Børnelitteratur; Læs verden

De har haft rigtig mange år ude i kulden, børnebøgerne, men nu er de ved at få det helt lunt.

Siden der i 70ernes børnebøger blev lagt stor vægt på at opdrage og moralisere, har mange kritikere påstået, at børnebøger ikke kan være god litteratur. Men i dag er en helt ny generation af både forfattere og illustratorer ved at dementere den påstand. De er holdt op med at trække tunge moraler ned over de stakkels uskyldige børn, og de eksperimenterer både med sproget og formen i tekst og billeder.

Samtidig bruger aviserne flere og flere spalter på at anmelde og omtale de mange nye børnebøger - 2.000 nye titler hvert år. I denne weekend er der børnebogsmesse i København for andet år i træk, hvor der ventes at komme endnu flere end de 10.000, der sidste år mødte op for at se og høre forfatterne læse op.

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich ved Center for Børnelitteratur kan kun glæde sig over den stigende interesse. Han ser mange gode grunde til, at børn skal læse og læses højt for. Efter hans mening burde daginstitutionerne have en formålsparagraf, hvori bøger og læsning var nævnt som noget, der skulle prioriteres højt.

Sidste år lavede han en undersøgelse, der viste, at selvom mere end halvdelen af de 9-12-årige læser flere gange om ugen, så læser hvert fjerde barn i den aldersgruppe kun sjældent eller aldrig. Det er færre end for få år siden, men det er stadig for mange, mener professoren. Undersøgelsen, der byggede på svar fra 901 børn, viste samtidig en tydelig tendens til, at de, der fik læst højt som små, læste mere end dem, der ikke fik læst højt.

Det er blandt andet derfor, Torben Weinreich mener, at daginstitutionerne bør være med til at skabe en slags bogkultur om børnene.

»Det betyder ikke, at man skal lave formaliseret læseundervisning, men det betyder, at bøger skal være en naturlig del af daginstitutionernes dagligdag. For eksempel kan man have en aftale med biblioteket om depotsamlinger af børnebøger i daginstitutionen. Måske skal forældrene kunne låne bøger med hjem fra daginstitutionen.«

»Det handler om at give børnene og forældrene en bogkultur, så bogen bliver noget selvfølgeligt for dem. Noget, man kan bruge - ikke bare til oplevelser, men også til at skaffe sig viden om interesser, hobbies og den slags,« siger han.



Børn skal integreres. En sådan bogkultur kan være en god måde at forberede børnene på det senere børne- og voksenliv, hvor de vil få stor brug for at læse - både bøger, undertekster, tekster på pcen og så videre. Det vigtigste ved læsningen er imidlertid ikke teknikken, mener Torben Weinreich. 90ernes fokuseren på børns evner til at stave og læse flyttede fokus fra det vigtigste ved læsningen: At det er sjovt og kan give nogle store oplevelser.

»Man har været alt for optaget af at lære børnene at cykle, i stedet for at tænke på, hvor man skal cykle hen,« siger børnebogsprofessoren.

Han har selv gjort sig mange tanker om, hvortil turen skal gå, for litteraturen har endnu en vigtig funktion i børnenes verden: At integrere dem i samfundets kultur.

»Vi gør alt muligt for at integrere nydanskere. Vi mener, at de opdrages til og indleves i det danske samfund, der i en eller anden forstand bærer på en dansk kultur. Sjovt nok tænker vi aldrig sådan om børn. Men børn fødes altså heller ikke til at være danskere«

»Du kan betragte hvert eneste barn i Danmark som en nydansker, hvad kulturen angår, og barnet skal selvfølgelig også integreres. Det er jo ikke givet gennem generne eller ved bare at være her, at man bliver dansker, eller hvad det nu er, man skal blive.«

Her mener Torben Weinreich, at litteraturen - blandt andre ting - kan skabe forudsætningen for en "god integration". De store fortællinger i dansk kultur er en del af vores fælles stof og er i virkeligheden en del af grundlaget for den måde, vi omgås hinanden.

»Meget af det, vi snakker om, og de historier, vi fortæller hinanden i dagligdagen, har i virkeligheden et udspring i gamle fortællinger. Det kan være myter, sagn og eventyr, men det kan også være litterære fortællinger som H. C. Andersens eventyr. Dem skylder vi børnene at give - ikke for at gøre dem til gode danskere, der kan deltage i den næste treårskrig, men for at give dem en chance for at leve med i det her samfund og suge så mange gode ting og fordele ud af det som muligt. Og også for at gøre dem bedre til at forandre samfundet.«

Selvom Torben Weinreich mener, at det er vigtigt for børnene at lære klassikerne at kende, så skal man heller ikke trække for meget ned over hovedet på børnene. De skal selv være med til at vælge, hvad der skal læses.



Pokèmon og bananer i pyjamas. »Selvfølgelig er det vigtigt, at børn læser gode bøger, men er en børnebog en god bog, hvis barnet er vild med den, og den voksne mener, den er noget lort? Sådan er det jo nogle gange. Og hvis vi siger nej, hver gang et barn kommer med en bog, som det gerne vil have læst højt, så skal man eddermame have noget godt at sætte i stedet. Noget, som barnet også synes om, for ellers taber barnet tilliden til den voksnes vurderingssans.«

Normalt skal man ikke sige nej, mener Torben Weinreich.

»På den anden side er der ikke noget galt i, at en voksen engang imellem siger nej og forklarer, at det er fordi, man ikke kan lide den, eller fordi der er noget, der er bedre. Og sandheden er jo heldigvis, at der i de fleste tilfælde er overensstemmelse mellem, hvad børnene og de voksne kan lide.«

Modsætningen mellem børns og voksnes smag er størst ved de mindre børn.

»Der har vi de her multiprodukter, der optræder i flere medier på én gang - Pokèmon, Bananer i pyjamas og Peter Plys i den særlige Disneyudgave - og som mange voksne med god grund er skeptiske ved. De er meget kommercielt styrede og lægger stort pres på børnene, der ikke er i stand til at gennemskue det.«

»Jeg mener, at det er misforstået finfølelse, hvis man overlader børnene til hele tiden selv at bestemme. For det kommercielle system har ikke nogen hæmninger. Og hvis ikke vi selv gør noget, så overlader vi bare børnene til den hæmningsløse påvirkning med sammenhæng mellem reklamer og udsendelser og ting, man kan købe i legetøjsforretningerne. Her mener jeg, at pædagoger og lærere har et ansvar for at give nogle andre billeder og muligheder i verden.«



Kun 50 gode bøger. Det kan godt være svært at orientere sig i det mylder af børnebøger, der konstant spyttes ud fra forlagene. Af de 1600 skønlitterære bøger, der udgives hvert år, vurderer Torben Weinreich, at der er 50, han vil betegne som gode. Alligevel mener han, at man som pædagog bør kaste sig ud i det og præsentere børnene for nogle af de nye gode forfattere. Her kan man eventuelt hente faglig bistand hos børnebibliotekarerne eller avisernes anmeldelser.

»Jeg synes, at man skal prøve sig frem med nogle af de nye ting - også selvom de virker fremmedartede både i historien og illustrationerne, siger Torben Weinreich og nævner billedbogen "Mor" af Kim Fupz Aakeson.

Den er illustreret af en af de nye "unge vilde" illutratorer, Mette-Kirstine Bak, som maler stort og vildt og voldsomt. Et andet eksempel er Christina Hesselholdts billedbøger, der er illustreret af Tine Modeweg Hansen.

»Nogle børn vil måske sige om de her billeder, at de ikke ligner, og nogle vil måske sige, at de er grimme, men så kan man snakke med børnene om dem. Sandheden er, at noget af den æstetik, som de nye illustratorer dyrker, godt kan have noget tilfælles med den måde, som børn tegner på. Og ved at læse dem for børnene, udvider man deres horisont og er med til at give dem en meget mere bred kulturel integration.« l



2.-4. februar er der børnebogsmesse i Øksnehallen i København. Her vil fagfolk, pædagoger, lærere, forældre og børn blandt andet kunne høre en række forfattere læse op af deres bøger, og illustratorer vil inspirere og demonstrere i tegneværkstedet. Programmet kan findes på www.bornebogmessen.dk



DE 9-12-ÅRIGES EGEN TOP-TI

1. "Brødrene Løvehjerte" af Astrid Lindgren

2. "Kærlighed ved første hik" af Dennis Jÿrgensen

3. "Gåsehud" (serie) af R. L. Stine

4. "H. C. Andersens eventyr"

5. "Harry Potter" (serie) af Joanne K. Rowling

6. "Mio, min mio" af Astrid Lindgren

7. "Heksen" (serie) af Phyllis Reynolds Naylor

8. "7. A." af Bjarne Reuter

9. "Det lille hus på prærien" af Laura Ingalls Wilder

10. "Peter Plys" af A. A. Milne

Kilde: "Børn læser bøger". Undersøgelse lavet af Anette Steffensen og Torben Weinreich, Roskilde Universitetsforlag 2000. 901 børn deltog i undersøgelsen.