Beskyldninger giver arbejdsskader

Efter fem-seks års tovtrækkeri med systemet har BUPL endelig fået ret: Pædagoger, der uberettiget er blevet beskyldt for seksuelle overgreb i institutionen, kan nu få anderkendt deres lidelser som en arbejdsskade.

Selvom en lang række pædagoger og medhjælpere har fået store psykiske mén af sådanne beskyldninger, har praksis hidtil været en blank afvisning fra Arbejdsskadestyrelsen. Først efter at BUPL sammen med landets førende advokat på området, Søren Kjær Jensen, gennem de seneste år har brugt alle ankemuligheder og til sidst også trukket Den Sociale Ankestyrelse i retten, har fagforeningen nu fået ret.

En af de beskyldte pædagoger har netop fået Vestre Landsrets ord for, at hans lidelser er arbejdsbetingede.

»Det er dybt urimeligt, at vi har skullet bruge så mange kræfter og så mange penge, før systemet giver os ret,« mener Susanne Gerner Nielsen, der er konsulent i BUPL og har behandlet flere af sagerne.

»Det her er utroligt vigtigt for dem, der har været udsat for sådanne beskyldninger. Først og fremmest betyder det meget for dem at få en anerkendelse fra omverdnen af, at de faktisk har været udsat for en urimelighed, som de ikke selv har skyld i. Derudover har det selvfølgelig også betydning for dem, at de nu kan gøre sig håb om at få økonomisk hjælp til medicin, psykologhjælp og omskoling, hvis det er nødvendigt,« siger Susanne Gerner Nielsen.

Hun glæder sig over, at der nu er tre sager, der er anerkendt, og at de uden tvivl vil skabe præcedens i fremtidige sager.



Bad om at blive anmeldt. Én af sagerne måtte helt til Vestre Landsret, der netop har fældet en dom til pædagogens fordel. I 31/2 år har Henrik, der ønsker at være anonym, ventet på dén afgørelse. Siden januar 1999, hvor et somalisk ægtepar beskyldte ham for at have forgrebet sig på deres datter i den daginstitution, hvor han er souschef, har han gang på gang stillet sig selv selv spørgsmålet: "Skulle jeg have gjort noget anderledes?"

Forældrene ville ikke anmelde ham til politiet, og derfor bad Henrik selv sin arbejdsgiver om at gøre det for at blive renset. Kort tid efter fandt politiet frem til, at anklagerne var grundløse og henlagde sagen.

For Henrik var det derimod ikke slut. Ligesom så mange andre i den slags sager brød han sammen og måtte søge krisehjælp. I en periode gik han til psykolog og fik bearbejdet oplevelsen, men selvom det hjalp, tog han sig ofte i at være bange for at røre ved børnene. Og han stillede ofte sig selv spørgsmålet om, hvorvidt han kunne have handlet anderledes.

»Men det kunne jeg jo ikke, for jeg har jo ikke gjort noget. Alligevel kører det rundt i hovedet på mig hele tiden. Det har fuldstændig revet tæppet væk under mig,« fortæller han i dag.

Efter en periode, hvor Henrik klarede sig uden hjælp, fik han pludselig en depression sidste efterår. Han måtte igen søge hjælp hos en psykolog, og han er den dag i dag stadig på lykkepiller for at få tilværelsen til at hænge sammen.



Ingen oprejsning. Selvom politiet fandt anklagerne mod Henrik grundløse, og selvom BUPL ret hurtigt stod ved hans side, så følte han ikke, at han fik oprejsning. Han havde ikke rørt pigen, og alligevel følte han en form for skyld. Det blev ikke bedre af, at Arbejdsskadestyrelsen og senere Den Sociale Ankestyrelse afviste hans lidelser som en arbejdsskade.

»Det ville have gjort en stor forskel, hvis det var blevet anerkendt fra starten. Så ville der også være blevet sat noget i gang for at hjælpe mig. Jeg har stadig svært ved at forstå den begrundelse, der blev givet i afslaget. De sagde, at det var forældrene, der havde

forårsaget min lidelse, og at de ikke var en del af mit arbejde.«

I dag er myndighederne vendt 180 grader og kalder Henriks lidelser for arbejdsbetingede.

»Det har været meget hårdt at gå så længe, uden at sagen var afgjort. Jeg håber virkelig, at jeg har banet vejen for andre,« siger Henrik.

I begyndelsen ville han udelukkende køre arbejdsskadesagen for at få oprejsning. I dag synes han også, det er rimeligt, hvis han får dækket sine efterhånden mange udgifter til psykologer og medicin.

»Jeg må indrømme, at min retfærdighedssans er krænket. Jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg både skal lide under det her og betale for det, mens den

familie, der satte det i gang, bare går fri.« l



I BUPL har man kendskab til 120 sager inden for de senere år, hvor pædagoger og medhjælpere er blevet anklaget for seksuelle overgreb. Kun meget få af sagerne er fundet begrundede og ført videre i retssystemet.



Henriks sag:

Januar 1999: Henrik bliver beskyldt for et seksuelt overgreb at et somalisk forældrepar.

Kort efter bryder han sammen og opsøger en krisepsykolog.

Juni 1999: Politiet når frem til, at der ikke er sket nogen krænkelse, og sagen henlægges.

August 1999: Arbejdsskadestyrelsen afviser at anerkende Henriks lidelser som en erhvervsskade. BUPL anker afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse.

Februar 2000: Den Sociale Ankestyrelse sender sagen tilbage til Arbejdsskadestyrelsen, der nu blandt andet skal indhente flere oplysninger om sagsforløbet samt en lægeerklæring.

Januar 2001: Selvom Henrik får papir på, at han lider af et posttraumatisk belastningssyndrom, afviser Arbejdsskadestyrelsen igen at anerkende lidelserne som en arbejdsskade. Sygdommen er ikke omfattet af loven,

lyder begrundelsen.

BUPL anker afgørelsen igen.

September 2001: Den Sociale Ankestyrelse erklærer sig enig med Arbejdsskadestyrelsen.

BUPL indstævner Den Sociale Ankestyrelse for Vestre Landsret.

Henrik får en depression og må igen opsøge en psykolog.

Februar 2002: Før sagen kommer i retten, returnerer Den Sociale Ankestyrelse endnu engang sagen til

Arbejdsskadestyrelsen med den besked, at den skal prøves i Erhvervsskadeudvalget.

Juni 2002: Efter sagen har været i Erhvervsskadeudvalget, anerkender Arbejdsskadestyrelsen endelig, at der er tale om en arbejdsskade.

Juli 2002: Vestre Landsret kommer til samme konklusion: Henriks psykiske lidelse er en arbejdskade. Den Sociale Ankestyrelse dømmes til at betale en del af omkostningerne.

Erstatningsspørgsmålet er der endnu ikke taget stilling til.

Henrik lider stadig at posttraumatisk stress og tager lykkepiller for at få tilværelsen til at hænge sammen.