Børnehaveklasseledere; Nye får det svært

Pædagogseminarierne er ikke gode nok til at forberede de studerende på et job som børnehaveklasseleder, mener børnehaveklasseforeningen. Samtidig er det svært for børnehaveklasselederne at finde efteruddannelse i skolestart på seminarierne.

Blandt andet derfor venter der en vanskelig opgave for de hundredevis af pædagoger, som de kommende år bliver børnehaveklasseledere. Der er tale om en ny generation, som rykker ind i skolen og overtager de stillinger, der bliver ledige, når mange af de nuværende børnehaveklasseledere går på pension og efterløn i de kommende år.

Ikke alene er det noget helt andet at stå alene og undervise en klasse med 20-25 små elever end at arbejde i en daginstitution. Op til dette skoleår blev de faglige krav i børnehaveklassen strammet, idet undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) for første gang udsendte en bekendtgørelse, der nøje beskriver, hvad børnene skal lære i børnehaveklasserne.

Trods de strammere faglige krav kan formanden for Børnehaveklasseforeningen Lise Buhr ikke pege på et eneste seminarium, der underviser i skolestart.

Børnehaveklasseforeningen har ellers undersøgt det.

"Det er et stort problem, for vi kan ikke kun tage udgangpunkt i børnenes liv og behov. Vi skal føre børnene steder hen, hvor de ikke selv ved, de har brug for at komme," siger Lise Buhr og tilføjer, at skolestart ikke kun bør stå på skemaet af hensyn til kommmende børnehaveklasseledere. Det er også relevant for studerende, der skal arbejde i SFO'er.

"Vi er forpligtede til at sætte sociale og faglige mål for børnene i børnehaveklassen. Vi skal i langt højere grad end pædagoger i fritidsdelen beskrive vores pædagogik og angive, hvordan vi vil nå målene," siger Lise Buhr.



Ingen specialer. Det er ikke et krav, at seminarierne underviser i skolestart. Men emnet bliver berørt, fordi man ikke kan undgå at komme ind på det i andre fag, mener praktikkoordinator Anni Poulsen fra Skipper Clement Seminariet i Aalborg.

"Det er rigtigt, at man kan komme til at lede længe, hvis man kun kigger efter ordet skolestart. Hos os ligger det blandt andet som en mulighed i den pædagogiske specialisering, og et emne som seks-syv-åriges leg vil helt naturligt komme ind på skolestart," siger Anni Poulsen.

Det samme siger Søren K. Lauridsen, der er rektor på Jydsk Pædagog-Seminarium og formand for Rektorforsamlingen.

"Selv om vi ikke har specialer rettet mod skolestart og SFO, kan nye pædagoger godt magte opgaven i en børnehaveklasse. Men vi vil gerne snakke med Børnehaveklasseforeningen om de udfordringer, pædagogerne kommer til at stå over for, nu da der skal ansættes mange nye børnehaveklasseledere," siger Søren K. Lauridsen.



Skal være pædagoger. På Skipper Clement Seminariet er der rift om at komme i øvelsespraktik i en børnehaveklasse. Trods kritikken af seminarierne skal der heller ikke herske tvivl om, at børnehaveklasselederne skal rekrutteres blandt pædagoger, understreger børnehaveklasseleder Randi Bøyesen fra hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

"Børnehaveklasserne har overlevet i deres nuværende form, fordi vi har rod i pædagoguddannelsen. Vi ved, at børnene ikke bliver født som syv-årige, og vi har efterhånden lært os, hvad skolen forventer af dem. Det gør os til de rette til at bygge bro mellem børnehave og skole," siger Randi Bøyesen.

Hun sidder i et udvalg i Undervisningsministeriet, som ser på, om uddannelsen til pædagog passer til faget. Og står det til hende, bliver seminarierne forpligtede til at undervise i skolestart.

"Ellers skal skolerne sende deres nye børnehaveklasseledere på en diplomuddannelse i skolestart og indskoling, men det er ikke realistisk. For det første koster det omkring 30.000 kroner. For det andet kan vi ikke være sikre på, at uddannelserne bliver oprettet. Vi har kolleger, der har fået bevilget en diplomuddannelse, men som ikke kan komme i gang, fordi der er for få tilmeldinger på det enkelte CVU," siger Randi Bøyesen.



Problem med praktik. Skolerne bærer selv en del af ansvaret for, at det bliver svært at skaffe kvalificerede ansøgere, fordi de ikke tager studerende i lønnet praktik i børnehaveklasserne.

"For ti år siden havde alle nye børnehaveklasseledere mødt skolekulturen gennem praktik i en børnehaveklasse. I dag bliver de ofte guidet ind fra SFO'erne, men de har måske kun været med i en børnehaveklasse en gang om ugen. Det er en meget lille ballast," siger Lise Buhr fra Børnehaveklasseforeningen.

Problemet er, at skolerne hverken har råd til lønnen eller til at betale børnehaveklasselederne for vejledningstimerne.

"Hvis vi skal have studerende i lønnet praktik, skal pengene tages ud af skolens budget, og det får mange skoleledere til at sige nej. Ellers vil det gøre ondt et andet sted på skolen," fortæller Lise Buhr.

Rektorforsamlingen er enig i, at den lønnede praktik spænder ben for generationsskiftet.

"Vi har i ti år anbefalet at afskaffe den lønnede praktik, for så ville det ikke længere være et økonomisk spørgsmål at få studerende i praktik i skolerne. Nu har vi fået en evaluering af pædagoguddannelsen, og den peger også på, at den lønnede praktik volder problemer. Det håber vi, ministeren tager alvorligt," siger Søren K. Lauridsen.

Kommunerne får faktisk et beløb i bloktilskud per pædagogstuderende, men de penge havner sjældent på skolerne. Derfor har Børnehaveklasseforeningen bedt Kommunernes Landsforening, KL, indskærpe over for kommunerne, at de er forpligtede til at uddanne kommende børnehaveklasseledere. KL har svaret ved at sende aben videre til Undervisningsministeriet sammen med en række andre kommentarer til evalueringen af pædagoguddannelsen.



Frygter mere faglig undervisning. Uden den rette uddannelse forfalder kommende børnehaveklasseledere til at "skoleficere" deres undervisning. Det frygter Randi Bøyesen fra hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

"Regeringen strammer op på de faglige krav for at få skolerne til at præstere bedre resultater i internationale målinger. Det kan friste uerfarne børnehaveklasseledere til at sige: "Jeg bruger de her fire lærebogssystemer - så har jeg fyldt dagen ud," siger Randi Bøyesen.

Hun er selv børnehaveklasseleder og holder fast i, at børnene ikke kun skal have faglig undervisning i børnehaveklassen.

"De har brug for en overgang til skolen sammen med voksne, der har et bredt barnesyn. Ellers kan vi lige så godt sætte lærere til at undervise i børnehaveklasserne," siger Randi Bøyesen.





Et år som føl

Susan Håkonsson (på fotoet) er blandt de første i en ny generation af pædagoger i skolen. De skal afløse de flere hundrede børnehaveklasseledere, der er på vej på pension og efterløn. Men det er sjældent, en ny børnehaveklasseleder får mulighed for at gå sammen med en erfaren kollega.

Susan Håkonsson er glad for, at hun kunne være føl i et år hos to erfarne kolleger, inden hun forrige sommer fik ansvaret for sin egen klasse på Saksild-Nølev Skole uden for Odder.

"Jeg vil ikke sige, at jeg havde været ilde stedt uden et år som føl. Men det gav mig et godt indblik i, hvad dagen går med i en børnehaveklasse. I skolen er der fokus på læring, og jeg forholder mig meget anderledes til børnene, end jeg ville gøre i en daginstitution," fortæller Susan Håkonsson, der har været pædagog i knap otte år.

Hun uddyber: "Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg ikke altid skal give færdigpakkede svar, hverken når vi taler sammen i klassen, eller når børnene spørger mig om noget. I stedet prøver jeg at være mere spørgende, så jeg på den måde får dem til selv at finde svar og forklaringer. Det havde jeg ikke tænkt på, da jeg begyndte som føl."