BØRNERÅDET - Ny formand med fortid i BUPL

Efter tre måneders betænkningstid har socialminister Henrik Dam Kristensen (S) nu udpeget en ny formand for Børnerådet. Valget faldt på en gammel kending i BUPL, Klaus Wilmann, der har 20 års lønnet tillidsarbejde i BUPL med i bagagen - heraf 12 år som medlem af forretningsudvalget.

1. november 1999 forlod Klaus Wilmann positionen som næstformand i BUPL til fordel for en stilling som direktør for Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem - et arbejde, som han må lægge på hylden, selv om positionen som formand for Børnerådet kun er en deltidsstilling.

»Jeg kan ikke opretholde begge kasketter samtidig, det vil give en indlysende mulighed for kasketforvirring - også rent tidsmæssigt,« siger Klaus Wilmann, der endnu ikke har fundet ud af, præcis hvordan fordelingen mellem Børnerådet og Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem bliver.

Klaus Wilmann blev tilbudt formandskabet i forrige uge, men det tog en del overvejelse, før han takkede ja.

»Ikke fordi det ikke var fristende, men jeg synes nærmest lige, jeg havde været i gang med et skift og var i gang med 117 store projekter, så jeg var lidt nervøs for at løbe af pladsen - at sætte en hel masse ting i gang og så smutte igen. Det har jeg set for mange gøre rundt omkring i tidens løb,« siger Klaus Wilmann, 49 år, der ud over sin pædagoguddannelse også har en diplom-uddannelse i offentlig ledelse.



Turbulens. Klaus Wilmann afløser Jytte Juul Jensen, der knap nok nåede at sidde på posten i et halvt år, før hun trak sig i protest mod, at de andre rådsmedlemmer havde en "elendighedsopfattelse", som hun kaldte det, af børnenes liv.

»Der har været en del turbulens, og man har brug for at få tingene tilbage i rette folder. Og det er først og fremmest min agt at signalere, at Børnerådet og formandspositionen kun giver mening, hvis der er et godt sammentømret hold og et råd, som arbejder sammen,« siger Klaus Wilmann, der er udpeget til formand for en periode på fire år.

»Formålet er at få etableret eller genetableret rådet som en uafhængig autoritet, som lovgivere, kommunale myndigheder og andre lytter til. Børnerådet er ikke en interesseorganisation, det er ikke en NGO, det er ikke en blandt mange organisationer, der har velvillige og ædle formål på børneområdet. Det skulle gerne være noget mere,« siger den nyvalgte formand.



Mærkesager. Klaus Wilmann har tre mærkesager, som han vil arbejde for at fremme.

»Det ene er hele spørgsmålet om, hvad det indebærer, når vi snakker om at give børn medbestemmelse i samfundet. Hvad betyder det, når vi siger, vi vil lytte til børn? Hvad betyder det, når vi siger, at børn skal have flere rettigheder,« spørger Klaus Wilmann.

»Der er en god grund til at arbejde videre med den problemstilling, for der er stadig masser af ministerier, der laver lovgivning uden i virkeligheden at iagttage børneperspektivet. Og det kunne være et mål, at man i al lovgivning altid, sådan mere eller mindre pr. konduite og på rygmarven, tænker ind, hvad vil den lovgivning betyde, dels for børns muligheder for at sætte præg på deres eget liv, dels for de rammer, vi voksne konstruerer omkring børnenes liv,« siger Klaus Wilmann.

Han fremhæver også hele spørgsmålet om barsel og omsorgsdage.

»Der vil formodentlig komme nye regler på det her område, og der vil Børnerådet skulle ind og kigge på de her regler og vurdere dem konkret, igen med et børneperspektiv. Mange i den her debat snakker om forældrenes behov, mødrenes behov, arbejdsmarkedets behov, men der er stort set ingen, der går ind og siger: "Hvad betyder barselsorlov for børn? Er det godt, at den er kort eller længere?" De spørgsmål vil vi gå ind og fokusere på,« siger Klaus Wilmann.

Den tredje ting, Klaus Wilmann fremhæver, er integrationen af nye medborgere.

»Det er mit indtryk, at der har været en positiv udvikling, hvor flere og flere børn fra indvandrermiljøer bruger vuggestuer og børnehaver og dermed får en god start på livet, i hvert fald i en sproglig forstand,« siger han.

»Men det, der kunne være

brug for at kigge på, kunne være, hvordan fungerer integrationsloven, hvordan får vi reelt integreret de yngste, hvad betyder det for deres muligheder for at få fodfæste i det danske samfund og dermed også en fremtid i det danske samfund,« siger Klaus Wilmann, der kalder det en stor opgave.

»Vi kan iagttage en voldsom marginalisering af børn og unge i nogle miljøer, og det fører til nogle ekstreme subkulturelle dannelser, som hverken er godt for de unge eller det omgivende samfund. Det kan man ikke løse med fængsel og lov og orden. Det kan man kun løse med en målrettet socialpædagogisk og socialpolitisk indsats. Der har Børnerådet en rolle i at gå ind og iagttage de vilkår, børn har, og bidrage til at få en debat om, hvorvidt vi gør det godt nok,« siger Klaus Wilmann, der erkender, at det er ambitiøse målsætninger.

»Heldigvis er der fire år til at få virkeliggjort noget af det,« siger han.



Børnerådet

"Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for beskyttelse, indflydelse og omsorg for børn. Børnerådet er uafhængigt og kan derfor handle selvstændigt på baggrund af egne beslutninger.

Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat. Vi arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn. Vi beskæftiger os med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v."

Kilde: Børnerådet