Bornholmsk fusion - nu med tummel

Alle bornholmske pædagoger - socialpædagogerne inklusive - går til BUPL 1. januar 2003. Det gør de måske ikke alligevel, men skulle det gå efter bogen, gjorde de det.

Sker det ikke, er det, fordi politiske hensyn, det vil i denne sammenhæng sige hensynet til det relativt gode forhold mellem BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund (SL), vejer tungere end juraen. Lægges nemlig en juridisk betragtning ned over sagen, er der ikke så meget at rafle om: Alle bornholmske pædagoger går til BUPL. Også dem, som i dag står i SL.

Den delikate situation er affødt af begivenheder uden for de pædagogiske fagforeningers univers.

Kommunalpolitikerne har foreslået og den bornholmske vælgerbefolkning sanktioneret, at øens fem primærkommuner og ene amtskommune nedlægges 31. december i år, for dagen efter - den 1. januar 2003 - at genopstå som en enhed, Bornholms regionskommune.

Regionskommune har den fået lov at kalde sig, men nogen regionskommune er det ikke. Det er, har Indenrigsministeriet afgjort, en primærkommune. Ministeriet har derved undgået at få introduceret en ny kommunal kategori. Det ville nemlig komplicere opgaven for en netop nedsat strukturkommission. Dens vigtigste opgave er at vurdere fordele og ulemper ved at reducere antallet af forvaltningsled med direkte folkevalgt ledelse fra tre til to. Der gættes på, at det er amterne, som i givet fald må lade livet.



Happening. Når den bornholmske storfusion er på plads 1. januar 2003, har øens pædagoger kun én arbejdsgiver. Og det er omkring dette forhold, at ømtåleligheden melder sig.

BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har fra tidernes morgen delt det pædagogiske arbejdsmarked mellem sig efter "driftsherreforholdet". Pædagoger i institutioner, som drives i primærkommunalt regi, hører til i BUPL, mens pædagoger i amtslige institutioner henhører under SL.

Da der snart ikke længere findes nogen bornholmsk amtskommune, er der for SL på Bornholm sådan set heller ikke længere pædagoger at holde fagforening for. Alle som én vil være for BUPL-pædagoger at regne. Hvis det altså skal gå efter bogen.

Det tog Leif Kjærgaard, faglig sekretær hos BUPL Bornholm, forleden konsekvensen af.

»Vi bor i hus med SL'erne, så det var ikke så svært. Jeg gik op til dem på etagen over og bad om passwordet til deres medlemsregister, så de selv slap for besværet med at flytte medlemmerne over til os,« forklarer Leif Kjærgaard.

Fik du, hvad du bad om?

»Nej, de ville sgu ikke ud med det.«

Hvordan tog de det ellers, fra den humoristiske side?

»Sådan var det ment, men om de opfattede det på den måde, må du hellere spørge dem selv om.«



Lokale vinkler. Niels Jørgensen, formand for socialpædagogerne på Bornholm, er på vej hjem fra kongres på Hotel Nyborg Strand, ikke iført mobiltelefon og derfor ikke lige at træffe. Ventetiden kan passende fordrives med et par eksempler på, hvordan ikke bare pædagogerne, men også øens medier er optaget af det lokale, det nære og især det bornholmske.

8. oktober, da BUPL Bornholm holdt sin generalforsamling, og resten af pressen var optaget af ny terror ude i den store verden, havde Bornholms Tidende på sin forside fire bærende historier. Alle handlede de om færgetrafikken til og fra Bornholm.

Da et fly fra SAS for en del år siden styrtede ned ved Dubai og forfærdelig mange blandt andre danske passagerer gik til, havde samme avis denne skarpe, lokale vinkel på begivenheden: "Ingen bornholmere blandt de dræbte".

Deadline indtræffer, Niels Jørgensen har ikke givet lyd fra sig, så det lader sig ikke opklare, om SL-formanden opfattede humoren i Leif Kjærgaards happening. Desværre.



Tynd logik. Samme Leif Kjærgaard tror nu ikke på, at BUPL kommer til at overtage SL's bornholmske medlemmer.

»Almindelig sund bornholmsk fornuft tilsiger, at nuværende medlemmer bliver, hvor de er, og at vi for nye pædagogers vedkommende lader tilhørsforholdet afhænge af, hvor de selv synes, de får mest ud at være medlem. Men den form for logik er alt for tynd til det fagretlige system, det kan jeg godt se,« bemærker Leif Kjærgaard med en vis ironi.

Sagen er da også, at det er overladt de to forbundsapparater at finde en løsning. Det er sket for flere måneder siden, men løsningen lader vente på sig. Faktisk er der endnu ikke sket et hammerslag.

Det er der to mulige forklaringer på. Enten er sagen for lille, eller også er den brandvarm.

»Den kan synes lille, men den er også svær. Ingen tvivl om, at BUPL har fat i denne tykke ende, men det er nok ikke i nogens interesse, at der kommer en grænsestrid ud af det her,« siger forbundsformand Bente Sorgenfrey, som forventer, at SL snart kommer med et udspil, eftersom det er SL, der har et problem.