Blomster til Bente

Billedet har nuancer. Nogle lægger vægten på hendes politiske tæft, andre på hendes evner til at kommunikere og atter andre på hendes menneskelige egenskaber.

Ikke alt er hun lykkedes med. Der findes sågar et par eklatante fiaskoer på scorekortet. Alligevel synes der, i omverdenen og i BUPL selv, at være enighed om, at hun har været BUPL en god formand. Endda en overordentlig god én.

Bente Sorgenfrey, der i sidste uge blev valgt som formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, var den femte i rækken af BUPL-formænd, og hun kom til at sidde længere end nogen af sine forgængere: Gertrud Berg (1973-76), Janni Milsted (1976-82), Bente Jørgensen (1982-90) og Kurt Jensen (1990-94).

Bente Sorgenfreys embedsperiode varede ni år og lige ved otte måneder. Eller helt nøjagtigt og alt inklusive: 3526 dage. Hun er også, er det blevet påpeget, den første formand, der forlader BUPL i "opadgående" retning.

Udsagnets rigtighed kan diskuteres. Titulært er det uden tvivl finest at være formand for FTF, mens der, hvad indflydelse angår, måske er mere at komme efter som BUPL-formand. Stort er det under alle omstændigheder, at der for første gang sidder en pædagog i spidsen for en hovedorganisation. En hovedorganisation, som med den nærmest generte Anker Christoffersen i spidsen har holdt sig ude i kulissen, men som Bente Sorgenfrey er besluttet på at flyttet helt frem til scenekanten.



Varen leveret. At hun havde potentiale i sig, åbenbarede Bente Sorgenfrey først som hovedbestyrelsesmedlem og siden som formand for BUPL København. Der blev i krogene talt om, at hun var en mulighed som kommende forbundsformand, selv om det ikke just talte til hendes fordel, at hun havde flirtet med det "forkerte" kommunistparti. Det var dengang i midtfirserne, da DKP (Danmarks - Sovjettro - Kommunistiske Parti) styrede for vildt i BUPL, mens Bente Sorgenfreys maoistiske og Kina-venlige KAP (Kommunistisk Arbejderparti) blev set som et sammenrend af "kaoter".

Da Bente Sorgenfrey i 1994 afløste Kurt Jensen som BUPL-formand, havde både hun og BUPL afregnet med den del af fortiden. Menigmand vidste, at BUPL ikke længere var fuldtonet rød, men der herskede nogen tvivl om, hvad den var blevet i stedet. Bente Sorgenfrey lovede ved sin tiltræden at skabe BUPL et nyt image, og det løfte har hun holdt.

Hun blev som medie-darling det seneste 10-års oftest citerede leder i dansk fagbevægelse. Adgangen til avisspalter, radio og TV blev blandt andet benyttet til at forklare, hvorfor børneinstitutioner er en af velfærdssamfundets grundpiller - og som sådan fortjener gode forhold. Hun havde held til at tale selvtillid ind i pædagogerne, men dermed lagde hun - mener arbejdsmarkedsforsker Jesper Due - også grundstenen til en af karrierens største nedture, nemlig det mislykkede forsøg på at få en fusion mellem BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund i stand. Hans tese er, at det netop var det boost, Bente Sorgenfrey havde været med at give pædagogerne professionel selvfølelse, der fik dem til at stejle ved udsigten til at skulle gifte sig nedad.



Stolthed. Hvor stor hendes estime i BUPL har været, viste den samme fusions-fiasko. Selv hos fusions-modstanderne priste man sig lykkelig over en formand, som turde insistere på en potentiel tabersag. Mindre modige politikere havde ikke rørt den med en ildtang.

Betegnende var det også, at der ikke hørtes det mindste pip om, at Bente Sorgenfrey burde tage konsekvensen og gå af, fordi hun havde taget fejl af folkestemningen.

Når en person har siddet næsten 10 år på en toppost, så hører det sig til, at mange hellere ser ens hæl end tå. Det skal ikke kunne afvises, at de findes derude, men den generelle holdning synes at være, at det er et stort tab for BUPL ikke længere at have Bente Sorgenfrey som formand. Stolthed over at have fostret en FTF-formand spores der også.

Børn&Unge har talt med en række personer fra den verden, som Bente Sorgenfrey har bevæget sig i i sin tid som BUPL-formand. Spurgt dem, hvad hun var god til, og om der var noget, hun manglede. Svarene efterlader indtrykket, at BUPL har mistet en betydelig kapacitet.



Arbejdsgiveren. Peter Bramsnæs, der som løndirektør i Kommunernes Landsforening har haft ansvaret for adskillige overenskomstforhandlinger på arbejdsgivernes side af bordet, kalder Bente Sorgenfrey et friskt pust i en til tider støvet organisationsverden.



"Nøgleordet er troværdighed. En god forhandler er troværdig og forstår, at der ud af en forhandling helst skal komme et resultat, som begge parter kan finde opbakning til i baglandet. En sådan forhandler har Bente Sorgenfrey været. Konstruktiv, villig til dialog og bevægelig, men også på det rene med, hvad hun selv ville. Og så er hun jo en særdeles god kommunikator og en meget fair person. Ingen kunne, så vidt jeg kan se, have opnået bedre resultater til pædagogerne, end dem Bente Sorgenfrey har skabt."

Peter Bramsnæs ønsker FTF tillykke med den nye formand og er spændt på, hvem der tager over efter hende i BUPL.

"Når det nu skal være, er det meget godt, at skiftet kommer på nuværende tidspunkt. Den nye BUPL-formand får tid til at bygge relationerne op, inden de næste overenskomstforhandlinger går i gang, og det er for alle parter meget gavnligt," siger Peter Bramsnæs.



Journalisten. Lars From, journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten, har ikke længere BUPL og de dertil knyttede problemstillinger som stofområde, men mindes tydeligt, hvordan det var at arbejde sammen med hende.

"Som kilde var hun behagelig. Typen, der altid stod ved sine udtalelser. Journalister kan ellers godt komme ud for kilder, der siger "det har jeg aldrig sagt", når historien er blevet bragt. At hun også var et behageligt menneske, skadede jo heller ikke."



Lars From tilskriver Bente Sorgenfrey en meget stor del af æren for, at BUPL og pædagogerne har fået et andet og efter hans mening langt mere positivt omdømme i offentligheden.

"Det er bare synd, at det ikke har givet tilstrækkelig gevinst, for er der ikke noget om, at pædagogerne er blevet tromlet ned af de andre i kampen om Ny Løn," spørger Lars From.



Arbejdsmarkedsforskeren. Jesper Due, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Sociologisk Institut på Københavns Universitet, mener, at Bente Sorgenfrey repræsenterer det, FTF som hovedorganisation står og har brug for.

"Hun vil noget, hun kan noget, og hun tør noget. Med hende i spidsen er der gode chancer for, at FTF for alvor træder ud af LO's skygge. Hun er tilmed en fremragende kommunikator, klar og tydelig, en, som efterlader et indtryk af, at hun ved, hvad hun taler om. Pragmatisk og realistisk er hun også, men hun er ikke den, der bare indretter sig efter den fremherskende vindretning," siger Jesper Due.



Rasmus Modsat. Henning Truelsegaard, siden 1992 formand for BUPL Århus Kommune, plejer at være god for et oppositionelt standpunkt, ikke mindst, når det drejer sig om den måde, hvorpå forbundsledelsen i København gebærder sig. I dette tilfælde kniber det imidlertid.

"Jeg har været uenig med hende om Ny Løn og i holdningen til fusionen med PMF. Men ellers må jeg sige, at Bente Sorgenfrey har været os en god formand. Hun har repræsenteret pædagogerne og faget på en flot måde. Som formidler har hun faktisk været uovertruffen. Jeg tror, du får svært ved at finde folk i BUPL, der mener noget andet," siger Århus-pædagogernes formand.



Sidemanden. Torben Fersløv Andersen, der som teknisk forhandlingsleder har siddet ved siden af Bente Sorgenfrey under de seneste par overenskomstforhandlinger, er i hvert fald ikke den, der kuldkaster Truelsegaards teori om, at Bente Sorgenfrey står til at få et flot eftermæle i BUPL.

"Hun er den dygtigste politiker, jeg har mødt. Meget sikker på hånden. Vi teknikere kan kunnet forklare op og ned ad stolper om, hvordan det ene og det andet kunne hænge sammen, men i sidste ende var det Bentes fornemmelse for de politiske muligheder, der bar igennem. Det må jeg blankt indrømme," siger Torben Fersløv Andersen, som får det sidste ord i denne næsten uendelige række af lovord om BUPL's formand fra 20. marts 1994 til 13. november 2003.



Pædagog i spidsen for politi og militær

Torsdag den 13. november klokken 14.28 i året 2003 mistede BUPL sin formand gennem næsten 10 år.

Det skete, da Bente Sorgenfrey med solid margin til modkandidaten, 1. næstformand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd, blev valgt som formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), der er hovedorganisation for 90 forbund og faglige sammenslutninger med sammenlagt 450.000 medlemmer. Fortrinsvis folk med mellemlange, videregående uddannelser, der er ansat i kommuner og amter, i staten og i den private sektor.

Bente Sorgenfrey fik 214.516 stemmer, svarende til 59,1 procent af de afgivne stemmer, mens Grete Christensen fik 144.558 stemmer, svarende til 39,8 procent. Af blanke stemmer var der 4029 (1,1 procent).

De høje tal skyldes, at 300 af de delegerede var tildelt stemmer efter, hvor mange medlemmer de repræsenterede. For eksempel rådede BUPL's 30 delegerede hver over 1686 stemmer.