Brug for anmeldelsespligt

Politiet får kun kendskab til få af de voldssager, hvor børn er ofre. Det viser erfaringerne fra Århus Politi. I perioden 1999-2000 registrerede skadestuerne i politikredsen 74 tilfælde af vold på børn under 15 år, men kun tre-fire sager blev politianmeldt.

De store mørketal for børnevold bekymrer vicepolitimester Villy Sørensen, som sammen med speciallæge Ole Brink står bag den omfattende voldsundersøgelse i politikredsen.

»Spørgsmålet er, om det ville være en god idé, hvis socialforvaltningen fik en anmeldelsespligt i forhold til politiet, når de møder børn, som har været udsat for vold. Vi ser nemlig kun ganske få af disse sager, men vi ved, at de forekommer,« siger vicepolitimester Villy Sørensen til Børn&Unge.



Ligesom incest og hustruvold. Der kan være flere årsager til, at socialforvaltningerne ikke inddrager politiet i sager om børnemishandling. En af de væsentligste er - ligesom i incestsager - at socialrådgiverne synes, at det kun gør ondt værre at inddrage politiet, mener Villy Sørensen.

»Vi kender det fra sager om hustruvold og incest. I disse sager bliver politiet kun sjældent inddraget. Omgivelserne - og det er især mødrene - lukker øjnene og ønsker ikke at se virkeligheden, som den er. Mødrene håber, at de voldelige mænd kommer til fornuft, og at tingene løser sig. Andre er bange for at miste manden og blive alene, hvis de anmelder vold. Og det gælder også vold mod egne børn.«

Samtidig er der også en række barrierer i sagerne om vold mod børn, som skal overvindes, når sagen endelig er overdraget til politiet. Forældre til voldsramte børn er fritaget for vidnepligt, og de kan faktisk nægte at lade deres børn afhøre af politiet. Det besværliggør i nogen grad politiets arbejde med at opklare disse sager.