BUPL-PMF - Heroisk forsøg på samtale

Inge Birthe Hansen var fyr og flamme efter et møde forleden for PMFs tillidsrepræsentanter i Storstrøms Amt. Det handlede om fusionen og indlederne var Nanna Højlund fra PMFs forretningsudvalg og BUPLs forbundsnæstformand Annette Trads Hansen.

Så godt syntes Inge Birthe Hansen om mødet og de ting, de to forbundsrepræsentanter var kommet frem med, at hun besluttede, at kollegerne derhjemme skulle have mulighed for også at høre med. Derhjemme er Fakse Kommune, hvor hun er fællestillidsrepræsentant, og Karise Børnehave, hvor hun har arbejdet gennem mere end 20 år.

Som tænkt, så gjort. Der blev ringet til Annette Trads Hansen, som gav tilsagn om at komme, og til Nanna Højlund, som ikke kunne den pågældende dag, men i stedet tilbød at sende sin kollega fra forretningsudvalget, Jakob Bang.

Mødet blev indkaldt og kredsen af deltagere bestemt til at være medlemmerne af BUPL og PMF i Fakse og Stevns kommuner. To åbenbare svagheder havde set upet dog. Begge indledere er kendt som hard core tilhængere af fusionen, og indkaldelsen gik med mail til institutionerne kun to dage før mødet skulle holdes.

BUPL Storstrømt Amt blev - for balancens skyld - bedt om at stille med en fusionsmodstander. Dem er fagforeningen kendt for at have en hel del af, men på grund af den korte frist så ingen sig i stand til at komme.

Ærgerligt, tænke Inge Birthe Hansen, men ideen holder nu alligevel. Og ideen var at bringe pædagoger og pædagogmedhjælpere sammen til en snak om fusionen.



Den store dag. Torsdag den 27. september, klokken 17.25, en gabende tom parkeringsplads ud for Møllevej 4 i Karise. Og nej, det er ikke fejl adresse. Det er her, at det første fællesmøde i Storstrømmen om fusionen skal starte om fem minutter.

Indenfor i Karise Børnehave har de fire mødedeltagere sat sig sammen det eneste sted, hvor der må indtages tobak: på lederens kontor.

Der bliver foretaget et par opringninger, og det viser sig, at folkene fra Stevns er blevet tilsagt til klokken 18.30, en time senere end vi andre.

Annette Trads Hansen og Jakob Bang meddeler over mobilen, at de er kommet til at tage en omvej. De stedkendte afgør på baggrund af rute-beskrivelsen, at det er den længste for strækningen København-Karise.

Da Bang klokken 17.40 lægger sin ikke helt fabriksnye automobil til kaj på den tomme parkeringsplads og undskylder forsinkelsen, får han og Annettte Trads Hansen tilbage af samme skuffe. Inge Birthe Hansen er ked af at have ulejliget dem, indtil nu er der bare kommet fire medlemmer, men måske støder flere til. Man har lov at håbe.

Det lille sluttede selskab holder den næste lille times tid et vågent øje med parkeringspladsen. Det er ikke, fordi der ligefrem er tilløb til trafikpropper, men der sker da lidt derude.

Klokken 18.30, da mødet skal gå i gang, er til stede de to indledere, fire medhjælpere, fem pædagoger, en fotograf og en journalist.



En fejltagelse. Jakob Bang starter med at gennemgå lovene, strukturen og økonomien for Pædagogisk Forbund. Han lover, at der vil blive dirigeret flere ressourcer ud til de lokale fagforeninger, så de bedre end i dag kan løfte opgaverne. Og jo, siger han, det er rigtigt, at det koster omkring 60 millioner kroner at etablere Pædagogisk Forbund, men påpeger så også, at udtrækket fra aktionsfonden selv i den dyre startfase modsvares af ligeså store indbetalinger, og at der allerede år 3 efter forbundets dannelse igen vil være fuldt tryk på aktionsfonds-opbygningen.

»Kerne-spørgsmålene må for mig at se være: Kommer vi til at stå stærkere, og er det fornuftigt, at folk på samme arbejdsplads - trods deres forskelligheder - er i det samme fagforbund,« siger Jakob Bang.

Annette Trads Hansen tager en tur gennem de visioner, som ligger til grund for Pædagogisk Forbund, og de oftest hørte indvendinger mod fusionen.

»Nogle siger, og det er især pædagogerne, der siger det, at vi kan godt selv. Desværre tror jeg, at man tager fejl. Det kniber os at følge med i dag, og det bliver ikke lettere i fremtiden.

Andre lader til at tro, at Pædagogisk Forbund vil arbejde for lige løn til pædagoger og pædagogmedhjælpere. Forkert. Vi taler om en fælles lønpolitik, som skal sikre sammenlignelig løn. For pædagogerne er det lærere og sygeplejersker, der udgør grundlaget for sammenligningen, ikke pædagogmedhjælperne,« fastslår Annette Trads Hansen, som mener, at den allerbedste grund til at danne Pædagogisk Forbund er, at man i fællesslab bliver i stand til at hæve uddannelsesniveaet. Hun tror også på, at fusionen vil sætte skub i samlingen af hele det pædagogiske område.



Superoptimisten. »Står det til et ja, eller står det til et nej,« spørger Randi Thomsen, medhjælper og tillidsrepræsentant i Rødvig Børnecenter, efter at have præsenteret sig som én, der var i tvivl, men nu er blevet omvendt til ja-siger.

Annette Trads Hansen indrømmer, at det bliver svært at samle det nødvendige flertal, men siger alligevel, at hun er superoptimist og er den i BUPLs forretningsudvalg, som har taget de højeste væddemål på et ja-flertal.

»Jeg kender mange, som i starten sagde "aldrig i livet", men som nu giver udtryk for, at de godt kan se, at fusionen nok er vejen til at bevare en stærk faglig organisation på området.«

Jakob Bang er ret sikker på, at det hos PMF bliver til et ja. Hvad det ender med hos BUPL, afstår han derimod fra at gætte på.

Pia Jensen, leder af Karise Børnehave, kunne være en af dem, Annette Trads Hansen bygger sin optimisme på.

»Jamen, det er rigtigt, at jeg har flyttet mig, for der er jo masser af fornuft i den fusion. Problemet er mine følelser. Jeg er vant til en fagforening, hvor vi alle har den samme uddannelse.«