Børnefamilien; Den dynamiske trio

Hvis forældrene er tilfredse med deres liv, trives børnene bedre. Så det vil føre til direkte vantrivsel for både børn og voksne i mange familier, hvis kvinder tvinges til at passe deres børn, til de er to år. Det fastslår Dion Sommer, børneforsker og lektor ved Psykologisk Institut på Århus Universitet i sin nye bog "At blive en person - forældreskab og børns tidlige følelser". Derfor er han også meget uenig med de udmeldinger, som Ole Schouenborg (forfatter til bogen "Velfærdsyngel", artikel i B&U nr. 12, red.) er kommet med, om at kvinder skal hjem og passe de små børn.

»Det vil være godt for nogle familier. Men ikke i de familier, hvor kvinderne kan lide at arbejde ude. Så hvis vuggestuerne jævnes med jorden, som Ole Schouenborg ønsker det, og kvinderne tvinges til at gå hjemme i de to første år, vil det være til ubodelig skade for en hel generation af børn,« siger han.

Dion Sommer kalder tanken om at gennemføre de ting, som foreslås i "Velfærdsyngel", for absurde, og mener, at de hurtigt vil blive glemt af den simple grund, at kvinderne ikke vil være med til det.

»Langt hovedparten af danske kvinder vil ikke være mor, som deres egen mor var det. Kvinder tager altså ikke en god uddannelse for ikke at bruge den til noget. Job, karriere og social tilknytning til kolleger er afgørende for deres identitet - på lige fod med deres moderskab. De to sider konkurrerer ikke, men er lige vigtige for kvinders identitet. Så man skal ikke diskutere enten eller, men finde ud af, hvordan man får det til at fungere bedst muligt for den enkelte familie, når nu de fleste kvinder vil være på arbejdsmarkedet,« siger han.



Du er, hvad du tænker. Baggrunden for Dion Sommers bog er den største forløbsundersøgelse nogensinde af danske

familier og deres børn. Forældrene i undersøgelsen "Børns opvækstvilkår" blev første gang spurgt om følelser, holdninger og

facts vedrørende dem selv og deres barn, da børnene var fire-fem måneder (for treethalvt år siden), og igen da de var cirka

tre år.

»Jeg har interesseret mig for, hvad der sker, når et par går fra at være den dynamiske duo til at skulle være en dynamisk trio,« siger han.

Af svarene fra 6.000 børns forældre har Dion Sommer udledt, at det er altafgørende for familiens trivsel, hvad de tænker og føler om job, karriere, familie, forældreskab, parforhold og fordeling af ansvar og arbejdsopgaver.

»Undersøgelsen kan generaliseres til den typiske opvækst i Danmark, fordi den er repræsentativ for befolkningen som helhed. Og det betyder, at den giver generel viden om, hvordan børn har det. Vi hører jo masser af skrækhistorier om, at det og det er galt. Så det billede medierne tegner - velvilligt hjulpet af det, jeg kalder "eksperter" - giver et meget dramatisk billede af den moderne familie. Undersøgelsen her korrigerer simpelthen det fortegnede billede, som er skabt. Når man som pædagog modtager børn fra danske familier, så skal man vide, hvordan man har det i familierne for at kunne tilpasse sin praksis til dem, og derfor er den her undersøgelse også interessant for pædagoger,« siger han.

Dion Sommer beskæftiger sig med følelseslivet, stemningen, tonen og følelserne i familien. Det udefinerbare, som man kan mærke, når man kommer ind i et hjem.

»Alle har en vis stemning, den er bare forskellig for alle familier og altså afhængig af, hvordan alle medlemmerne af familien har det. Det er det, jeg kalder følelsesafsmitning. Barnet påvirkes af følelserne i familien og bærer den oplevelse med sig videre i livet. Samtidig ser det ud til, at også barnet påvirker forældrene. Et særligt temperamentsfuldt spædbarn, påvirker parforholdet temmelig negativt, det får far og mor til at skændes betydeligt mere, end hvis det er et nemt barn.«



At blive en familie. Dion Sommer mener, at han med undersøgelsen i ryggen kan tilbagevise mange af de myter, som er skabt om børnefamilier i de seneste år.

En af myterne er, at det er dårligt for børnene, at deres forældre i gennemsnit er omkring 27-30 år, inden de får børn. Blandt andet Børns Vilkår har luftet bekymringer om det sene forældreskab.

»Men de bekymringer holder ikke og er helt udokumenterede. Den her undersøgelse viser klokkerent, at jo ældre kvinden og manden er, des bedre trives de selv med at danne familie. Og det gør de, fordi de har valgt det, de er parate, og de får ønskebørn. Både voksne og børn trives bedre i de familier. Det er selvfølgelig ikke et problem for alle at få børn, når de er under 18 år, men det er en klar risikofaktor at få børn så tidligt. Så man kan sige, at den nye normalitet, som de fleste trives med, er faktisk at udskyde familiedannelsen til forskel for et par generationer siden.«

Dion Sommer bruger i bogen begrebet livsovergange eller transitioner. Når man for eksempel går fra at være par til at være en familie med barn, er det en livsovergang, som kræver psykisk vældig meget af både kvinder og mænd. Det, at man nu har et reelt valg, hvad angår tidspunktet for familiedannelse, har fået de fleste til at tænke mere over, om de er klar. Men det har ikke fået folk til at vælge børnene fra, man får bare færre børn per familie. Det er stadig helt afgørende for en voksens identitet at blive mor eller far.

»I forbindelse med familiedannelsen bliver der lagt rigtig meget pres på dig, fordi du kommer ud i nogle situationer, som du ikke har prøvet før og ikke kender. Det viser sig, at det virker som en forstærker for dem, der i forvejen har styrke og ressourcer. De får skruet op for den positive udvikling. Mens de, der er sårbare, får skruet op for de problemer, de har. Så man kan næsten sige, at det at få et barn nærmest er en test på menneskets ressourcer. Og om familien er stærk eller svag kan ses i undersøgelsen allerede, når børnene er et halvt år.«



Enighed gør stærk. Undersøgelsen viser også, at fædrenes arbejdstider ingen som helst rolle spiller for familiens trivsel. 87 procent af fædrene er i arbejde. Men det er de fædre, som er uden arbejde, der har det hårdt, og deres familier, der har det skidt, fordi mændene føler, at de er sat udenfor.

»Om fædrene arbejder rigtig meget, lidt eller midt imellem påvirker ikke børnenes trivsel. Men fra de fædre, der er bange for at bliver fyret fra deres arbejde af årsager, de ikke selv kan kontrollere, kommer der en negativ påvirkning af resten af familien. Så diskussionen om, hvorvidt fædres fokus på deres arbejde på det her tidspunkt af barnets liv er godt eller skidt for deres familie og dermed barnet, kan vi godt stoppe, for det har ingen betydning, så længe moderen er på barsel,« siger Dion Sommer.

Han har også fundet ud af, at fædrene prioriterer samværet med børnene højere end at deltage i tøjvask og rengøring. Men den ulige arbejdsfordeling i hjemmet påvirker overhovedet ikke det psykologiske klima i familien negativt, hvis mødrene er tilfredse med tingenes tilstand.

»Det er altså den psykologiske indstilling til arbejdsfordelingen, der betyder noget. Hvis kvinden synes, at det er for dårligt, at manden ikke laver mere praktisk arbejde i hjemmet, så er der problemer. Flere konflikter, flere skænderier om børnene, som påvirker alle og især børnene. I en anden familie med nøjagtigt den samme arbejdsfordeling er der ingen problemer, fordi kvinden synes, at arbejdsdelingen er retfærdig. Så børnene bliver altså ikke mere lykkelige af mere ligestilling, men af at deres forældre er tilfredse med den måde, de har indrettet sig.«



Snak om tingene. De fleste familier er forhandlingsfamilier. Undersøgelsen viser, at over 80 procent af familierne forhandler sig til rette om tingene. De kan godt skændes, men man justerer og går på kompromis og snakker sig til en løsning. Far og mor er lige, og de snakker om tingene, og i de familier trives børnene allerbedst. Den moderne familie er meget demokratisk, men altså ikke lighedsorienteret på den hjemlige arbejdsfordeling.

»Vi er jo vant til fra uddannelser og arbejdspladser, at vi verbaliserer vores tanker, og det bærer vi med hjem. Så vi verbaliserer vores konflikter i langt højere grad end de tidligere generationer. Men der kan godt være en dominerende part i nogle familier. Men igen, hvis begge parter trives godt med det, så giver det ikke anledning til konflikter,« siger Dion Sommer. Det mest destruktive for trivslen i familien er, hvis faren og moren skændes meget, ikke kan får løst deres konflikter, og der er kold luft i lang tid. De, der skændes ofte - hver uge eller hver 14. dag - specielt om barnet og om husarbejdet, koblet med, at de er dårlige til at forsone sig, det er en eksplosiv cocktail.



Ti procent sårbare. Undersøgelsen viser, at flertallet af børn trives vældig godt. Men der er nogle, der får en uheldig start. Det er de berømte 10 procent, og de har en tendens til at hobe sig op nogle steder i Danmark. Så derfor vil nogle daginstitutioner føle, at de hele tiden har mange børn med problemer, og det har de også.

Ifølge Dion Sommer er det typisk forældre med en dårlig uddannelse og dermed lavere social placering, forældre som har et misbrug eller er syge, der dårligst kan klare overgangen fra duo til trio.

»Pædagogerne vil simpelthen kunne få øje på de børn. De græder mere, er mere urolige, er mere aggressive og opleves i det hele taget som mere besværlige. Sådan opfattedes de børn af deres forældre, da vi spurgte, og sådan vil pædagogerne også opfatte dem.«

Hvis man i stedet for at betragte familien som enkeltpersoner - en kvinde, en mand og et lille barn - betragter den som et system af relationer, så vil man bedre kunne afdække, hvordan de indbyrdes relationer påvirker hver enkelt person.

»Hele systemet - familien - påvirkes stærkt af hver enkelt persons livsovergange. For eksempel når moderen skal på arbejde igen efter endt barsel, og barnet skal passes ude. Det sker også, når det næste barn kommer. Alle skal vænne sig til, at nu er de pludselig fire. Fædrene begynder måske at tage sig mere af den førstefødte, så moderen har mulighed for at have mere omsorg for den lille nye. Forholdet mellem alle parter ændrer sig på dramatisk vis, og det giver anledning til nye relationer og dermed en udvikling, som igen påvirker hvert enkelt familiemedlems liv,« siger Dion Sommer.