Bente og Grete on tour; Civiliseret mudderkastning

De er hinanden lig på mange måder. Begge har en mellemlang videregående uddannelse. Begge har som offentligt ansatte arbejdet med mennesker, den ene med at bygge dem op, den anden med at reparerede dem, når ulykke eller sygdom har været ude. Begge er kvinder midt i 40'erne, som har gjort karriere i den feminine del af fagbevægelsen, begge står vagt om velfærdssamfundet, og begge mener, at FTF - den usynlige hovedorganisation, som den også bliver kaldt - har hårdt brug for synliggørelse.

Én i sammenhængen betydningsfuld forskel mellem de to er der dog. Den ene er kendt, og det er den anden ikke. At Bente Sorgenfrey er formand for det der BUPL-noget, det ved menigmand. Derimod bliver det uden for de indviedes kreds svært at finde nogen, som på stående fod vil sige: "Grete Christensen, jamen, der da hende, som er 1. næstformand for Dansk Sygeplejeråd".

Hun ved godt selv, at hun er bag ud på point i berømmelse, men det regner Grete Christensen nu ikke for en ulempe. Tværtimod får hun ukendskabet fremstillet som en styrke, da hun og Bente Sorgenfrey - de to, der har kastet sig ind i kampen om at afløse Anker Christoffersen som formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) - forleden var til "ansættelsessamtale" med et bredt udsnit af FTF-organisationernes formænd.

"Bente Sorgenfrey kender utroligt mange mennesker, og mange kende hende som formand for pædagogerne. Jeg vil dog mene, at det er en fordel på posten som FTF-formand, at man ikke er tidligere formand - og heller ikke er kendt som en sådan."

Kong Frederik VII sagde "Folkets kærlighed, min styrke". Grete Christensen siger "Folkets ukendskab, min styrke".



Klukken på cowboyrækkerne. Mødet finder sted i Forsikringens Hus, Amaliegade 10, et langspyt fra de kongeliges residens. Til stede er - ud over Bente Sorgenfrey og Grete Christensen - formændene for politiforbundet, finansforbundet, sygeplejerådet, socialrådgiverforeningen og tilsvarende fremtrædende repræsentanter fra 30-35 andre FTF-organisationer. Folk, der har et stort ord at skulle have sagt, når det rundt om i grundorganisationerne besluttes, hvem af kandidaterne der skal have ens stemmer på FTF-kongressen 12.-13. november.

På bordene ligger en folder fra Grete Christensen, tre farver, to portrætter, lidt cv-stof, omtale af hendes seks mærkesager som kommende FTF-formand samt rubrikken "Grete i pressen".

Fra Bente Sorgenfreys hånd foreligger kun det manifest, hvormed hun i sin tid begrundede sin opstilling. I Dansk Sygeplejeråd foregår de fleste personvalg ved urafstemning, så Grete Christensen ved, hvad der hører en valgkamp til af udstyr.

Allan Bang, formand for Finansforbundet, byder velkommen. Han fortæller, at Anker Christoffersen har fået et af den slags tilbud, man ikke kan sige nej: Sundhedsvæsenet har netop denne formiddag indkaldt ham til undersøgelse. En vistnok venlig ment stikpille til sygeplejerske Grete Christensen. Den honoreres med lidt småklukken nede på cowboyrækkerne.

Spillereglerne trækkes op. Kandidaterne har hver 20 minutter til at præsentere sig. Derefter åbnes for spørgsmål og kommentarer fra salen.



Gretes drøm. Grete Christensen lægger for. FTF skal på banen, så LO ikke fremstår som værende hele fagbevægelsen. Især skal der slås på, at FTF er hovedorganisationen for de professionelle, og at den er partipolitisk uafhængig.

"FTF skal derfor heller ikke tilslutte sig bevægelser som for eksempel Fagligt Ansvar, men bide alle regeringer - borgerlige såvel som socialdemokratiske - i haserne."

Bemærkningen om Fagligt Ansvar har adresse til Bente Sorgenfrey, eftersom BUPL plejer ret tætte kontakter til dette i nogles øjne "venstreorienterede sammenrend".

Grete Christensen ved, at det ikke alle steder er populært, at sygeplejerådets arbejdsløshedskasse, som hun er formand for, har besluttet at optage andre end sygeplejersker. Hun vælger at komme eventuel snak om strandhugst i forkøbet.

"Nogle vil kalde det dårlig timing, selv vil jeg kalde det politisk ledelse. Vi kunne have ventet med at tage beslutningen til efter denne valgkamps afslutning, men det havde været ufint og uærligt."

Efter erklæringen "jeg går efter at vinde, jeg går ikke efter at undgå at tabe," sætter Grete Christensen sit sidste stød ind mod konkurrenten til formandsposten.

"Jeg har aldrig drømt om at blive medlem af LO, men om et stærkt og bæredygtigt FTF."

Ingen er i tvivl. Det er en reminder til de tilstedeværende om, at Bente Sorgenfrey for ikke så længe siden talte for, at et nyt pædagogisk fællesforbund skulle tilslutte sig LO.



Pragmatisk skarphed. Bente Sorgenfrey vedgår, at hun har været utro, men at det skete i en højere sags tjeneste.

"BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund forhandlede fusion, og prisen for at få den til at lykkes blev, at vi skulle gå til LO. Samlingen af de pædagogiske organisationer slog ulykkeligvis fejl, så i dag har BUPL ingen planer om at skifte hovedorganisation. Vi er i FTF, og vi forbliver i FTF, men vi har nogle visioner for FTF's udvikling."

Bente Sorgenfreys personlige vision er et mere slagkraftigt og synligt FTF, et mere demokratisk FTF, et modigere FTF, et FTF, der ikke er så lang i spyttet, og et FTF, der sætter dagsordenen - også i de til tider svære diskussioner om velfærdssamfundets fremtid.

"FTF skal ud af lillebror-rollen. Den opgave kan hverken jeg eller Grete klare alene, det kræves, at alle bidrager."

Bente Sorgenfrey omtaler sig selv som udogmatisk, ikke konfliktsky og ikke ideologisk i sin tilgang til faglige spørgsmål.

"Nogen vil sige, at jeg er for pragmatisk, mens andre mener, at jeg har den rette skarphed. Forudfattede meninger om andre mennesker har jeg ikke, og det vil jeg sige er en god ting, når man skal i kontakt med dem."



Plads til alle. Flere medlemmer af "ansættelsesudvalget" udtrykker deres glæde over, at to så kvalificerede kandidater har stillet sig til rådighed. Jens Fage-Pedersen, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, mener, at det er enestående for dansk fagbevægelse. Han roser kandidaterne for sober optræden, selv om han godt har bemærket, at de i nogen udstrækning profilerer sig på hinandens bekostning ved at trække hændelser fra fortiden frem. Men sådan er det jo gerne i valgkampe, lyder det forsonede fra søens folk.

Anne-Lise Madsen fra Danske Bioanalytikere anlægger en skarpere vinkel. Hun vil således gerne vide, om Bente Sorgenfrey stadig mener, at Danmark er et for lille land til at have tre hovedorganisationer.

"Udtalelsen var ment som en provokation, der skulle sætte noget gang i debatten, hvad den jo også har gjort. Hvis jeg bliver sat i spidsen for FTF, bliver det for at styrke FTF - ikke for at nedlægge den. Dermed ikke sagt, at jeg for tid og evighed udelukker, at vi ender op med kun én hovedorganisation. Vi må også i det spørgsmål tage pejling efter den virkelighed, som omgiver os," siger Bente Sorgenfrey.

Allan Bang, formand for den største FTF-organisation for privatansatte, Finansforbundet, vil vide, hvor lang tid man kan regne med, de to kandidater bliver siddende, hvis de opnår valg.

Bente Sorgenfrey spiller ud: "Det afhænger af opbakningen, men er den til stede, bliver det i længere tid. Jeg har været formand for BUPL gennem ni år og været meget glad for det. Det er altså ikke utilfredshed med BUPL, men bevidstheden om, at det ikke er så tit, at der kommer en politisk post af denne slags forbi ens næse, der har fået mig til at stille op som FTF-formand," pointerer Bente Sorgenfrey, som også lige får fortalt, at der har været andre tilbud, blandt andet et par chefstillinger i kommunale forvaltninger, ligesom et par politiske partier har lokket med valgkredse.

Grete Christensen forsikrer, at hun ikke er ude efter en retrætepost.

"Jeg bliver siddende, så længe jeg kan gøre en forskel, og jeg trækker mig, når jeg ikke kan det mere. Jeg vil vide at kende min besøgelsestid," siger hun.

Det bliver dagens sidste statement, men valgkampens sidste var det ikke.

Tirsdag i indeværende uge har Bente Sorgenfrey og Grete Christensen været i audiens hos Finansforbundets hovedbestyrelse.





Mellemstandens LO

Danmark har tre hovedorganisationer. LO, som er den største, er sammenslutningen for arbejdere. Næststørst er FTF, mens Akademikernes Centralorganisation er mindst af de tre. Til gengæld er AC's medlemmer de bedst uddannede og de højst lønnede. FTF kaldes nogle gange mellemstandens LO, fordi flertallet af medlemmerne har mellemlange videregående uddannelser.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har tilslutning fra 98 organisationer med tilsammen 450.000 medlemmer. Flest af dem arbejder i kommuner og amter, men FTF omfatter også ansatte i staten og i det private erhvervsliv.

De tre største FTF-organisationer er Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og BUPL.

LO's over 1 million medlemmer kommer fra 19 forbund, hvoraf de to største er HK og SiD.

Akademikernes Centralorganisation tæller 22 medlemsorganisationer med i alt 240.000 medlemmer.

AC fik i september ny formand. Som den første kvinde blev Sine Sunesen, der tillige er formand for Danske Jurister og Økonomers Forbund, valgt til posten.