BØRNS SPROG - Gå hjem og sut...

En barsk og til tider ond tone har blandet sig i børns sprog. Omgangstonen er undertiden hensynsløs, og der er ikke plads til at lytte til andre. Forklaringen kan være påvirkning fra medierne kombineret med for lidt plads i institutionerne og for få voksne, mener pædagoger

Inden for de sidste fire-fem år har der langsomt sneget sig en rå og ubarmhjertig tone ind i børns sprog. Især børn i SFO'er, altså børn fra 1. til 5. klasse, bruger i dag en betydelig hårdere indbyrdes tone end tidligere, og det barske omgangssprog bliver stadig hyppigere emner på forældremøder i SFO'erne.

Børn&Unge har talt med en række pædagoger, som alle har lagt mærke til det stadig barskere sprogbrug. De mener, at medierne har lagt et sprogligt niveau, hvor der er "sejt" at snuppe andre af, sige sin uforbeholdne og frem for alt ærlige mening uden hensyntagen til modtageren af budskabet. For eksempel er det dagligdag, at børn temmelig bramfrit kommenterer hinandens udseende: En pige på ni år er netop kommet fra frisøren med kort hår, og en af hendes veninder siger lige ud: "Du skal se at få langt hår igen. Det der klæder dig ikke". Drengene i SFO'erne benytter vendinger fra de mørkeste bodegaer - f.eks.: "Gå hjem og sut på din mors patter" eller den endnu mere onde vending, som pædagogerne ofte hører: "Der er da bare synd for dig". Også det lille ondskabsfulde: "Og...?" efterfulgt af tavshed og et stirrende blik er stærkt brugt.



Hudløs ærlighed. Pædagogerne i SFO'en Muldvarpen i Linå uden for Silkeborg har haft børnenes sprogbrug på dagsordenen ved flere forældremøder, fordi omgangstonen mellem børnene har for mange ofre - især de børn som ikke kan følge med verbalt og derfor bliver ladt tilbage, men også for de børn, som bliver fanget i en beskidt sproglig verden, som de inderst inde ikke bryder sig om.

»Børn har altid haft en barsk tone til tider, men i dag er sprogbrugen blevet direkte hardcore. Det gælder om at være sej, og så er det ligegyldigt, hvad man siger. En dag spurgte jeg en af pigerne: "Hvad er det egentlig at være sej", og hun svarede: "Det er at være ligeglad med, hvad andre mener". Det er vigtigt at være sej, fordi alle så vil lege med en, og man bliver ikke ked af det,« siger Lene Bonde Petersen, der er pædagog i Muldvarpen, eller Mulle, som børnene kalder deres SFO.

Ærlighed i små og veldoserede mængder er som regel at foretrække blandt mennesker, men en hensynsløs og hudløs ærlighed kan virke sårende og rå på omgivelserne. Og netop børns grænseløse hang til at sige deres ærlige og uforbeholdne mening om hinandens væremåde, opførsel eller beklædning, er kilde til meget ked-af-det-hed, mener Lene Bonde Petersen.

»Holdningen er: "Det er bare synd for dig", men jeg er ikke sikker på, at børnene helt er klar over, hvad de egentlig sætter i gang hos hinanden. Jeg har oplevet nogle af de virkelig seje drenge bryde grædende sammen, fordi mosten blev for hård.«

Hun har lagt mærke til, at der ikke længere er forskel på pigerne og drengenes måde at kommunikere verbalt på. Hvor pigerne før var betydeligt mere forsigtige, smider de nu også mundtlige skraldespande i hovederne på hinanden.

Drengene har altid afgjort stridigheder ved at slås og kaste ting i ansigtet på modstanderen, men pigerne er nu i høj grad kommet efter det. De giver ikke omgivelserne en chance for at komme til orde, og det gælder hele tiden om at høre sig selv sige noget. F.eks. kan en pige finde på at sige: "Tag lige og ring hjem til min mor" i stedet for at bede pænt om det. Man skal ses og høres, og den grove omgangsform har fået en næsten epidemisk karakter, som børnene hænger fast i uden at kunne handle eller snakke sig ud af moradset.



Kontant snak. Børn&Unge har snakket med andre pædagoger, som er blevet opmærksomme på børns nutidige sprog, som udfolder sig især i SFO'erne. For hjemme bruger børnene et andet sprog, og det kommer ofte fuldstændig bag på forældrene, når de hører om den indbyrdes tone.

»Hjemme kan børnene godt finde ud af at holde et fornuftigt sprogbrug, for det florerer primært blandt børnene indbyrdes. Omgangstonen tyder på en form for respektløshed, som er taget til inden for de sidste år. Men man må ikke glemme, at eder og skældsord for så vidt altid har eksisteret, bare ikke i så vulgære og rå udtryk. Vi har snakket en del om, hvorfor børnene taler så grimt til hinanden, og vi tror, at det skyldes flere faktorer, blandt andet indflydelse fra f.eks. medier, film, musik osv. - og at det er trendy og "sejt" at turde sige grimme ord,« siger lederen af SFO'en Børnebyen i Hillerød, Uni Bartram.

Hendes souschef Joseph Skeen har en oplevelse af en generel forråelse i samfundet, og måske afspejles det i både børns og voksnes sprogbrug. Han iagttager, at såvel børn som voksne har en lavere tolerancetærskel overfor hinanden.

»I voksenverdenen er sproget også blevet hurtigere og mere kontant, og det smitter af på børnene. Men jeg synes, børns dårlige omgangsform er blevet uacceptabel, og vi griber ind, når vi bliver vidne til det,« siger Joseph Skeen.



For lidt plads. Også pædagog og leder i Munkevængets SFO i Kolding Kirsten Lund har længe været bekymret for børnenes sproglige afdrift mod det ubarmhjertige, som hun tror skyldes en stadig større selvfiksering hos børn.

»Børn giver ikke plads til hinanden, og det er måske en af forklaringerne på det grove sprogbrug. Men mon ikke også vi voksne er spejlbilleder for børnene, så vores sprogbrug smitter af? Sproget er blevet hårdere, men jeg kan kun gisne om hvorfor,« siger Kirsten Lund.

Heller ikke børnekulturforskeren Flemming Mouritsen fra Syddansk Universitet tør give et sikkert bud på, hvorfor den rå omgangstone har sneget sig ind i børnenes liv. Men under feltarbejde i SFO'er har han lagt mærke til, at de fysiske rammer ofte er utåleligt små og elendige, og at børnene især indendøre skal kæmpe om pladsen.

»Jeg har set 35-40 børn slås om pladsen i et rum, og det siger næsten sig selv, at de håbløse forhold skal skabe problemer. For alle børn har hele tiden gang i en eller anden leg, og hvis der ikke er plads, kan sproget bliver hårdt i et forsøg på at tilkæmpe sig rum,« siger Flemming Mouritsen.



Det siger de:

Det er bare ærgerligt for dig

Og...?

Sådan en trøje kan man altså bare ikke have på

Tag lige og luk røven

Sut røv, mand

Har du kravlet på maven herhen?

Lille midesvin

Du har lort mellem ørene

Havde du ikke de samme bukser på i sidste uge?

Det her smager af bræk

Fuck dig

Hold kæft din spasser

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.