Børneliv: Børnedrillerier ender i gråd

Når tårerne løber ned ad kinderne på de små poder i børnehaven, er det ikke altid, fordi de er faldet eller har mistet deres favorittøjdyr. Tit er det også drillerier, som ender i gråd.

Knap hver 10. af de flere end 1200 børnehavebørn i alderen 4-6 år, som har deltaget i Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) børnemiljøundersøgelse, svarer, at de tit bliver kede af det i børnehaven, fordi de bliver drillet.

»Undersøgelsen viser, at drillerier er et problem. Enhver institution burde gå ind og undersøge, hvad det er, børnene bliver kede af, så problemet kan blive løst« siger Heidi Skipper, chefkonsulent i DCUM. 



Skal tages alvorligt. Ph.d.-studerende Kit Stender Petersen fra Roskilde Universitet, som forsker i mobning i børnehaver, påpeger også, at drillerier skal tages alvorligt, da det kan gå ud over børnenes udvikling og læring, hvis de ofte bliver drillet.

»Når man spørger børn, hvad der er vigtigst i børnehaven, er det at have gode venner. Hvis børn bliver drillet og ikke trives, går det ud over deres motivation til at lære og udvikle sig, fordi de i stedet bruger meget energi på, hvordan de bliver en del af børnefællesskabet,« siger hun.

Grunden til, at børn for eksempel kalder hinanden grimme navne eller ikke gider lege med bestemte andre børn, kan ifølge Kit Stender Petersen hænge sammen med pædagogernes ageren.

»I samfundet har vi nogle ret faste idéer om, hvordan børn skal være, og hvad de skal kunne. Når særlige børn således er under ekstra opsyn, ofte tages væk fra børnefællesskaberne i forbindelse med støttetimer og lignende kan det få betydning for de andre børns forståelser af dem. I sidste ende kan det betyde, at de for eksempel holder dem ude,« siger forskeren fra Roskilde Universitet.

Hun opfordrer derfor pædagogerne til at være ekstra opmærksomme på at have en bred tolerance i daginstitutionerne og tænke over, hvordan forskellige pædagogiske strategier kan få betydning for børn, som ikke er som de fleste.



Massage kan forbygge. Hos Red Barnet er Vibeke Lubanski, som er ansvarlig for konceptet ’Fri for Mobberi’, enig i, at pædagogerne skal være opmærksomme på deres handlinger. Det gælder også deres måde at tale til hinanden på.

»Hvis voksengruppen ikke er god til at tale pænt til børnene og hinanden, smitter det af på børnene, som så tror, at det er acceptabelt at tale grimt eller nedladende,« siger hun.

Som en del af konceptet tilskynder Red Barnet daginstitutioner til at holde ugentlige børnemøder i perioder, hvor børnene blandt andet giver hinanden massage på baggrund af en filosofi om, ’at den man rører, mobber man ikke’.

Både Red Barnet og Kit Stender Petersen fortæller, at forældre også har et ansvar for, at deres børn ikke er med til at mobbe andre.

»Taler forældre negativt om andre børn eller andre børns forældre, mens børnene hører det, kan det betyde, at børnene mister lysten til at lege med de børn,« siger Vibeke Lubanski.



Kort om undersøgelsen

Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) undersøgelse af børnemiljøet er indsamlet via deres Børnemiljøbarometer, som er et spørgeskemaværktøj til daginstitutioner. Mellem 900 og 1400 børn fra 4 til 6 år har blandt andet svaret på spørgsmål om drillerier.

DCUM er et videnscenter, som hører under Ministeriet for Børn og Undervisning. Dets formål er blandt andet at medvirke til at sikre og udvikle et godt børnemiljø i daginstitutioner.