Børn i kunsten; Det oversete skal ses

Den franske kunstner Jean Dubuffet tager udgangspunkt i det barnlige, det spontane, det uberørte, det uforstyrrede og det oversete i sine kunstværker. Naja Pedersen, leder af kunstmuseet Louisianas Børnehus taler om børn i kunsten ud fra hans billede "De daglige forviklinger".

De er oversete og usynlige - børnene. Men med urette mente den franske kunstner Jean Dubuffet (1901-85). Han så børn som dem, der udtrykte det spontane, det uberørte, det uforstyrrede. Han havde en stor samling af tegninger og malerier udført af børn - og sindssyge, fordi han anså dem for at være de sande bærere af det oprindelige, det ægte. Det, der er værd at se og udtrykke. Og han satte børnene op på en piedestal.

Jean Dubuffet mente, at det, børn tegner og maler, er udtryk for en fantasirigdom, der ikke er styret. Han hyldede enkelheden, samtidig med at han tog afsæt i børnenes og i tingenes usynlighed. Børn og sindssyge er, ifølge Jean Dubuffet, lige så oversete som de hverdagsting, vi omgiver os med. Det oversete i dagligdagen skal fremhæves. Og det aspekt undersøger Dubuffet i sine værker, dels ved hjælp af de enkle figurer, han malede, og i de materialer, han brugte.

Naja Pedersen, leder af kunstmuseet Louisianas Børnehus, er meget fascineret af Jean Dubuffets værker. Hun viser gerne de fem malerier og den ene skulptur af franskmanden, som museet ejer, frem til børn og fortæller om kunstnerens tanker og baggrunden for hans kunst. Men hun er langt fra enig i Jean Dubuffets romantiske tilgang til børn.

»Hans syn på børn er en konstruktion. For han så dem som de uberørte. Han mente, at børn skal fyldes op, for i sig selv er de enfoldige og uvidende. Sådan er mit syn på børn ikke. Her i Børnehuset mener vi, at børn kommer med noget og har nogle kompetencer, som vi kan udvikle ved at give dem noget af vores faglige viden og dele oplevelser med kunst med dem. På den måde kan begge parter gå fra mødet med ny viden og nye indtryk,« siger hun.



Formidling af kunst. Louisiana Børnehus har eksisteret siden 1994. Efterhånden har stedet defineret sin opgave som et hus, "hvor børn mellem 4 og 16 år kan få formidlet den moderne kunst i museets samling og på særudstillingerne. Formidlingen tager udgangspunkt i viden om kunstværket, kunstneren og perioden med respekt for børns visuelle kompetencer".

»Vi synes, at en god kunstoplevelse bygger på iagttagelse og dialog, og det er det, vi prøver at skabe med de aktiviteter, vi laver i Børnehuset. Jeg har efterhånden lært, at man kan organisere så meget, man vil, men formidling handler om, at der sker noget i mødet mellem formidler og modtager. Vi kan tilrettelægge aktiviteterne, men det, der sker, kan ikke tilrettelægges. Det er den gensidige inspiration, den dialog, der er vigtig,« siger Naja Pedersen.

I billedkunsten er der en romantisk forestilling om barnet og det barnlige. At kunstneren er i kontakt med sit indre barn, hyldes som noget stort. Men Naja Pedersen forstår det ikke rigtigt, for samtidig er der jo ingen, der mener, at det, børn laver, er kunst.

»Det er et skisma, når børn og det barnlige kobles sammen med kunst, hvilket i øvrigt er en af tidens tendenser. Mange yngre kunstnere arbejder med det infantile,« siger hun.



Det oversete. I værket "De daglige forviklinger" fra 1977 viser Jean Dubuffet mange hverdagsting og berøringsflader, som vi ikke mere lægger mærke til, fordi vi "ser" dem hver dag: Trappen, køkkenet, trafikken, toilettet eller blikket på hinanden, når vi tilfældigt vender os om. Jean Dubuffet lader det oversete optræde i sine kunstværker, så det kan blive set.

»På billedet ser man en masse former og simple figurer, og mange vil tænke, at det kunne et barn da have lavet, eller det kunne jeg selv have lavet. Dubuffet bruger det simple og enkle som en provokation, yderligere forstærket af det brutale og det rå i udtrykket. Billedet er en blanding af tegning, maling og indsatte papirfigurer, hvilket jo er bevidst. Det ser ud som kaos, men det er ordnet kaos. Jean Dubuffet var enestående med det udtryk. Ingen anden i hans samtid har malet på den måde, og han blev da også betragtet som en ener,« siger Naja Pedersen.



Brutal kunst. Jean Dubuffet er født i 1901 og døde 1985. Han gennemgik aldrig en egentlig kunstnerisk uddannelse. Han gik en kort tid på kunstskole, men forlod den og oprettede et vinfirma, som han drev i en årrække. Men i 1942 genoptog han arbejdet med kunst og beskæftigede sig udelukkende med det, indtil han døde.

Dubuffet genopdager det primitive inspireret af blandt andre Picasso og Braque, der omkring århundredeskiftet (1900) bruger de oprindelige kulturers kunst eller billedudtryk som inspiration til kubismen med dens opbrud i billedfladen og det figurative. Desuden er Jean Dubuffet præget af surrealismen, hvis udøvere søger det spontane, det oprindelige og det ægte og lader alle følelser komme ufiltreret til udtryk.

Jean Dubuffet bygger oven på disse påvirkninger, men går videre og navngiver kunstformen Lart Brut, som betyder brutal eller rå kunst. Han mener, at den form udtrykkes bedst af sindssyge og børn. Da han igen begynder at leve som kunstner, er hans udtryk nyprimitivisme. Han samler tegninger og værker fra børn og sindssyge og bruger dem som udgangspunkt for sin kunst.

»Dubuffet er jo samtidig med Cobra-malerne, og han og Asger Jorn har samme udgangspunkt med at frisætte det ubevidste og være optaget af børns udtryk,« fortæller Naja Pedersen.



Rå materialer. Nogle af Jean Dubuffets tidlige arbejder er en serie med nøgne damer - Corps de dame - fra 1950. Kvindefigurerne er fladtrykte og vulominøse og går fra det hudfarvede over laksefarve og gult til det rødlige.

»Fra begyndelsen af 1950erne fortaber Dubuffet sig mere og mere i materialerne, han arbejder i en slags grød, en blanding af maling, savsmuld, jord og sand, som han smører på billedfladen, hvorefter han ridser, slår, eller spartler ned i grøden. Senere går han mere og mere ind i texturologien, hvor hans billeder får overflader, der minder om asfalt eller terrazzogulve, som han laver ved at dryppe lag på lag af maling. Det er igen det oversete - strukturerne i det, vi går og træder på, der trækkes ind i hans værker,« fortæller Naja Pedersen.

Billedet "Skæg-orient" fra 1959 - også ejet af Louisiana - er et andet eksempel på hans overgang til texturologien, idet overfladen ligner sten.

»Dubuffet er i øvrigt også meget optaget af de hulemalerier, som man har fundet i Sydfrankrig, hvilket kan ses i dette værk, hvis overflade ligner sten eller klippevæg. Det er lavet af den føromtalte grød, og figuren, der er total fantasi, er næsten svær at få øje på. Den forsvinder i materialet,« fortæller Naja Pedersen.

Louisiana ejer desuden en skulptur af Dubuffet, "Dynamisk Herresæde" udført 1969-82. En fire meter stor, hvid jerncementskulptur omspændt af malede sorte streger, der giver det uformelige form.

»Skulpturen er inspireret af de "telefontegninger", som mange af os laver, netop mens vi taler i telefon. Jean Dubuffet kalder det oversete kunstneriske udtryk for Lhurloupe, et selvopfundet ord, der frit oversat betyder skrible-skrableri eller krusseduller,« siger Naja Pedersen.



Børn i kunsten

Dette og de kommende to numre af Børn&

Unge rummer traditionen tro årets sommerserie. I år har vi valgt emnet "Børn i kunsten" og har bedt seks personer med tilknytning til dansk kunstliv om hver at vælge et kunstværk, der efter deres mening belyser barnets indflydelse og rolle i kunsten.

I dette nummer har Naja Pedersen, leder af kunstmuseet Louisianas Børnehus, valgt et kunstværk af Jean Dubuffet



Louisianas Børnehus

Tegnet af arkitekt Claus Wohlert, åbnet i 1994,

I atelieret skal børn, deres forældre og bedsteforældre hurtigt kunne gå til en aktivitet, men der er også mulighed for at fordybe sig. Aktiviteterne tager udgangspunkt i de aktuelle udstillinger og i de pågældende kunstneres udtryk.

I fortællerummet bliver der fortalt historier et par gange om ugen, fortællingerne er inspireret af temaer fra de aktuelle udstillinger.

I computerrummet kan børnene ved hjælp af Webcams og fotoshop tage billeder af sig selv og/eller deres forældre/bedsteforældre og manipulere med billederne.

I legorummet kan børnene konstruere skulpturer eller huse ud af de kendte klodser. Rummet bruges især med inspiration fra de forskellige arkitektur- og skulpturudstillinger.

Biografen bruges til foredrag, kurser og dramarum, idet ikke mange film om kunst er egnet til børn. I starten vistes tegnefilm, men det er man nu gået væk fra.

I Multisalen kan børnene tegne, male og lege med ler. Især beregnet til de børn, der kommer fra skoler og daginstitutioner.

Hver søndag er der omvisning på museet for børn og unge, og der afholdes jævnligt kurser for pædagoger, medhjælpere og studerende.

Information om Børnehusets aktiviteter og tilmelding til kurser og værkstedsbesøg sker på tlf. 4919 0719, lokal 273, hverdage kl. 9-10 og kl. 14-16. Børnehuset er åbent hver dag kl. 10-17, onsdage kl. 10-20.



Naja Pedersen

Født i 1968, cand. mag. i moderne litteratur, litteraturformidling og kunsthistorie. Har været ansat i Louisianas Børnehus siden åbningen i 1994, blev leder i 1998, hvor hun også var helt færdig med sin uddannelse. Naja Pedersen er ud af en pædagogfamilie, men har altid syntes, at kunst var spændende. Så kombinationen af børn og kunst er naturlig og udsprunget af en lyst til at give sin egen entusiasme videre og give andre mulighed for at få de gode oplevelser, hun selv har med kunst. Var under sin uddannelse med til at lave udstillingen "Udtryk til skue" på Willumsenmuseet. Her blev Naja Pedersen dybt fascineret af at se, hvor alvorligt og seriøst der blev gået til opgaven, selv om det "kun" var en udstilling for børn. Hun oplevede, at man godt kan formidle kunst til børn uden at gå efter den laveste fællesnævner. Det gav hende skubbet til at arbejde med børn og kunst.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.