Boye bøjer reglerne

Borgmester Anker Boye (S) og hans styre i landets tredjestørste by, Odense, indfører til stadighed nye normer. Det har for eksempel egenhændigt besluttet, at tillidsfolkene maksimalt må bruge 1 1/2 time om dagen på at genne strejkende kolleger tilbage i arbejde. Det har - ligeledes egenhændigt - udmålt den tid, en forhandling om Ny Løn må tage, ligesom det i efteråret "glemte" at inddrage de ansatte i den proces, der førte frem til 2003-budgettet - et budget, som har kostet eller kommer til at koste flere hundrede af kommunens ansatte deres job. Inddragelse er ellers, hvad man har det såkaldte MED-system til. MED står for "medindflydelse".

Stille og fredeligt er det ikke gået for sig. Både i 2001 og 2002 har de ansatte i de odenseanske børneinstitutioner været ude i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Den seneste varede 13 arbejdsdage og var en reaktion på såvel indholdet i budgettet for 2003 som måden, hvorpå det var blevet til.

Arbejdsnedlæggelsen i 2001 - en reaktion på, at Odense Kommune ensidigt fastsatte en slutdato for forhandlingerne om Ny Løn, og da den blev overskredet simpelthen erklærede forhandlingerne for afsluttede, selv om de langt fra var det - har nu fået et efterspil, som truer med at indføre et nyt retsprincip. Man kunne kalde det "forskellig straf for samme forseelse".



Noget for noget. På et fællesmøde mellem Odense Kommune og BUPL den 14. november 2001 blev der ellers, troede i hvert fald BUPL, fundet en fælles forståelse.

Dealen var denne: Hvis arbejdet genoptages 15. november, altså den følgende dag, genoptages ligeledes de afbrudte forhandlinger om Ny Løn. BUPL undlader at indklage Odense Kommunes for ikke at have overholdt sine forhandlingsmæssige forpligtelser, mens til gengæld Odense Kommune lader de ansattes brud på fredspligten passere. Med andre ord: Ingen Arbejdsret og ingen bod.

Arbejdet blev genoptaget, og det gjorde også forhandlingerne om Ny Løn. BUPL tog ingen skridt over for Odense Kommune, hvorimod det nu viser sig, at Odense Kommune ikke fuldt ud er til sinds at holde sin del af aftalen.

Mens nemlig de overenskomstansatte pædagoger slipper for videre tiltale, har Odense Kommune indbragt de reglementsansatte pædagogers deltagelse i den to dage lange og overenskomststridige arbejdsnedlæggelse for Den Kommunale Tjenestemandsret. Kravet er, at pågældende pædagoger idømmes bøde, subsidiært får en irettesættelse eller en advarsel.



Ens behandling. Formanden for BUPL Fyn, Lars Søgaard Jensen, var himmelfalden, da han i sidste uge vendte tilbage fra vinterferie og på sit bord stødte på klageskriftet til Den Kommunale Tjenestemandsret.

»Det var noget af en overraskelse, det må jeg sige. Jeg er af den helt bestemte opfattelse, at aftalen med Odense Kommune gik på, at ingen pædagoger - hverken overenskomstansatte eller reglementsansatte - skulle forfølges på grund af deltagelse i arbejdsnedlæggelsen,« siger Lars Søgaard Jensen.

Faglig sekretær og forretningsudvalgsmedlem Lisbeth Schmidt Jespersen var i 2001, da begivenhederne fandt sted, formand for BUPL Fyn. Hun har ingen problemer med at genkalde sig handlingsforløbet.

»Mens fællesmødet finder sted i København, står jeg midt i et sydende hav af vrede pædagoger i Marienlystcenteret i Odense. Jeg får fra København at vide, at Odense Kommunes forhandlingschef, Anders Havkrog, ikke vil underskrive aftalen og sætter mig derfor i forbindelse med borgmester Anker Boye, som lover at tage affære. Aftalen bliver herefter skrevet under, arbejdet og forhandlingerne genoptaget, og nej, jeg kunne ikke drømme om at gå med til en aftale, som behandler vores medlemmer uens,« siger Lisbeth Schmidt Jespersen.



Hus forbi. Forhandlingschef Anders Havkrog melder hus fordi, da Børn&Unge beder om en forklaring på forskelsbehandlingen.

»Det er du nødt til at tale med Kommunernes Landsforening om. Det, der et sket fra vores side, er, at det hele er blevet indberettet til KL, som herefter tager sig af det videre forløb. Fra det øjeblik, indberetningerne foreligger fra vores side, har KL sådan set hånds- og halsret over tingene. Du skal have fat i Per Soelberg i KL,« oplyser Anders Havkrog.

Forsøget er gjort, men det lykkedes ikke inden deadline at få hul igennem til KL's juridiske seniormedarbejder.

Sagen mod de reglemetsansatte pædagoger i Den Kommunale Tjenestemandsret er berammet til torsdag den 13. marts.



Halv tjenestemand

Frem til bistandslovens ikrafttræden og daginstitutionsområdets overgang fra statslig til kommunal drift var pædagoger ansat på "reglementet". Siden da er ingen blevet det. Alle pædagoger, ansat efter 1976, har fået deres forhold reguleret af den kollektive overenskomst.

Reglementsansættelsen er en form for tjenestemandsansættelse, som adskiller sig fra den ægte vare ved, at den ansatte ikke får "ventepenge" svarende til op til tre års sædvanlig løn efter en eventuel afskedigelse.

Til gengæld har staten givet et løfte til reglementsansatte om at lægge til side til deres pension, hvis de ellers opfører sig pænt.

Pænt er det selvfølgelig ikke at strejke overenskomststridigt, men det er i sig selv ikke en skærpende omstændighed, at en reglementsansat pædagog gør det. Tidligere var der en tendens til, at kommunerne gik ekstra hårdt til de reglementsansatte, blandt andet i form af individuelle sanktioner, men den praksis blev forladt med etableringen af Den Kommunale Tjenestemandsret. Den udmåler - i lighed med Arbejdsretten - altid kollektive sanktioner.