Børnedressur i Brørup: Psykologforening skælder ud

Dansk Psykolog Forening går nu i rette med de to psykologer i Brørup, som vejleder forældre i at straffe og belønne deres børn.

Foreningen fordømmer i skarpe vendinger Brørup-psykologernes notat og forlanger, at det bliver destrueret.

»Jeg er vred på børnenes vegne. Straf er den mest primitive form for opdragelse, man kan udøve overhovedet, og det er ikke i overensstemmelse med de signaler, lovgivningen sender. Fysisk afstraffelse er ulovligt, men det betyder altså ikke, at der er carte blanche til psykisk afstraffelse. Psykologer må ikke bidrage til at gøre straf legalt, og det gør notatet fra Brørup,« siger Johanne Bratbo, som i søndags gik af som formand for Dansk Psykolog Forening efter seks år.

Hun har læst det otte sider lange notat og mener ikke, at det matcher den rådgivning, psykologer skal give børn, unge og familier. Uanset familiens problemer. Hun vil derfor bede bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening arbejde videre med notatet og tage kontakt til ledende psykolog Erlan Østergaard i Brørup Kommune.

»Notatet må ud til debat i foreningen. PPR er et væsentlig område for psykologer, og det er vigtigt, at vi i foreningen har etiske refleksioner omkring den rådgivning, der foregår rundt om. Når jeg læser notatet, ser jeg to indfaldsvinkler. Både det faglige belæg for fremstillingen af den børneopdragelse, som fremgår af notatet, men også grundsynet i, hvordan man skal vejlede forældre. Fagligt er begge dele under al kritik,« siger Johanne Bratbo, der selv har været PPR-leder.



Notatet skal makuleres. Ledende psykolog Erlan Østergaard fra Brørup Kommune er ophavsmand til notatet. Det er baseret på amerikanske, adfærdsregulerende teorier, og siden han oversatte det for 10-12 år siden, har han brugt det i sin rådgivning af forældre.

Som omtalt i Børn&Unge i sidste uge gennemgår Brørup-notatet forskellige metoder til at straffe sit barn. Eksempelvis kan et barn, der smækker med døren, blive bedt om at gå ud og ind ad samme dør fem gange, og et barn, der spilder mælk i køkkenet, kan blive bedt om at gøre hele køkkenet rent. Notatet opererer også med begrebet time-out, hvor barnet enten placeres eller slæbes over i et hjørne på en stol, hvor det skal sidde i samme antal minutter som dets leveår.

»Der er tale om at give råd til forældre, der har mistet autoritet til deres børn. Familier, hvor dynamikken mellem forældre og børn er dårlig, og hvor temaet handler om, hvem der har magten i hjemmet. Den, der bøjer sig, taber. Den slags familier stiller meget store krav til psykologer, men notatet fra Brørup er ikke en løsning. Indholdet her hører ikke hjemme i nogen dansk PPR og skal makuleres omgående,« siger Johanne Bratbo.

Erlan Østergaard afviser at lade sig interviewe til Børn&Unge, men har på baggrund af artiklen i sidste uge sendt en kommentar til redaktionen. Heri hedder det blandt andet:

"For det første er der ikke tale om en pædagogik, men om en metode, der kan anvendes i en kort periode i ganske få familier, hvor andre metoder ikke hjælper (vi har brugt den cirka

en-to gange om året). Der er tale om to typer familier, hvor materialet er blevet anvendt. Dels familier som konsekvent bruger fysisk straf over for børnene, og som har brug for alternativer i opdragelsen. Dels om familier, hvor der er meget kaos og en negativ tone mellem forældre og børn, altså familier som har brug for at få en negativ cirkel vendt", skriver Erlan Østergaard.

Han mener ikke, at artiklen i Børn&Unge i sidste uge gør rede for, at det væsentlige i materialet er, at forældrene på sigt lærer at belønne positiv adfærd hos børnene. Med andre ord - belønning er en vigtig pointe i denne metode inden for børneopdragelse.

Men belønning og straf er to sider af samme sag, fremhæver Johanne Bratbo.

»At tro at vi skaber demokratiske, sunde børn ved straf og belønning er naivt. Begge dele har samme formål: Nemlig at lade barnet indordne sig. Den, der udøver straffen eller tildeler rosen, har magten. Det er den mest primitive form for opdragelse, man kan udøve, og den bruges kun på dyr Der skal en helt anden form for dialog til, når vi skal udvikle vores børns sociale evner,« siger formanden.



Duer ikke til målgruppen. Ifølge Erlan Østergaard er målgruppen for notatet forældre, der slår deres børn, eller hvor kontakten mellem forældre og børn er dårlig.

Men Johanne Bratbo tager stor afstand fra den ledende psykologs tankegang om, at indholdet skulle kunne hjælpe familier i krise.

»Notatet angiver at være et alternativ til fysisk vold. Men hvis afstraffelse er en almindelig del af en families opdragelse, kræver det en stor indsats at få forældrene til at forstå, at der er andre måder at gribe det an på. Og det er notatet ikke et velegnet redskab til,« siger Johanne Bratbo og fortsætter:

»Det er derimod udtryk for en adfærdsterapeutisk tilgang, der ikke på nogen måde er i overensstemmelse med almindelig pædagogik og psykologi. Forældre, der slår deres børn, må påkalde sig meget stor opmærksomhed hos psykologer. Men det er ikke psykologens opgave at bidrage til, at de fortsat straffer deres børn. Notatet pålægger ikke forældrene nogen form for ansvar, og det tager overhovedet ikke stilling til relationerne mellem forældre og børn, eller om forældrene er gode rollemodeller for deres børn.«

Hun understreger, at psykologer aldrig bør give standardløsninger over for forældre, der har vanskeligheder med deres børn. De skal altid rådgive ud fra relationerne mellem forældre og børn.

»Der er stor risiko for, at notatet bliver misbrugt, og jeg forstår ikke, hvorfor de har brug for det i Brørup,« siger Johanne Bratbo.



Børnedressur

Under overskriften "Børnedressur fra Brørup" afdækkede Børn&Unge i sidste uge, at to kommunalt ansatte psykologer i Brørup rådgiver forældre i, hvordan de henholdsvis kan straffe og belønne deres børn. Det sker ud fra et notat, som psykologerne giver forældre, der opsøger Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) for at få hjælp.

Notatet bliver angiveligt kun brugt i ganske særlige tilfælde. Alligevel tager en række børneeksperter, der har læst notatet, skarpt afstand fra indholdet.

»Jeg kan kun opfatte notatet som en dårlig spøg. Man kan ikke behandle børn på den måde. Det er uetisk. At bede dem lukke døren fem gange er en ydmygende behandling,« sagde psykolog Grethe Kragh-Mÿller fra Danmarks Pædagogiske Universitet i sidste uge til Børn&Unge.