen.

Statsamtets argument med, at handicaporganisationerne er nævnt som klageberettiget, mens BUPL ikke er det, afviser hun.

»Den diskussion handlede om større tilgængelighed og ikke om klageberettigelse,« mener hun.



Proceduredrøftelse. BUPL har hyret et advokatfirma, og Ringkjøbing Statsamt har overladt sagen til statens advokat, Kammeradvokaten. I de indledende skrivelser påpeger Kammeradvokaten, at det ikke har nogen betydning for sagen i Ringkjøbing, at andre statsamter behandler klager fra BUPL.

Der skal være proceduredrøftelse i retten i Ringkøbing den 31. marts.

Holstebro Kommune havde givet sig selv en række dispensationer tidsbegrænset til 1. november 2002. Kommunen har nu forlænget dispensationerne til udgangen af 2004.



Byggelovens §23, stk. 3:

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. De Samvirkende Invalideorganisationer og med-

lemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold.



Forholdene på Sønderlandsskolen

BUPL mener ikke, at kommunen har foretaget den nødvendige byggesagsbehandling i sagen om udvidelsen af skolefritidsordningen på Sønderlandsskolen. Desuden peger BUPL på, at der ikke er ordentlig brandsikring i den udvidede SFO i kælderen på Sønderlandsskolen. Børn og personale skal helt op på en anden sal for at komme på toilettet, og der er ikke noget personalerum i tilknytning til SFO-lokalerne.