Barndomsrejsen år 2031

Den 77-årige Anders Fogh Rasmussen har lige udgivet sine erindringer - igen, rygning i eget hjem er netop blevet forbudt, og Operaen på Holmen er under restaurering på grund af en række konstruktionsfejl i fundamentet.

Året er 2031 - 25 år fra nu.

Børn bliver født, børn vokser op, børn bliver teenagere, og børn bliver mere eller mindre voksne. Sådan er det i dag, og sådan er det om 25 år. Intet er nyt, og alligevel bliver alting anderledes.

At beskrive barndommen i dag er som at beskrive hver enkelt skov i en træ, at fremskrive den til 2031 er næsten umulig. Vi vil dog gøre forsøget alligevel. Og derfor har vi stillet en række spørgsmål til eksperter, der vil forsøge at guide os ind i fremtidens barndom.

Al fremtidsforskning tager udgangspunkt i nutiden, så måske siger eksperterne i virkeligheden mere om i dag, når de snakker om i morgen. Eller som den ene ekspert siger i omskrevet form, "fremtiden er et resultat af, hvad vi gør i nutiden."

Guiderne er Jan Kampmann, professor og børne- og ungeforsker på RUC, Jørn Martin Steenhold, lege- og legetøjsforsker og fremtidsforsker for offentlige forvaltninger og virksomheder og forfatter til blandt andet bogen Den Rene Leg, samt Rolf Jensen, tidligere direktør i Institut for Fremtidsforskning og indehaver af Dream Company A/S. Han har netop udgivet bogen Fremtidsmagerne, hvor han ser 25 år frem i tiden. Bogen er ikke fri fantasi, men baseret på seriøse beregninger, statistikker, undersøgelser og analyser.





Familielivet



Vi er i et dansk hjem i 2031. Familien består af mor, far og ét barn. Barnet har et værelse på 30 kvm., faren har 50 kvm. for sig selv, som han har indrettet til arbejdsværelse, stue og et lille køkken, moren har lidt mere plads, og derudover består lejligheden i to etager af flere fællesstuer.

Barnet bruger meget tid på sit værelse, eller hun går op og snakker med sin far eller ned til sin mor. Alt i hjemmet er styret af computere og teknologi, men i år 2031 snakker ingen længere om teknologi - for det er over alt, og derfor er det blevet usynligt.

Det usædvanlige ved scenen er, at pigen bor sammen med begge sine biologiske forældre, for om 25 år må skilsmisseraten da være på ca. 90 procent?

"Nej. I dag bliver 50 procent af alle ægteskaber opløst, men mit bud er, at skilsmisseraten vil gå tilbage igen. Argumentet er, at vi i stigende grad bliver tolerante, og vi giver hinanden mere plads. Vi kan kalde det den rummelige familie. I gamle dage skulle vi helst komme fra samme stand, have samme traditioner, vaner og smag. Man skulle helst være enig om at bruge den samme tube tandpasta, i dag køber man bare to forskellige tuber. I fremtiden bliver der plads til forskellighed," siger Rolf Jensen.

Mere plads skal forstås helt bogstaveligt. I dag har danskerne i gennemsnit 50 kvm. at bo i, om 25 år vil de have 66 kvm. at boltre sig på, ifølge Rolf Jensens beregninger.

Jan Kampmann tør ikke gætte på en skilsmisseprocent i 2031 - men han mener, den kan gå både op og ned.

"Jeg kan godt forestille mig, der kommer en modreaktion på de mange skilsmisser om 25 år. De børn, hvis forældre blev skilt, mener måske, det var belastende rent følelsesmæssigt, og at de ikke vil udsætte deres egne børn for det," siger Jan Kampmann.

På rejsen mod fremtiden vil vi dog også hele tiden blive fulgt af en øget individualisering. Det enkeltes menneskes frihed og behov vil komme endnu mere i fokus, og det gælder både for børn og voksne. Det resulterer i en løsere familiestruktur, mener Jan Kampmann, når han skal se frem i tiden.

"Med en øget individualisering vil folk indgå i parforhold med endnu mere fokus på deres egne individuelle behov, familien bliver et element i ens liv, næsten som ens arbejde, og når det ikke er spændende og interessant, forlader man det," siger Jan Kampmann.

Det positive er, at i fremtiden vil skilsmisser ikke længere være omklamret af et følelsesmæssigt tabu.

"Skilsmissebørn vil ikke føle sig som outsidere, og deres forældre vil blive bedre til at gå fra hinanden, uden det i lige så høj grad går ud over børnene," siger Jan Kampmann.





Børnenes kompetencer



Grænserne for, hvad børn kan, synes ikke at have nogen ende. Børnene bliver på mange måder hurtigt modne. Det skyldes, at pædagogiske eksperter, forældre, politikere og mange andre sætter fokus på børnenes kompetencer. Stille og roligt hæves forventningerne til børnene. Mange kan jo både stave og regne, inden de begynder i skole, og de kan gå på Internettet og spille computerspil hurtigere end deres forældre.

Jan Kampmann mener allerede, der i dag er tegn på øgede forventninger til børnene - læreplaner i vuggestuerne er for eksempel en af dem. Hvis det fortsætter sådan, vil barndommen i 2031 være kortere.

"Jeg frygter, at barndommen bliver underlagt formål og styring. De voksne har ikke tid til at vente på, at børnene er færdige med at være børn. Det anarkistiske og det barnlige forsvinder, og det bliver ikke længere tilladt at flippe ud, som børn gør," siger Jan Kampmann.

Rolf Jensen er enig i, at der er en tendens til øget læring og kortere barndom. Han kalder det ligefrem for en kamp mellem to ideologier. Kampen bliver dog vundet af legen og den frie fantasi, har han analyseret sig frem til.

"Det vil simpelthen komme som et krav fra erhvervslivet. De har ikke brug for ensrettede ja-sigere, de har brug for selvstændige individer. Tendensen til øget læring er den sidste rest fra industrisamfundet. Vi er på vej ind i en oplevelsesøkonomi, og her er der brug for mange flere forskellige kompetencer," siger Rolf Jensen.

Vi trykker lige på bremsen for bedre at forstå citatet. Går det som Rolf Jensen forudsiger, bevæger vi os ind i oplevelsesøkonomien. Den handler ifølge fremtidsforskeren om at appellere til hjertet i stedet for til hjernen.

"Læsø sydesalt er et eksempel. Her får du for 27 kr. oplevelsesværdi og for tre kroner salt. Det er det, Danmark skal leve af. Danmark vil komme først med en række ting i oplevelsesøkonomien. Om nogle år vil kineserne komme til Danmark og spørge os, hvordan vi opdrager børnene til at blive selvstændige individer. Første gang vil vi fortælle det, anden gang vil vi tage penge for det," siger Rolf Jensen

Oplevelsesøkonomi handler ikke om rationalitet. Derfor vil legen få en renæssance i fremtiden.

"Du udvikler hjertet gennem legen. Du udvikler dig selv, du lærer at samarbejde, og du lærer andre at kende. Børn fødes med en lyst til at lege, i stedet for at modarbejde det så skal vi spille sammen med det, og det er ikke bare gammel hippiesnak - jeg har faktisk aldrig været hippie," siger Rolf Jensen.

Allerede nu er psykologen Howard Gardner og hans otte intelligenser blevet kendt i pædagogiske kredse, og Rolf Jensen peger på, at teorien, om, at mennesker besidder otte uafhængige intelligenser i stedet for én overordnet, langsomt bliver udbredt blandt lærere og pædagoger.





Legetøjet



Hvis mængden af legetøj på et børneværelse forøges de næste 25 år, som det er blevet de seneste årtier, vil det nok blive svært at få plads til barnet. Det er dog sandsynligt, at udviklingen bremses en anelse. Børn vil stadig lege med legetøj, men en del lege vil også foregå virtuelt på en PC eller på en spilleportal eller noget helt tredje. Den udvikling er allerede begyndt, og der er ingen tvivl om, den vil fortsætte. Flere og flere lege i den fysiske verden vil suppleres med lege i den digitale verden og omvendt - et godt eksempel er rollespil, som både dyrkes foran skærmen og ude i skoven.

Jørn Martin Steenhold mener, at legen har fået en tredje dimension, og at den vil udvikle sig endnu mere i fremtiden. 1. dimension er den rent fysiske leg - det, som børnene gør, for eksempel sætter klodser oven på hinanden. 2. dimension er den drømmende, hvor barnet forestiller sig ting, for eksempel at han bygger et stort hus, han kan flytte ind i med mor og far.

"3. dimension foregår på skærmen, hvor barnet kan vende og dreje tingene, få ny viden uden at det, han gør, får fysiske konsekvenser," forklarer Jørn Martin Steenhold.

Legetøjsforskeren forklarer, at legetøjet er kopier af de voksnes verden, og fremtidens legetøj vil derfor også være en kopi af fremtidens samfund. En del af fremtidens legetøj er allerede på markedet, mener Jørn Martin Steenhold og peger på to stykker fremtidstypisk legetøj - et for piger og et for drenge.

Til piger: Dukken Betty Spaghetty, som børnene selv skal designe.

"Det er en tidlig leg med mikrobiologi," siger Jørn Martin Steenhold.

Til drenge: Robotuniverset Bionicle.

"Børnene kan selv udskifte komponenterne og skabe nye enheder. De leger med robotter og med fremtiden," siger han.

De virtuelle lege vil blive en meget stor del af børnenes liv. Jørn Martin Steenhold mener, at børnenes nysgerrighed vil blive pirret og deres evner udfordret enormt igennem de virtuelle lege.

"Der vil være mange lege, som er bygget op over et tema, men hvor barnet selv bestemmer handlingen. Der vil være indre rejser eller drømmerejser, hvor børnene for eksempel rejser ind i en blomst, og der vil være ydre rejser, hvor børnene tager ud til fjerne galakser. Det er lege, som kan give meget viden," siger Jørn Martin Steenhold







Børns rolle



For mange år siden blev børn betragtet som ufuldstændige voksne, så blev de børn, og i 2031 vil de være borgere. De "voksne" erkender, at børnene besidder en bunke kompetencer, og børnene bliver betragtet som medborgere - børnene bliver taget alvorligt.

"Børnene tildeles en anden rolle i samfundet, som kommer i forlængelse af FN's børnekonvention. Når børnene har en række juridiske og politiske rettigheder, får de også tildelt et større ansvar. Det er altså en dobbelt proces - en øget demokratisering betyder også, at børnene tages mere alvorligt. Jeg kan frygte, at samfundet også pålægger børnene at være mere rationelle og fornuftige, at børnene tidligt afkræves at tage et ansvar for egen læring," siger Jan Kampmann.







Mere plads



Børnene er vores vigtigste råstof. Udsagnet klingede hult i gamle dage, for skiftende regeringer og kommunerne gav råstoffet dårligere og dårligere vilkår og muligheder for at udvikle sig i. I 2031 bliver børnene taget alvorligt, og derfor har de også fået mere plads at boltre sig på. Danmark og danskerne er ifølge Rolf Jensen 66 procent rigere end i 2006, ældrebyrde og velfærdsdebat er to ord, de moderne historikere er ved at skrive ind i bøgerne - samfundsøkonomien har det godt, og en del af pengene bruges på bedre børneinstitutioner.

"Børnene får en øget status på linje med voksne, og derfor bliver de også prioriteret højere politisk og økonomisk. Barndommen vil blive mere betydningsfuld. Dermed vil daginstitutioner og skoler også få en højere prioritet, der vil blive investeret mere i børnene," siger Jan Kampmann.

Pædagogernes status som faggruppe stiger i takt med, at samfundet tager børnene mere alvorligt og ser dem som en investering i fremtiden.

"Udviklingen kan være til gavn for pædagogerne. Pædagogernes status vil stige, der vil komme fokus på en øget professionalitet. Der vil måske også blive forventet mere af pædagogerne i forhold til at sætte læring i gang," siger Jan Kampmann og fortsætter:



"Efter min mening vil der i fremtiden være brug for pædagoger, der tør gå imod en tendens mod mere læring. Pædagoger, som kan give børnene kvalitet og tid og rum til det ikke planlagte," siger Jan Kampmann.





Pædagogen opdrager og bliver lærer



I 2031 går næsten alle danske børn i daginstitution. Forældrene har for længst erkendt, at når børnene ikke er hjemme, foregår opdragelsen ude. Ordet opdragelse er dog blevet erstattet af et nyt ord, der signalerer børnenes status som selvstændige tænkende individer med otte intelligenser.

"I dag er det lidt svært at sluge for forældre, at en del af opdragelsen foregår i daginstitutionerne. I fremtiden er det dog fuldt accepteret, at ansvaret er delt mellem institutionerne og forældrene. Til gengæld vil der også komme en tendens til, at daginstitutionerne ikke kun er det offentlige rum forstået på den måde, at de enkelte børn får ret til at trække sig tilbage og etablere mere private rum," siger Jan Kampmann.

Mange pædagogers rolle vil også blive præget af, at daginstitutionen, SFO'en og skolen langsomt smelter sammen til heldagsskolen, forudsiger Jørn Martin Steenhold.

"Pædagoger bliver ligestillet med lærere, og man vil ikke skelne mellem de to faggrupper. Pædagogerne vil ligesom lærerne være voksne, vidende ressourcer, og alt efter evner og anlæg vil nogle være dygtigere end andre," siger Jørn Martin Steenhold.

Hvis pædagogen bliver en del af heldagsskolen, hvilken type arbejde får hun så - skal hun undervise?

Pædagogen skal ikke undervise i klassisk forstand, hvor læreren formidler viden til eleverne. Legen og nysgerrigheden og kreativiteten vil blive meget vigtige elementer i skolen.

"Legen bliver en af de væsentligste faktorer i fremtidens barndom. Leg og læring vil smelte sammen, og legen får et mål. Børnene vil ikke længere få en klump viden, som de skal rive af sig, børnene vil få redskaber til at finde viden, og dermed bliver det en legende proces," siger Jørn Martin Steenhold.

Han forudsiger for eksempel at den klassiske lærebog om 25 år kun er et supplement i folkeskolen. Til den tid er alt visualiseret, og børnene vil lære utrolig meget via billeder, digitale historier og billedfortællinger. Han nævner, at der allerede nu er portaler - også kaldet open source software - hvor du kan dykke ned i en digitaliseret rejse ind i historiske begivenheder eller tekniske forklaringer.

"I øjeblikket er det svært at få et overblik over dem, men i fremtiden vil de blive bedre. De vil være indrettet efter alder, og børnene vil hente viden via nysgerrighed og leg," siger Jørn Martin Steenhold.







Individualitet



Individualitet vil også blive et kodeord i fremtiden. Forældrene vil give deres børn mere plads, og det er en tendens, som Danmark allerede er førende indenfor, påpeger Rolf Jensen.

Verdens største holdningsundersøgelse World Survey har i de sidste 25 år spurgt jordens befolkning om, hvad de mener om en række spørgsmål

"På spørgsmålet "hvordan skal børn opdrages," siger danskerne "til at blive selvstændige individer." I USA mener de, at børnene skal opdrages til at blive gode samfundsborgere. Hvis man lægger det hele sammen, er enshedskravene store i USA i modsætning til i Danmark," siger Rolf Jensen.

Individualiteten betyder, at færre børn vil blive presset ned i kasser skabt af samfundet, skolen, og forældrene. Med Rolf Jensens ord får børnene ansvaret for egen lykke igen.

"Alt for mange børn har for tidligt fået at vide, hvad de kan og ikke kan, og hvad de skal være og blive til, og hvad de skal tro. Der har været for meget ensretning, og det har ført til, at mange har fået den opfattelse, at de ikke er for kloge, og at de er forkerte," siger Rolf Jensen og forudsiger at, i fremtiden bliver der mindre forkerthedsgørelse.

De teknologiske fremskridt vil også betyde en forøget individualitet. Børn har for første gang mulighed for at træde ind i rum, hvor deres forældre ikke kommer - nemlig det virtuelle. Børnene kan gå på opdagelse, eksperimentere og samle ny viden.

"Forældrene skal acceptere, at børnene godt kan have glæde af at sidde lang tid alene foran computeren," siger Jørn Martin Steenhold, som dog afviser, at fremtidens børn vil sidde stille og ikke have legekammerater.

"Som voksne og pædagoger skal vi selvfølgelig være opmærksomme på det, men den fysiske leg sammen med andre vil også spille en stor rolle i fremtiden," siger legeforskeren.







Lykkelig barndom 2031?

Er det bedre eller lykkeligere at være barn i 2031 i forhold til i 2006. Ja og nej eller både og lyder konklusionen, når vi spørger de tre eksperter.

"Jeg tror, børn har det pragtfuld til den tid. De vil være kreative og intuitive i en verden fyldt med nysgerrighed og opdagelse. Muligheden for at blive et helt menneske afhænger selvfølgelig også til den tid af kærlighed og nærhed, men jeg er optimist og tror på forældrerollen," siger Jørn Martin Steenhold.

"Jeg tror og håber på, at der bliver mindre forkerthedsgørelse af børn. Der vil blive bedre plads til alle børn, fordi der er brug for alles kompetencer, og det enkelte barns behov vil blive opfyldt," siger Rolf Jensen.

"Barndommen om 25 år bliver meget anderledes. Nogle kvaliteter er mistet, og andre ting er blevet bedre. Den idylliske, udelukkende lykkelige barndom findes dog ikke hverken før, nu eller i fremtiden, " siger Jan Kampmann.