BUPL OG LÆRERFORENINGEN: Atter på talefod

Et stærkt ønske fra politisk hold om at se pædagogernes særlige faglighed udfoldet i folkeskolen har været en belastning for samarbejdet mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og BUPL. Da BUPL for nu snart to år siden oven i købet vandt en faglig voldgift om retten til at organisere pædagoger i skolestarten og pædagogers adgang til at undervise, gik forholdet fra at have været lunkent til at blive koldt. Selv om Danmarks Lærerforening stadig har det svært med afgørelsen i den såkaldte Skive-sag, fordi den efter DLF's mening antaster lærernes undervisningsmonopol, gøres der nu forsøg på at finde opskrifter på, hvordan der kan etableres ligeværdighed mellem lærere og pædagoger i skolestarten.

Et første skridt blev taget, da ledelserne i de to fagforbund mandag den 9. september mødtes i BUPL's hovedsæde på Blegdamsvej i København. Mødet, som var kommet i stand på lærernes foranledning, førte til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med teknikere fra de to forbundssekretariater. Gruppen har til opgave at skabe grundlag for en senere politisk drøftelse af de to faggruppers opgaver i skolestarten.

»Jo, det kan godt kaldes et forsigtigt udlæg, men et udlæg er det dog. Og indtil det modsatte er bevist, tror jeg på, at der kan komme noget fornuftigt ud af anstrengelserne,« siger hovedkasserer Henning Pedersen, som sammen med forbundsformand Bente Sorgenfrey tegnede BUPL på mødet, mens næstformand Stig Andersen og den formentligt kommende lærerformand, Anders Bondo Christensen, repræsenterede DLF.

Stig Andersen forventer heller ikke lynhurtige resultater, men en lang proces, som forhåbentlig fører til et frugtbart samspil mellem lærere og pædagoger ude på skolerne.



VK lægger pres på. Sidst parterne forsøgte at reparere på det anstrengte forhold, kom der ikke noget ud af det. Årsagen var, at DLF dengang ikke var parat til at anerkende, at pædagoger kan varetage selvstændige undervisningsopgaver i skolestarten.

Selv om det uforandret er BUPL's opfattelse, at det er, hvad afgørelsen i Skive-sagen blandt andet giver mulighed for, så har man denne gang valgt ikke at starte med at forlange af lærerforeningen, at den lægger sig fladt på ryggen i forhold til Skive-afgørelsen. I stedet bliver øvelsen at få klarlagt lærernes og pædagogernes opgaver i og omkring skolestarten. Og særligt at få kastet lys over, hvordan pædagogerne i et ligeværdigt samarbejde med lærerne kan være med til at kvalificere arbejdet i skolen. Og hvad lærerne - omend i mindre målestok - kan bidrage med i dag- og fritidsinstitutionerne.

Når både lærerforeningen og BUPL er opsatte på at få forbedret samarbejdet, hænger det snævert sammen med den pressede situation, begge befinder sig i, efter at der med VK-regeringen er blevet skruet op for traditionel indlæringstænkning og ned for tildelingen af ressourcer.

Grundantagelsen er, at man står stærkere, når man kæmper sammen i stedet for hver for sig eller ligefrem imod hinanden.



Ligeværdighed. Blandt BUPL's forudsætninger for et tættere samarbejde er, at Danmarks Lærerforening - so oder so - accepterer, at forholdet mellem lærere og pædagoger i skolestarten er reguleret af Skive-kendelsen, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde mellem ligeværdige "fagligheder", og at samarbejdet udfolder sig på både lokalt og centralt niveau.

Hvor langt det organisatoriske samarbejde kan udvikles, foreligger der ingen bud på i øjeblikket, men ved tidligere lejligheder har der været talt om blandt andet tillidsskabende fællesarrangementer for de to hovedbestyrelser, fællesinitiativer over for Kommunernes Landsforening omkring økonomi og ledelsesstruktur, fælles debatoplæg om skolestart og evaluering af eksisterende skolestartforsøg.

Ordet "fusion" figurerer derimod ingen steder.