BUPL-PMF - På den ene side - og på den anden

Lederne i BUPL er tilsyneladende lige så delte som de menige pædagoger, når spørgsmålet drejer sig om fusionsplanerne med Pædagogisk Medhjælper Forbund. I BUPLs centrale lederråd - der består af ét medlem for hver af de 22 lokale fagforeninger - tegner der sig et billede af to lige store lejre.

Børn&Unge har talt med en række af medlemmerne, og både ja- og nej-sigere er enige om, at de deler sig nærmest midt over, når der diskuteres fusion i rådet. Men fronterne er alligevel ikke trukket så skarpt op, som man dermed kunne tro. Mange har nemlig stor forståelse for den anden fløjs argumenter, og en del mangler stadig den sidste sikkerhed for deres valg.



Bente Jensen fra Ballerup er blandt dem, der har været meget i tvivl, og som endnu ikke er hundrede procent sikker på, hvad hun ender med at stemme.

»Jeg hælder mest til et ja nu. I begyndelsen var jeg meget imod. Jeg syntes, det ville være frygteligt, hvis tillidsrepræsentanten fremover skulle være en pædagog-medhjælper. Men så sagde én i lederrådet noget, der ramte mig. Han sagde noget om, at kvinder altid er bange for at miste det nære, men at hvis vi vil noget, så bliver vi nødt til at være store. Og det tror jeg faktisk, der er noget om.«

Selvom Bente Jensen tror, at hun vil stemme ja, så går hun stadig med ét stort forbehold i hovedet: Spørgsmålet om, hvorvidt BUPL skal skifte hovedorganisation fra FTF til LO.

»LO er en kæmpe organisation, og jeg er meget i tvivl, om vi vil blive hørt der ...« siger hun.



Måske en skrøne. LO-spørgsmålet er ikke dét, der får Ole Nielsen fra Viborg til at vakle. Tværtimod.

»LO meget mere synlige her i Viborg, end FTF er. LO er bedre til at profilere sig, mens FTF på en måde virker som ... en tom skal, synes jeg,« siger han.

Alligevel er han meget i tvivl om, hvad han skal stemme.

»Jeg har ikke bestemt mig endnu. Fra at være decideret nej-siger, er jeg nu meget i tvivl. Jeg kan godt være bange for, at de faglige pædagogiske diskussioner vil udviskes i et fælles forbund - at den pædagogiske profil kan blegne. Omvendt er det måske lidt af en skrøne. Når jeg tænker nærmere over det, kan jeg jo godt se, at pædagogmedhjælperne bidrager med meget - også i de pædagogiske diskussioner.«

Som leder kan man også godt frygte, at lederne påny vil skulle kæmpe for at blive anerkendt som gruppe, mener Ole Nielsen. At lederne bliver bombet tilbage i udviklingen, når de nu lige har opnået en særlig status i BUPL.

»På den anden side har jeg været med til møder med nogle fra PMFs forretningsudvalg, og de gav udtryk for, at de gerne ville fortsætte den positive udvikling.«

Heller ikke Gitte Schack Jepsen fra Haderslev er sikker på, hvad hun skal stemme.

»Jeg er en af dem, der har svinget meget. I begyndelsen gik jeg meget ind for det, men så blev jeg mere og mere skeptisk. Nu er jeg ved at svinge lidt tilbage igen...«

»Jeg har nok følt lidt, at ønsket om fusion kom centralt fra - det er ikke kommet nedefra.

Men jeg tor, at det kan lette ledernes arbejdsopgaver, hvis vi fusionerer, og jeg kan også godt frygte, om pædagogmedhjælperne melder sig ind i FOA, hvis vi siger nej. Der kan de blive en meget stor og magtfuld gruppe uden os.«

Alligevel vil Gitte Schack Jepsen helst have, at BUPL bliver i FTF.

»Vi har haft et godt samarbejde med FTF her, og derudover er der nok også blandet mange følelser ind i det spørgsmål,« siger hun.



Ledernes status. Else Rose fra Herlev har dårligt tid til at tale, da Børn&Unge ringer til hende, men hun går med til at fortælle, hvad hun har tænkt sig at stemme. Hun er ikke i tvivl, og det seneste års debat har ikke rokket ved hendes indstilling. Det bliver nej.

»Det er først og fremmest på grund af det faglige fællesskab, vi har i BUPL - det betyder mest,« siger hun.

På den anden fløj står Allan Clement-Døssing, tidligere formand fra BUPL Fyn og tidligere faglig

sekretær. Han er heller ikke i tvivl. Men han stemmer ja.

»Jeg mener, at vi vil stå meget stærkere som organisation. Jeg har oplevet, hvordan mange forhandlinger er gået i gang, allerede inden vi sad over for arbejdsgiverne. Vi har lavet aftaler med PMF før forhandlingerne, og alligevel har jeg oplevet en slags spil mellem BUPL og PMF, når vi sad over for arbejdsgiverne. Det kender man også i de centrale forhandlinger, og derfor er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at det vil være en fordel for os at fusionere.«

Som leder og medlem af lederrådet tænker han også på ledernes situation.

»Jeg tror, at lederne vil få langt større muligheder i et fusioneret forbund. Hvis vi skaber en ny organisation, er alt til forhandling. Det bliver vores mulighed for at få en særlig status, og det er vigtigt, at vi får det.«

Samtidig lægger han vægt på, at en fusion vil være en stor fordel for lederne, fordi de så kun skal sidde over for én organisation ved forhandlinger.

Som de fleste andre ønsker Allan Clement-Døssing også, at Socialpædagogernes Landsforbund ville melde sig som fusionspartnere.

»For mig er det oplagt, at SL vil få øjnene op for det positive i en fusion, når vi slår os sammen med PMF. Jeg er overbevist om, at organisationerne bliver nødt til at styrke sig på den her måde,« siger han.