BUPL har planer med lederne

Politisk integration og administrativ sektionering. Det er hovedingredienserne i den opskrift, som skal få omkring 7000 institutionsledere til at føle sig bedre tilpas i BUPL.

Integrationen på det politiske plan indebærer, at lederne ikke får egne kompetente forsamlinger, men forbliver en integreret del af fællesskabet. Visse politisk-organisatoriske justeringer lægges der dog op til. Nyt er det således, at lederne får mulighed for at vælge egne delegerede til BUPL's kongres. Desuden overvejes det at give den enhed, som udgøres af det centrale og de 22 lokale lederråd samt hele det det administrative apparat omkring lederne, eget navn, formentlig "BUPL's lederforening".

Sektioneringen på det administrative plan indebærer, at lederne har deres egen rådgivningsinstans på forbundskontoret at henvende sig til, og at de i de lokale fagforeninger har egne sagsbehandlere. Samtidig peges der på en udvidelse og styrkelse af den rådgivning, som BUPL allerede i dag tilbyder lederne.

Ideerne til denne nyorientering i BUPL's lederarbejde kommer fra den "tænketank", som det centrale lederråd nedsatte i år 2000. Tænketankens debatoplæg "Lederne i BUPL" fra december 2001 og de konkrete forslag, det indeholder, har siden været diskuteret i alle de lokale fagforeninger og er på det allerseneste blevet tiltrådt af det centrale lederråd og BUPL's forretningsudvalg. Sagen forelægges hovedbestyrelsen i marts, hvorefter der i april og maj gennemføres en medlemsdebat. Endelig beslutning træffes på BUPL's kongres i slutningen af november.



Grundsætninger. Tænketanken definerer i debatoplægget seks grundsætninger for det fremtidige lederarbejde i BUPL.

1) BUPL er én samlet organisation for ledere og medarbejdere.

2) BUPL anerkender og understøtter ledelse for at skabe gode arbejdspladser.

3) BUPL sætter dagsordener for fremtidens lederfaglighed.

4) Ledere har politisk indflydelse i BUPL.

5) BUPL yder professionel lederrådgivning.

6) Fælles kompetenceudvikling af ledere og tillidsrepræsentanter på udvalgte områder.

Den politiske indflydelse udøves gennem de lokale lederråd, som har indstillingsret til fagforeningernes bestyrelse, og gennem det centrale lederråd, som har en tilsvarende indstillingsret i forhold til kongres, hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Mellem fagforeninger og lederråd indgås en samarbejdsaftale, hvis nærmere indhold afgøres lokalt.

Det centrale lederråd består af en repræsentant fra hver af de 22 fagforeninger. Vedkommende skal være valgt af og blandt lederne i den lokale fagforening. Det centrale lederråd vælger egen ledelse, som har til opgave at være ledernes talerør i BUPL.



Rådgivning. Om kvaliteten af den rådgivning, som lederne kan hente i BUPL, siges det, at den fagligt, vidensmæssigt, metodemæssigt og kompetencemæssigt skal svare til ledernes behov. Både når det handler om institutionens drift, om lederens rolle som arbejdsgiverrepræsentant og om rollen som medarbejder og lønmodtager.

Den lokale fagforening vil fortsat være lederens primære kontaktsted, men der lægges op til, at lederen kan vælge at henvende sig til den centrale lederrådgivning i stedet. Baggrunden er et stærkt ønske blandt ledere om at få deres "eget rum", hvor man kan drøfte arbejdsmæssige problemer, uden at det bliver til en "sag". Lederne vil nemlig gerne have sparring fra BUPL, men synes i nogle tilfælde, at den lokale fagforening er for "tæt på".

I erkendelse af at forudsætninger og behov hele tiden ændrer sig, vil der inden for en periode på to til fire år blive gennemført en evaluering af hele rådgivningsindsatsen.



Samme profession, forskellig funktion

Forbundsnæstformand Annette Trads Hansen, som har ansvaret for BUPL's lederarbejde, gør sig ingen illusioner. Nogle ledere vil synes, at forslaget til nyorientering af BUPL's lederarbejde ikke er vidtgående nok. Selv synes hun, at det er så vidtgående, som det kan blive, hvis BUPL skal bestå som en enhed.

»På den ene side er der den politiske integration, som bygger på det fællesskab, som kommer af, at ledere og medarbejdere er på samme arbejdsplads og har samme grunduddannelse. På den anden side er der den administrative sektionering, som tager højde for, at ledere og medarbejdere nok har samme profession, men ikke samme funktion. Og at de derfor efterspørger noget forskelligt fra deres faglige organisation.«

Hvordan tror du, forslaget vil blive modtaget blandt de meget utilfredse ledere?

»Hvis man ønsker sig egne overenskomster, egen repræsentation i forretningsudvalg og hovedbestyrelse, altså noget, der er fuldstændig løsrevet fra BUPL, så er man næppe tilfreds. Hvis det er det, man vil have, så er spørgsmålet nok, om man ikke skal lave sin egen fagforening.«

Hvad vil du sige til den assistent, der forlanger at få sat en stopper for forkælelsen af ledergruppen?

»At der ikke er tale om forkælelse, men om at have øje for, at de, der har opgaven med at lede daginstitutionerne, skal have den servicering, de har behov for. Til fælles gavn i øvrigt.

Det handler ikke om forskelsbehandling, det handler om, at vi er opmærksomme på, hvordan tingene udvikler sig, og hvilke krav der stilles til en institutionsleder.«