Bliv en lykkelig pædagog

Nydelse, lykke, glæde og begejstring i jobbet er en mulighed. Også for pædagoger. Det kræver, at de tænker i muligheder i stedet for at lade sig begrænse af ting, som ikke kan lade sig gøre.

Lykke kan ikke planlægges, men pædagoger kan selv skabe muligheder for oplevelser, som kan få dem til at opleve øjeblikke af lykke.

Det mener Peter Clausen, cand.psych. og tidligere lektor på pædagoguddannelsen i Århus. Han har sammen med sin datter Sigrid Brogaard Clausen, pædagog og seniorlektor ved pædagoguddannelsen på Roehampton University i London, skrevet bogen 'Pædagogik og livskvalitet - Nydelse og lykke i arbejdet med børn og unge'.

De to beskriver, hvordan det er muligt at skabe nydelse og begejstring i det pædagogiske arbejde.

"Som pædagog kan man se på børnene. Når de leger, oplever de så meget nydelse, at de ofte straks går i gang med en ny leg, lige efter den anden er slut. Sådan kan pædagoger også komme i flow i de ting, de gør. I flow kan de opleve at være selvforglemmende engagerede på sådan en måde, at de oplever nydelse og energi. Og har man først oplevet den følelse, vil man gøre meget for at opleve den igen, da det giver energi," siger Peter Clausen.

Flow-teorien er god at arbejde med i den pædagogiske praksis, fordi bevidstheden om og dyrkelsen af selvforglemmende livsudfoldelser kan skabe optimal trivsel, læring og udvikling både for børn og voksne. Teorien om flow er udviklet af M. Csikszentmihalyi og er baseret på en undersøgelse af, hvad mennesker med forskellig alder og køn føler, når arbejdet er allerbedst, og når de nyder det, de foretager sig.

"I flow kan vi komme i en tilstand, hvor begejstring, engagement og nydelse er i et dynamisk samspil. Det betyder, at pædagogen og de involverede børn kan komme i en tilstand af skærpet opmærksomhed, hvor de glemmer sig selv. Den tilstand kan man opleve i eksempelvis et rytmikforløb, en fælles leg på legepladsen eller på en tur i skoven. Ved at skabe disse muligheder for flow-oplevelser optimerer man muligheden for at opleve lykkelige øjeblikke," siger Peter Clausen.



Flow og stress. Hvis man som pædagog oplever stress, er det også en god idé at arbejde med flow, da flow giver nydelse og energi, mens stress tapper for energi, mener Peter Clausen.

"Er man så optaget af sit arbejde, at man glemmer tid og sted, vil man ikke opleve stress, selvom man har haft travlt. Er vores travlhed forbundet med lyst, opstår der normalt ikke stress. Styres vores travlhed af angst for ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger, eller har vi for mange opgaver i forhold til den afsatte tid, kan travlheden derimod medføre stress," siger han.

Peter Clausen vil på ingen måde nedgøre pædagoger, som bliver stressede. Han mener, at der er al mulig grund til at beskæftige sig med at få bedre vilkår for det pædagogiske arbejde. Men det udelukker ikke muligheden for at opleve glæde, begejstring, nydelse og lykke i det pædagogiske arbejde.



Lykke er at gøre noget for andre. Selvom arbejdsbetingelserne i institutionerne er krævende og udfordrende, kan det være gavnligt at have idealer om, hvordan der kan skabes muligheder for begejstring og glæde, nydelse og lykke - og dermed for det gode liv, som pædagoger gerne vil skabe for børn og unge. Hvis det lykkes, kan det også give dem selv glæde.

"Forholdet mellem idealer og realiteter kan være dynamisk på den måde, at idealer kan være vigtige drivkræfter for at opleve livskvalitet i realiteternes verden. Som pædagog kan man opleve lykke, hvis man gør noget godt for børn. Når man betyder noget i deres liv," siger Peter Clausen og refererer et eksempel på en pædagog, som engang har fortalt om at opleve lykkelige øjeblikke, når hun hjælper omsorgssvigtede børn. Hun fortalte:

"At hjælpe et andet menneske, der har oplevet den totale ydmygelse, og som takket være din hjælp ser lyset frem for mørket, er så givende, at det er svært at beskrive. Det er det største øjeblik af lykke i mit liv. Tænk at kunne gøre så stor en forskel for et andet menneske."

Det, der sker for denne pædagog, er dokumenteret i lykkeforskningen. I vores hjerner skaber følelsen af lykke aktivitet i et center, som hæmmer negative følelser og skaber energi, forklarer Peter Clausen.

"Vi lever jo i en tid, hvor man er meget på, og det er et paradoks, at man måske har det allerbedst, når man er i en tilstand, hvor man glemmer sig selv. Jeg hørte engang et interview med Lars von Trier, hvor han blev spurgt, om han var en lykkelig mand. Han svarede: 'Det er et godt spørgsmål. At være lykkelig indebærer, at man glemmer sig selv, og det har jeg forbandet svært ved'. Og der ramte han plet," siger han.



Selvværd gør lykkelig. Ud over at skabe muligheder for at komme i en flow-tilstand, er der nogle psykologiske forudsætninger, det kan være godt at have, hvis man vil øge mulighederne for at opleve lykke og livskvalitet.

Det handler om selvfølelse, selvtillid og selvværd. Ens selvfølelse får næring, hvis man får at vide, at andre kan lide at være sammen med én. Hvis man har lavet en god middag, og folk roser maden, giver det selvtillid, forklarer Peter Clausen.

"I vores præstationsorienterede kultur er det overvejende selvtilliden, der får næring, men det er selvfølelsen, der skal bære os gennem livet. Den skal få os til at give slip og give os hen i flow. Hvis man kan være opmærksom på, hvordan man får både selvfølelse og selvtillid, kan man udvikle selvværd. Det giver jo perspektiver i det pædagogiske arbejde, for så er det måske allervigtigst at udvikle børns selvværd," siger han.

Vil man have et liv med glæde og begejstring, skal man tænke dynamisk. Lykke forudsætter meningssammenhænge. Det meningsfyldte og nærværet skaber mulighed for, at man kommer i flow og dermed kan opleve lykke. Men det kræver, at man har en åben holdning over for at kunne opleve det, mener Peter Clausen.

"Nogle mennesker har ingen problemer med at blive begejstrede og med at opleve flow. Men de fleste kan skabe muligheder for at opleve flow med nydelse og energi samt efterfølgende lykkelige øjeblikke. Det kræver ikke den store teoretiske indsigt eller indtægt at blive lykkelig. Mange mennesker oplever flow og lykke uden at beskæftige sig teoretisk med det," siger han.



Fra jammer til glæde. Peter Clausen mener, at det kan være en hjælp at sætte ord på, hvad der gør én begejstret, glad eller lykkelig. Det skærper opmærksomheden på, hvornår man oplever de følelser i sig selv, og hvornår man møder dem rent pædagogisk.

"Kan man sætte ord på nogle af de følelser, man gerne vil have frem i det pædagogiske arbejde, så får man sat begreber på noget, som kan virke lidt flygtigt eller svært at forklare. Og så får man sat fokus på, at der kan være noget værdifuldt, man måske skal bruge lidt mere energi på. Man kan jo diskutere så meget elendighed, at man bliver mere elendig af det. Det kan ende i den rene jammerpædagogik. Så er det mere livsbekræftende at forsøge at skabe muligheder for flow, der kan give energi til at klare de store udfordringer, som nedskæringer har medført for pædagogisk arbejde, og kæmpe for at forbedre de pædagogiske arbejdsvilkår," siger han.

Kom i flow

'Flow er tilsyneladende et fænomen, alle føler på den samme måde, uanset alder eller køn, social baggrund eller social klasse. Et af de oftest nævnte træk er følelsen af opdagelse, ny indsigt, begejstring over at finde ud af noget nyt om én selv eller om de muligheder, der opstår i situationen under de givne omstændigheder. En følelse af totalt nærvær'.

Sådan skriver den ungarnskfødte psykolog dr. Mihaly Csikszentmihalyi selv om flow.

I et flow-forløb går engagement og fordybelse op i en højere enhed. Det betyder, at børn eller voksne kommer i en tilstand af skærpet opmærksomhed, hvor de glemmer sig selv. Flow-oplevelser udspringer af, at mennesker er selvforglemmende engagerede i et samvær eller en aktivitet på en sådan måde, at det giver nydelse og energi.



Kilde: 'Pædagogik og livskvalitet - Nydelse og lykke i arbejdet med børn og unge'