Børns læring er ikke nogen handelsvare

BUPL er ikke alene om at ville fastholde daginstitutionsområdet i offentligt regi. Modviljen mod at gøre børns læring i daginstitutioner og skolen til en handelsvare ude på markedspladsen deles af pædagoger og lærere verden over.

Fred van Leeuwen, generalsekretær for Education International, den største og mest indflydelsesrige faglige sammenslutning for lærere og pædagoger, sammenfattede på EIs tredje kongres, som blev holdt i Jomtien i Thailand i dagene 25.- 2. juli, holdningen således: »Vi ønsker ikke at se vore skoler og institutioner åbnet for markedet, vi ønsker derimod, at de skal være åbne for alle børn.«

Markedsgørelse og kommercialisering står ifølge EI altså i vejen for, at alle børn får mulighed for at komme i skole. Den mulighed har alle ikke i dag, og udsigten til at alle nogensinde skal få den er ikke blevet lysere af, at uddannelses-området siden 1994 har været defineret som en vare, der på linje med alt muligt andet - lige fra vinduespudsning til flybilletbestilling - er underkastet fri handel og dermed gjort til genstand for jagten på profit.

Kendsgerningen er da også, at der især i lavindkomstlandene er sket en kraftig vækst i antallet af små uddannelsesinstitutioner, drevet på kommerciel basis. Forældre må her betale en mindre formue for at få deres børn i skole. Hvis man ikke kan det, er det bare ærgerligt, for samtidig med at det private initiativ er rykket ind, har regeringer i mange lande påtaget sig mindre og mindre ansvar.

»Når vi afviser privatisering, er det ikke på grund af frygt for vores egen fremtidige position - der vil altid være brug for lærere, og offentlige myndigheder er ofte de værste arbejdsgivere - nej, det er på grund af vores principielle opfattelse, at et offentligt uddannelsesvæsen er en forudsætning for demokrati,« fastslog Fred van Leeuwen.



Nok er nok. Verdensbanken har for nylig fundet frem til, at i den fransktalende del af Afrika er det høje lærerlønninger, som er årsag til, at der ikke er råd til sende alle børn i skole.

»Hvad giver I? Vi tjener for meget. 70 procent af vore medlemmer lever under fattigdomsgrænsen, men stadig er vi for dyre. Hvad er det, banken ønsker sig? Skal vi presses lidt mere. Det synes vi ikke. Nok er nok. Vort budskab er klart: Vi ønsker ikke bare at bringe flere børn i skole, vi ønsker også, at de skal lære noget. Og det forudsætter kvalificerede lærere og pædagoger med ordentlige lønninger og arbejdsforhold,« påpegede Fred van Leeuwen, som kunne berette om flere tilfælde, hvor Verdensbanken har forlangt kollektive aftaler mellem underviser-fagforeninger og regeringer ophævet som betingelse for at yde hjælp til landet.

Indførelsen af nyliberalistiske reformer på uddannelsesområdet har i det hele taget sat en dårlig spiral i gang.

Ringe løn og lav prestige har fået mange lærere til at søge væk og samtidig mindsket tilgangen til faget. Man regner således med, at der skal rekrutteres mellem 6 og 10 millioner flere lærere for at imødekomme behovet. Som stammer fra, at 250 millioner af verdens børn i dag ikke får nogen skolegang.

I en del lande i Afrika søges problemet løst ved at benytte ikke-uddanne arbejdskraft. Men det har ført til et fald i kvaliteten af en undervisning, som i forvejen ofte ikke var for god. Bedre er det ikke blevet af, at vestlige lande med lærermangel i stor stil er begyndt at hverve lærerpersonale i fattige lande.

EI ønsker på den ene side ikke at forhindre sine medlemmer i at finde arbejde udenlands, men mener på den anden side, at de fattige lande som minimum skal have kompensation for hver enkelt person, de har bekostet en uddannelse på, og som derefter rejser væk. Det kunne for eksempel ske i form af en såkaldt "brain tax", altså en hjerneskat.



Førskolen er sårbar. Selv om EI er tilbøjelig til at have blikket stift rettet mod skolevæsenet, fordi lærerne er langt den største gruppe i organisationen, er man opmærksom på, at også førskole-området befinder sig i skudlinjen. Området anses endda for at være særligt sårbart for privat indtrængning. Det skyldes blandt andet, at førskolen i mange lande ikke i samme grad som skolen er forankret i den offentlige sektor.

»Den tidlige barndom er et nøgletidspunkt for barnets udvikling af sprog og selvfølelse. Det er derfor afgørende, at den læring, børnene gennemgår på dette tidspunkt, understøtter deres egen kultur og eget sprog. Hvis førskolen ligger i den private sektor, er der en risiko for, at kulturel forskellighed må vige til fordel for en intetsigende, internationaliseret og Disneyficeret pædagogik,« påpeger EI.



Ny indfaldsvinkel påkrævet. Globaliseringen som sådan er EI ikke imod. I hvert fald gør man sig ingen illusioner om at kunne trænge den tilbage. Udfordringen består med EI-præsident, amerikaneren Mary Hatwood Futrells ord i "at gøre globaliseringen til et instrument for muligheder og inddragelse, i stedet for for frygt og usikkerhed" og at ændre indfaldsvinklen, så almindelige menneskers behov kommer i første række.

I en enstemmigt vedtaget resolution "Uddannelse i en global økonomi" påpeges farerne ved den form for globalisering, som lader markedskræfternes interesser være bestemmende.

Det er en kommercialisering, som kan føre til uretfærdigheder, diskrimination og uddybning af de i forvejen store forskelle mellem rige og fattige.

Det er en manglende respekt for mangfoldigheden med hensyn til kultur, traditioner og sprog.

Det er - under sloganet "reformer" - indførelsen af en iværksætterkultur, som sætter egeninteresserne forrest.

Det er mindre fokus på de værdier, som bærer demokratiet, og mere fokus på konkurrence og markedstænkning.

Og det er kortsigtede løsninger. Som eksempelvis at hyre ukvalificeret arbejdskraft til at undervise og trække den uddannede arbejdskraft fra syd til nord, fra den fattige til den rige verden.



Skat på finansen. Svaret på problemerne er efter EI-kongressens mening mere og bedre uddannelse, skattefinansieret og tilbudt gennem et offentligt skolevæsen.

»I dag er der i verden mere end en milliard analfabeter. 66 procent af dem er piger og kvinder. Ved ikke at give alle børn adgang til uddannelse nægter vi dem muligheden for og evnen til at blive fuldgyldige deltagere i det økonomiske, sociale og politiske liv i samfundet. At nægte en person retten til uddannelse er en af de mest ondartede former for diskrimination. Mens vi har set, at globalisering ikke kan løse problemerne, tror vi på, at uddannelse kan. Vi tror på, at uddannelse er en af de mest betydningsfulde variabler, når det kommer til, hvor vidt og hvor hurtigt et samfund får gavn af globalisering. Endelig tror vi på, at uddannelse og skolegang er den lim, som binder fællesskaber sammen,« fastslog EI-præsident Mary Hatwood Futrell.

Bemærkes skal det også, at kongressen - omend ikke i enighed - vedtog at støtte Attac-bevægelsens forslag om indførelse af en skat på finansielle transaktioner, den såkaldte Tobin-skat.

Som et første vigtigt skridt i bestræbelserne på at få givet globaliseringen et andet ansigt, vil EI bearbejde regeringer og verdenshandelsorganisationen WTO til at fjerne uddannelsessektoren fra den liste over serviceydelser, som er omfattet af fri handel.



Education International

Education International (EI) er verdensorganisation for 24,5 millioner lærere og pædagoger fra 305 fagforeninger i 155 lande og territorier. Alle verdensdele er repræsenteret: Kun resterne af den kommunistiske verden og hovedparten af de arabiske lande i Mellemøsten står uden for. BUPL indtager inden for EI en særstilling, idet stort set alle andre fagforeninger organiserer både lærere, pædagoger og i mange tilfælde også det teknisk-administrative personale i institutioner og på uddannelsesstederne.

EI er stiftet i 1993 ved en sammenslutning af WCOTP (World Confederation of Organisations of the Teaching Profession) og IFFTU (International Federation of Free Teachers Unions). Førstnævnte, som BUPL var medlem af frem til 1993, lagde især vægt på det professions-faglige aspekt, mens IFFTU som medlem af Frie Faglige Internationale var mere optaget af fagforeningsmæssige spørgsmål.

EI fører i øjeblikket fusionsforhandlinger med den kristelig-demokratiske lærersammenslutning WCT. Den fjerde internationale organisation for lærere og pædagoger, den kommunistisk-socialistisk orienterede FISE, som især stod stærkt i Østeuropa og Latinamerika indtil Murens fald, eksisterer efter sigende stadigvæk, men fører en hensygnende tilværelse.

EI har hovedkontor i Bruxelles og regionalkontorer i Afrika (Lomé, Togo), i Asien/Oceanien (Kuala Lumpur, Malaysia), Latinamerika (San Jose, Costa Rica) og i Nordamerika/Caribien (St. Lucia).

Hovedopgaven for EI, der definerer sig som en fagforening, en professionel sammenslutning og en menneskerettighedsbevægelse, alt i ét, er at

- beskytte de professionelle og ansættelsesmæssige rettigheder,

- fremme fred, demokrati, social retfærdighed og lighed overalt i verden,

- sikre de fagforeningsmæssige rettigheder for arbejdere i almindelighed og de ansatte i uddannelsessektoren i særdeleshed,

- bekæmpe alle former for racisme, fordomme og diskrimination samt

- bidrage til, at kvinder får den ledende plads samfundet, i uddannelsessektoren og i de faglige organisationer for sektorens ansatte, de bør have.

EI holder verdenskongres hvert tredje år. Nepals hovedstad, Kathmandu, var valgt som hjemsted for den tredje kongres, som skulle finde sted sidste uge i juli, men på grund af skyderierne i den kongelige familie og uroligheder i den anledning blev den i sidste øjeblik flyttet til Jomtien i Thailand.



Undervisere i alle lande, forener eder

Det lille ord "if oppropriate" ("hvis passende") gjorde en stor forskel, da EI-kongressen kaldte til samling af alle ansatte inden for undervisningssektoren.

Fagbevægelsen må generere mere styrke, hvis den effektivt skal kunne beskytte medlemmerne mod de forringelser, som følger i halen på privatiseringen af uddannelsessektoren.

Herom var der bred enighed, men vejene skiltes på EIs 3. verdenskongres, da det kom til de konkrete anvisninger på, hvordan lærer- og pædagogfagforeningerne faktisk bærer sig ad med at blive stærkere. Indtil en pragmatisk indstillet engelsk lærerforening fandt ordene, som fik kabalen til at gå op.

Forslaget fra EIs hovedstyrelse, Executive Board, lød:

»Kongressen anbefaler medlemsorganisationerne at de udvider deres medlemsbasis til at omfatte alt personale på arbejdspladsen.«

Helt uantageligt, lød meldingen fra Norsk Lærerlag. Så stærk var modviljen mod at lukke andre end seminarieuddannede pædagoger og lærere ind i i det gode selskab, at nordmændene meddelte, at de ville stemme mod anbefalingen.

Så vidt kom det dog ikke. Efter at anbefalingen på den engelske lærerforeningens foranledning havde fået tilføjet ordene "if appropriate" (hvis passende), kunne kongressen i énstemmighed godkende forslaget.

»At berøve et menneske retten til uddannelse er en af de mest ondartede former for diskrimination.«

mary hatwood futrell, præsident for education international