Børn hører dårligere

Der har i flere år været fokus på pædagoger, som fik tinnitus af at passe deres arbejde. For lydniveauet i daginstitutionerne er ikke til at tage fejl af. Men måske har støj-infernoet også skadelig virkning på børnenes ører.

En undersøgelse, der bygger på oplysninger fra fire nordjyske kommuner og involverer i alt 1.605 børn, viser, at mindre børns hørelse er blevet ringere de seneste årtier. Børn, der begyndte i skole i 1987 og 1997, hørte dårligere end de børn, der begyndte i skole i 1977.

Knap hver tredje af de børn, som havde skolestart i 1997, havde nedsat hørelse.

»Vi kan ikke give nogen entydig forklaring på, hvorfor det er sådan,« siger overlæge Jens Tølbøll Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive, der er én af lægerne bag undersøgelsen.

Men da høretabet ligger i det diskante område - børnene har især svært ved at høre de højere frekvenser - får det advarselslamperne til at blinke hos lægerne. For støjebetingede høreskader viser sig netop her. Dog ses de samme symptomer også somme tider i forbindelse med mellemørebetændelser.

»Det er bestemt en markør for, at der kan være noget alvorligt under opsejling. Vi mister alle i hørelse, jo ældre vi bliver. Men det er for tidligt, at små børn har den slags hørenedsættelser,« siger Jens Tølbøll Mortensen



Støjpolitik. Jens Tølbøll Mortensen opfordrer pædagoger og forældre til at gøre, hvad de kan for mindske meget kraftige støj-påvirkninger af de små barne-ører.

»Selvom vi ikke med sikkerhed kan konkludere på årsagerne til høretabet, er det vigtigt, at man gør, hvad man kan for at forebygge. Pædagoger og forældre skal lære børnene en social forståelse, så det daglige lydtryk sænkes mest muligt. Nogle børn råber højt for at trænge igennem. Der skal ikke være nogen gevinst i at skrige højest - det skal ikke bringe barnet frem i køen,« siger Jens Tølbøll Mortensen, der mener, at vi alle har et ansvar for at lære børnene en god lydkultur.

»Selvfølgelig skal drenge have lov til at skyde med revolvere, men ikke lige ind i øret på et andet barn,« siger han.

»Jeg har hørt om børnehaver, hvor de arrangerer diskoteker med høj musik for fuld udblæsning. Musik er strålende som et pædagogisk redskab, men man skal være opmærksom, hvis ghettoblasteren bare kører for fuldt drøn hele tiden.«

»Det ville være glimrende, hvis den enkelte institution definerede en støjpolitik og også rettede forældrenes opmærksomhed mod problemet. Hovedopgaven ligger i familien. Hvis børnene er bevidste om larm hjemmefra, er de godt rustet,« siger Jens Tølbøll Mortensen.

Han opfordrer forældrene til at skrue ned for det konstante lydtapet.

»Der er ingen mening i at have fjernsyn og musikanlæg kørende hele tiden. Tænd, når der er noget du skal se eller høre,« siger Jens Tølbøll Mortensen, der også maner til mådehold, når det gælder støjende computerspil.

Han advarer specielt mod den lydpåvirkning, børn får fra en walkman eller discman, fordi den ryger direkte i det ubeskyttede, indre øre, og fordi det kan være svært for den voksne at kontrollere lydniveauet.



Plads til leg. Lægerne har fuld forståelse for, at larm er en naturlig del af nogle børnelege.

»Selvfølgelig skal der være plads til leg og udfoldelse. Men jeg er ikke i tvivl om, at ungerne også trænger til ro ind i mellem - både derhjemme og i institutionen,« siger Jens Tølbøll Mortensen.

Leg under åben himmel er det mest skånsomme for ørerne, når der rigtig skal brændes energi af og råbes højt. En anden mulighed indendørs er at appellere til stillelege og måske ligefrem lave en temauge, hvor man sætter fokus på lyd, støj og stilhed i hele institutionen.

Og de fysiske rammer skal selvfølgelig være i orden.

»Kommunerne skal være meget opmærksomme på problemet, når de bygger nye eller renoverer gamle institutioner. Hvis der er for mange børn i et uegnet rum, så bliver lydtrykket selvsagt for højt,« siger Jens Tølbøll Mortensen.

Lægerne bag den nordjyske undersøgelse peger på, at en af de mulige konsekvenser af den nedsatte hørelse kan være, at børnene får sværere ved at følge med i skolen. De anbefaler en ny undersøgelse, der skal give nøjagtige svar på årsagerne til børnenes høretab. Blandt andet skal den afdække, om støj fra institutionerne er en af synderne. I hvert fald er der i den undersøgte periode sket et skred i børnepasningsformen. I de fire små kommuner, som talmaterialet stammer fra, steg antallet af børnehavepladser fra 262 til 689 i perioden 1975-1995.



BØRNS HØRELSE

1605 børn fra Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Åbybro kommuner har deltaget i undersøgelsen. Børnene er begyndt i skole i henholdsvis 1977, 1987 og 1997.

30 procent af de børn, som havde skolestart i 1997, havde nedsat hørelse - primært i de høje frekvenser. 8 procent havde en nedsættelse på 20-29 decibel, mens den for 22 procent var på 30 decibel eller mere. Det vil sige, at lyden skal forstærkes tilsvarende, for at barnet hører optimalt.