BUPL mener: Vi skal ikke umyndiggøres

Man kan ikke leve op til sine egne faglige forventninger'. Dette citat stammer fra en pædagog og er hentet fra en ny bog, som snart udkommer. Bogen hedder 'Umyndiggørelse' og er skrevet af sociologen Rasmus Willig (Hans Reitzels Forlag).

Bogen bygger på en række interview med pædagoger i Århus, hvor de gennem flere forløb har prøvet at afdække forhold, der er med til at umyndiggøre pædagoger. Umyndiggøre betyder her, at pædagogers viden underkendes, at andre ting end de pædagogiske er vigtigere og fylder mere i dagligdagen og at forvaltninger og politikere ikke hører pædagogerne. Hvis pædagogerne rejser kritik af disse forhold, så beskyldes de for manglende forandringsparathed.

"De føler, at de har fået langt flere opgaver, at ledelsesopgaverne er blevet større, at kravene til det pædagogiske arbejde er blevet mere ekspliciteret, og at der er langt større krav om dokumentation. De her evalueringsskemaer tager måske et kvarter at udfylde, men spørgsmålene internaliseres hos den enkelte pædagog. 'Hvordan møder jeg forældre og børn om morgenen?' kan et spørgsmål i evalueringsskemaet lyde, og så begynder pædagogen at tænke: 'Gud, nåede jeg overhovedet at tale med forældrene?'", står der i bogen.

Ifølge Rasmus Willig er konsekvensen, at i den klassiske teori om kritik er det befolkningen, som stiller kritiske spørgsmål til magthaverne. I evalueringerne er det i stedet magthaverne, som stiller kritiske spørgsmål til sin befolkning. Pædagoger går med andre ord rundt med en latent dårlig samvittighed, fordi gabet mellem, hvad den faglige viden siger, de burde gøre, og hvad det reelt er muligt at gøre, bliver større og større.

Bogen giver med andre ord et illustrativ billede af 'den moderne pædagog'. Men et billede, som ikke bare kan blive stående. Der må gøres noget.

I arbejdet med professionsmålsætningerne, som BUPL vedtog på kongressen i 2008 (se BUPL's pædagogiske portal på www.bupl.dk/pp), har vi sat os for at få denne situation ændret. Vi vil med andre ord sammen med pædagogerne diskutere og finde veje til at generobre den pædagogiske dagsorden - vi vil så at sige finde veje til at myndiggøre pædagogerne, blandt andet med hjælp fra Rasmus Willig. Vi afholder for eksempel en række forløb for tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter, hvor både umyndiggørelses- og mydiggørelsesprocesserne er på dagordenen.

I det hele taget er der gang i en lang række aktiviteter landet rundt, hvor professionsmålsætninger søges udmøntet i en bedre platform for det pædagogiske arbejde. Bogen 'Umyndiggørelse' kan gøre os klogere på vores egen situation, hvilket er første skridt til at forandre den.

Det handler om at sætte pædagogers viden på den politiske dagsorden. Vi ved bedst, når det drejer sig om pædagogisk arbejde med børn og unge, og vores viden skal bruges.