Barnlige selvportrætter

Punktum, punktum, komma, streg, sådan tegnes Nikolaj. Helt så enkelt er det ikke at tegne sit eget ansigt. Det måtte børn fra Fasangården på Frederiksberg sande, da de skulle lave selvportrætter. Her vil og skal børnene nemlig have detaljerne med.

Det er de ældste børn på Fasangården, som maler selvportrætter. De børn, som skal i skole efter sommerferien, har deres egen klub, som de går i nogle timer om formiddagen og igen nogle timer om eftermiddagen. Om formiddagen er der projekter i klubben. Det kan for eksempel være gymnastik, men altså også kunst.

"Det er nærmest blevet en tradition, at selvportrætterne er det sidste projekt, vi laver med børnene, så det er en afskedsgave eller et afgangsprojekt," siger Janne Eriksen, som er pædagog på en af de fire stuer i børnehaven, som klubbørnene kommer fra.

Og projektet er populært blandt børnene, og noget de venter på med længsel. De færdige billeder kommer op og hænge på institutionens gange, så klubbørnene har set de forrige generationers billeder, og de lange rækker af farvestrålende selvportrætter imponerer børnene.

"De ser helt sikkert frem til, at det bliver deres tur til at lave selvportrætterne. Det er næsten det første, de spørger om, når vi starter klubben op for dem i september. "Hvornår skal vi lave selvportrætter?" er et meget yndet spørgsmål," forklarer Marianne Gørtz, som også er pædagog på institutionen.



Dronningens abe. Hele processen med selvportrætterne starter med, at børnene skal ind og se "Dronningens abe". Børnene står i kø ude foran klubben. De bliver lukket ind en efter en, og inde i klubben står en voksen: "Goddag, vil du se Dronningens abe?". Det vil børnene selvfølgelig meget gerne, så pædagogen holder et spejl op foran barnet, og der er den så. Aben.

"Det synes børnene er meget sjovt. Vi gør det for at varme dem lidt op til projektet. Det giver en meget god stemning bagefter, hvor vi sætter os ned og snakker om portrætter, selvportrætter og ansigtets opbygning," siger Janne.

Og netop det at snakke er meget vigtigt i hele processen. At have en dialog med barnet undervejs. Både fordi børn ikke automatisk får alle detaljer i et motiv med, hvis man ikke snakker om det, men også fordi nogle af børnene måske i starten er lidt usikre på, om de kan finde ud af det.

"Så tager vi dem med hen foran et spejl og snakker lidt om, hvordan de ser ud. Hvordan deres øjne er. Hvor de sidder i forhold til næsen og sådan. Så glemmer de fuldstændig deres usikkerhed," siger Marianne.

Spejlet og udforskning af ansigtet går ofte igen i processen med selvportrætterne, for efter der er blevet snakket godt og grundigt om ansigter og portrætter, så bliver børnene placeret ved et spejl, hvor der er sat et overhead-ark på. De får en tusch, og så tegner de ellers det, de ser inde i spejlet. Den tegning bliver forstørret op på et lærred, og her starter børnene med at male baggrunden.

"De dupper den med en svamp, og de får kun tre farver, og så finder de ud af, at de selv kan lave orange, gul og lysegrønt ved at blande. Når baggrunden er tør, så maler de ansigtet," siger Janne.



Det giver selvtillid. Pædagogerne på Fasangården føler, at projektet styrker børnene på flere områder:

"Fordybelse og iagttagelse. Det er helt utroligt, hvordan børnene bare glemmer tid og sted, når de maler. De står bogstavligt talt med tungen lige i munden, og det er jo virkelig koncentration, der vil noget. Så synes vi, at tingene virkelig lykkes," siger Marianne og fortsætter:

"Det giver også mange af børnene den der aha-oplevelse. De opdager, at de faktisk kan male et fantastisk selvportræt. Så vokser de lidt. Det giver dem selvtillid og selvværd."

Børnene bliver af gode grunde også meget opmærksomme på, hvordan de selv ser ud, og her skal der ikke lige pyntes på en skæv næse eller et ar i panden.

"Der er aldrig noget ved dem selv, som de er flove over. De bliver undervejs meget optaget af, hvilken farve øjne de selv har i forhold til deres kammerater, hvordan deres hår er, hvordan takkerne på tænderne ser ud, og der er ikke noget, som de vil skjule," siger Janne.



Udstillinger. Stoltheden over de færdige selvportrætter viser sig også tydeligt, når de bliver hængt op i Fasangården til skue for institutionens øvrige børn.

"Det er en stor dag. Vi holder fernisering, hvor forældre, bedsteforældre og andre bliver inviteret på saft og vin, og når gæsterne kommer, så står børnene klar til at vise resultatet frem," siger Marianne.

"På den måde viser vi børnene, at det, de laver, er godt, og at de godt kan være stolte af det," supplerer Janne.

Derfor synes pædagogerne også, at billederne skal ud af huset. Når billederne har hængt på Fasangården i et stykke tid, så bliver de altid udstillet et andet sted i byen. Indtil videre har for eksempel Nordisk Film, Dansk Management Forum og Frederiksberg Rådhus haft glæde af tre forskellige omgange selvportrætter. Denne omgang af flotte billeder bliver i øjeblikket udstilt i BUPL's forbundshus i København.





Portrætterne på disse sider og forsiden er blot et lille udvalg af de mange dejlige billeder, børnene fra Fasangården har malet.

Alle børnenes selvportrætter hænger som udstilling i forgangen i BUPL's forbundshus på Blegdamsvej 124, København Ø, så er du blevet nysgerrig efter at se billederne, så har du chancen. Men du skal skynde dig lidt, for billederne hænger der kun til fredag den 22. august.