Børnedressur i Brørup

Under overskriften "Hvordan anvender man straf?" uddeler psykologerne i Brørup Kommune et notat til forældre, der henvender sig for at få hjælp.

Her gennemgås forskellige sanktionsmuligheder over for børn. Formålet er at reducere dårlig opførsel ved at indføre enkle regler. Brydes reglerne, udløses straffen.

»Målgruppen er forældre til børn, som vi har fået indstillet på grund af vanskeligheder i børnehaven eller skolen. Vi undersøger børn og forældre sammen og giver notatet til de forældre, hvor vi vurderer, at de mangler systematiske måder at opdrage på. Enten fordi de er for hårde, eller fordi de opdrager uhensigtsmæssigt,« siger psykolog Lotte Pedersen fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i den sydjyske kommune.

Men notatets indhold er både uetisk og ude at trit med nutiden, mener flere eksperter, som har læst notatet fra Brørup.

Et eksempel er begrebet korrektion.

"Korrektion kan også bruges, når barnet ikke er omhyggeligt med hjemmearbejde, ødelægger ting, roder med legetøj på gulvet, gør køkkenet beskidt, gør gulvet beskidt osv. I nogle tilfælde kan man som forældre anvende korrektion. Denne form for straf betyder, at barnet må gøre mere end nødvendigt for at rette det, der er forkert. F.eks. kan et barn, der smækker med en dør, når han kommer ind i huset, blive bedt om at gå tilbage, komme ind i huset fem gange, mens han omhyggeligt lukker døren roligt. Det barn, som har spildt mælk, kan blive bedt om at gøre hele køkkenet rent ud over at tørre det spildte mælk op. I en del korrektioner har overkorrektion også den positive effekt, at barnet får mulighed for at øve sig på en bestemt ting (f.eks. at lukke døren stille)."

»Jeg kan kun opfatte notatet som en dårlig spøg. Man kan ikke behandle børn på den måde. Det er uetisk. At bede dem lukke døren fem gange er en ydmygende behandling. Notatet er udtryk for det menneskesyn, at vi bliver formet gennem straf og belønning. Når børnene gør noget godt, belønnes de, når de gør noget skidt, straffes de. Det minder om, hvordan man dresserer hunde. Samværet mellem voksne og børn er meget mere nuanceret, og der er flere forhold, der spiller ind. Børn er også tænkende væsner, der bliver præget af den måde, de bliver behandlet på,« siger psykolog Grethe Kragh-Mÿller fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Hun har forsket i børn og grænser og er forfatter til flere bøger om emnet.



Straffeloven. Notatet er imidlertid ingen spøg. Det er baseret på amerikanske adfærdsregulerende teorier, der er oversat af Brørup Kommunes chefpsykolog Erland Østergaard. Hans medrabejder, Lotte Pedersen, siger:

»Det bygger på konsekvens i opdragelsen. Målet er at få børnene til at forstå, at de må indrette sig efter det sociale fællesskab, de er i,« siger Lotte Pedersen.

»Ved for eksempel at lade et barn åbne og lukke en dør fem gange sender man det signal, at det er træls, og det husker barnet næste gang, han skal til at smække med døren. Det kan godt være, det er et gammeldags syn, men børns psyke har ikke ændret sig med tiden. Hvis et barn ikke opfører sig ordentligt eller ikke er socialt, er man nødt til at skælde ud. Det er ikke ydmygende for barnet, med mindre det får opfattelsen af, at det ikke er elsket,« siger Lotte Pedersen.

På PPR i Århus undrer psykolog Jens Andersen sig også over tankegangen med straf som virkemiddel.

»Overordnet mener jeg ikke, at man skal straffe børn. Det er ude af trit med tiden. Der er forskel på straf og konsekvenser. Straf hører hjemme i straffeloven, ikke i børneopdragelse. Det virker mest som ren hundeopdragelse, og det er meget forkert,« siger Jens Andersen.

Selvom ordet straf går igennem det fem sider lange notat adskillige gange, skal det ikke forstås som fysisk straf, understreger Lotte Pedersen.

»Straf dækker meget bredt. Skæld ud er også en straf. Det er meget, hvad forældrene selv lægger i det ord, og vi ved godt, at folk læser ting forskelligt. Nogle siger, det er godt, andre er forargede. Vi udleverer imidlertid aldrig notatet til forældrene og lader det være op til dem selv at finde ud af at bruge det. Vi lægger altid op til en efterfølgende snak om nuancerne i notatet. Det kan aldrig stå alene,« understreger Lotte Pedersen og tilføjer, at der med notatet følger et separat afsnit om belønning.

»Vi lægger vægt på, at forældre anvender tre gange så meget belønning som straf. Det er tankegangen bag.«



Skammekrogen. Cand.pæd. Erik Sigsgaard er børneforsker ved Center for institutionsforskning på Højvangseminariet i Glostrup og er blandt andet ophavsmand til to store forskningsprojekter om grænser og skældud. Han opfatter notatet som gammeldags og autoritært. Det er blandt andet begrebet time-out - eller mere populært skammekrogen - han opponerer imod.

»Den fuldstændige systematiske brug af ordet straf er et skridt i en stærkt autoritær retning. Oven i købet beskriver notatet meget detaljeret straffe, for eksempel at sætte en stol hen i hjørnet og lade barnet sidde der i samme antal minutter som dets leveår. Det er et kraftigt tilbageskridt og udtryk for helt forældede reaktioner, der overhovedet ikke tager hensyn til barnet. Sigtet med notatet er klart, at barnet skal afrettes. Det er både overraskende og rystende,« siger Erik Sigsgaard.

Lotte Pedersen erkender, at som time-out er beskrevet i notatet, ligner det den gammeldags skammekrog.

»Men det ord bruger vi ikke i notatet. Vi mener ikke, at barnet skal skamme sig. Men det skal lære at opføre sig ordentligt, og en af måderne er at tage noget fra barnet, som det gerne vil have.«

Hun understreger, at indholdet ikke lægger op til, at der skal være restriktioner på barnet 24 timer i døgnet. Det er anvisninger, der kan bruges i bestemte situationer, og som beror på en individuel vejledning fra psykologerne til forældrene.

Notatet kan heller ikke bruges over for alle børn.

»Hvis børnene følelsesmæssigt er meget forsømte, vil de opleve det som endnu et nederlag. I de tilfælde duer straf ikke. Men børn, der er socialt tilpassede, tager ikke skade af straf.«



Alvorlig sag. Ifølge Erik Sigsgaard er såvel straf som skæld ud udtryk for et behaviouristisk menneskesyn - altså adfærdsregulering og styring af andre menneskers gøren og laden.

Og det er problematisk, når det kommer fra autoriteter som for eksempel psykologer.

»Hver gang der kommer et udspil fra eksperter - for eksempel et notat fra PPR, der siger: "Sæt dem bare i skammekrogen", så legitimerer det brugen af straf og medvirker til en yderligere disciplinering af børns liv. Ét er, at forældre tyer til sanktioner over for deres børn på grund af afmagt, eller fordi de selv har været ofre. Det er noget helt andet, når veluddannede mennesker rådgiver forældrene om, hvordan de systematisk skal straffe deres børn. Det er en alvorlig sag,« siger Erik Sigsgaard.

Lotte Pedersen afviser imidlertid, at notatet er udtryk for en autoritær opdragelsesmetode.

»Det er udtryk for, at vi mener, at børn skal styres med tydelighed og konsekvens. Når man har gjort det ti gange, får børnene erfaring og lærer, hvad de må og ikke må. Man fremmer den positive opførsel og hæmmer den negative. Jeg erkender, at det kan virke kontroversielt, og vi har også haft reaktioner fra forældre, der giver udtryk for, at det er gammeldags. Men en del forældre siger også, at de kan bruge noget af det. Det kan godt være, at vi skal se på, hvordan det er formuleret, men indholdet kan jeg klart stå inde for,« understreger Lotte Pedersen.



Time-out

Notatet om straf og børn i Brørup opererer med forskellige sanktionsmuligheder afhængig af barnets forseeelse. Det kan være begreber som udslukning (at undgå at belønne bestemt adfærd for eksempel ved at ignorere barnet), omkostningsforøgelse (fjerne privilegier eller aktiviteter), naturlig konsekvens, korrektion eller time-out, som beskrives således:

"Når en stærkere straf er nødvendig, kan det være effektivt systematisk at fjerne alt det, barnet gerne vil for en periode. Denne form for straf kaldes time-out.

(...)

Forklar barnet, at I ikke vil råbe op eller slå. Sig, at barnet skal sidde i en stol i et antal minutter (f.eks. ét minut for hvert leveår). Hvis det er muligt sæt et køkkenur, så barnet kan følge med i, hvor lang tid der er tilbage. Barnet skal sidde på stolen, indtil klokken lyder, og forældrene giver det lov til at rejse sig. Hvis barnet begynder at diskutere eller nægter at gå hen til stolen, kan forældrene lægge nogle minutter til, hver gang instruktionen ikke bliver fulgt, eller slæbe ham hen til stolen og lægge nogle minutter til den tid, han skal sidde der.

(...)

Som forældre er det vigtigt, at man er parat til at bruge time-out, selv når man er på besøg hos andre mennesker, eller når man er ude for at handle ind. Ligesom ved andre former for straf er den langt mere effektiv, når man samtidig husker at rose børnene for at overholde reglerne."



Straf og regler

Uddrag fra notatet fra Brørup Kommune om straf af børn:



"Straf må anvendes på en gennemtænkt måde. Der er en række "regler", som kan give rettesnor:

1. Straf straks efter barnets dårlige adfærd.

2. Straf hver gang, pågældende opførsel forekommer.

3. Sig til barnet nøjagtigt, hvad det er for en opførsel, du straffer.

4. Vær meget opmærksom på at rose barnet, når det klarer de problematiske situationer på en god måde.

5. Prøv at undgå samtidig at belønne den dårlige opførsel (ved at give sig til at diskutere med barnet eller ved at smile eller le af den dårlige opførsel).

6. Afpas straffen efter, hvor meget reglerne er overtrådt.

7. Du skal have forskellige straffe, du kan benytte.

8. Gennemfør straffen roligt, men virk sikker på dig selv.

9. Undgå at involvere dig følelsesmæssigt i diskussioner, mens du straffer (f.eks. om du kan lide barnet eller ikke). Undgå at nedgøre barnet.

10. Ignorer barnets forsøg på at forhandle eller forsøg på at spille på dine følelser.

11. Meddel barnet, at næste gang, det overtræder reglen, falder straffen.

12. Effektiv straf indebærer både, at man fjerner rettigheder, men også giver mulighed for at gøre sig fortjent til dem igen."