Barn bider pædagog

Hvor meget skal vi finde os i?

Dette spørgsmål drev børnehaveleder Susanne Bak Hansen fra Solstrålen i Rask Mølle i Tørring-Uldum Kommune til at undersøge et efter hendes mening overset problem: At personalet i børnehaver er udsat for slag, spark og bid fra børnenes side.

Det, der interesserer hende mest i den forbindelse, er, hvorfor nogle børn reagerer så voldsomt.

»Når der sker sådan nogle ting, tager vi det som en udfordring til vores faglighed. Så spørger man: Er det kun mig, der ikke er dygtig nok? Er det kun mig, der synes, det her er svært?,« siger Susanne Bak Hansen.

Hendes undersøgelse har vist, at hun er ikke alene.



10 episoder. Kollegerne i Tørring-Uldum Kommunes i alt ti børnehaver samt dagplejen blev bedt om i 14 dage at registrere episoder, hvor børnene gjorde udfald mod de voksne.

Det blev til ti registreringer. Susanne Bak Hansen synes, det er mange, og fortæller, at det drejer sig om slag, spark og bid. Der er tilfælde fra både dagpleje og børnehaver, og de involverer både piger og drenge.

Nogle institutioner har meldt tilbage, at der ikke lige har været episoder i den pågældende periode, men at det ikke er udtryk for, at de ikke kender til problemet. Nogle har ment, at 14 dage var for kort tid til en sådan undersøgelse.

»På det ledermøde, hvor jeg kom med ideen om undersøgelsen, gav det en vældig debat. Vi oplever, at nogle børn hærger deres omgivelser,« siger Susanne Bak Hansen og refererer eksempler, hvor skafter blev klippet af gummistøvler, et stempel blev brugt uhæmmet på møblerne, eller en gaffel blev hakket ind i væggen, så både tapet og væg blev ødelagt.



Nødblus. Eksempler fra undersøgelsen er, at en voksen får et knytnæveslag i ryggen fra et barn, der bliver bedt om lige at vente lidt, til den voksne er færdig med at spille med en gruppe andre børn. Eller at et barn kvitterer med et spark over skinnebenet på den voksne, der tager barnet i hånden for at skabe ro i rækkerne under en gåtur.

Susanne Bak Hansen citerer en kollega for følgende karakteristik: Førhen hejste børn signalflag. Nu sender de nødblus op.

Men hvad er det for en knibe, børnene er i, så de føler, de må sende nødblus op?

»Det er afmagt. De ved ikke, hvad de skal gøre for at komme ud af det ubehag, de er i. Det, jeg tænker, er, at de siger: "Hjælp mig til at få styr på tingene. Hjælp mig til at få ro",« mener Susanne Bak Hansen, der også kan pege på to bestemte situationer, der udløser børnenes ubehag:

»Det er, når vi vil bestemme. Og det er, når vi ikke er der« og Susanne Bak Hansen knipser med fingrene »... sådan.«



Gensidighed. Tørring-Uldum er en landkommune med godt 12.000 indbyggere og cirka 850 børn i dagpleje og børnehave. Mens Solstrålens børn leger på den store plads udenfor og skinner om kap med de rigtige solstråler fra oven, understreger Susanne Bak Hansen, at de fleste børn selvfølgelig ikke giver anledning til problemer. Men hun mener, der er en tendens til, at der bliver flere af de andre. Af dem, der hærger deres omgivelser.

»Det gør mig ked det på vores allesammens vegne, og det gør mig bekymret. De skal i skole, de bliver selv voksne, og de bliver selv forældre,« siger hun.

Hun mener, at de grundlæggende ting, som børnene har med sig, har de fra forældrene.

»Det er fint at fokusere meget på barnet og indgå i en dialog med barnet. Det skal bare ikke være barnet, der er styrende. Det er noget med at lære dem, at der er en gensidighed - at man skal indgå i et samspil med andre mennesker. Vi oplever meget, at når vi giver børnene de grænser, at sådan og sådan er det - de elsker os for det,« fortæller Susanne Bak Hansen.



Magtesløshed er dræbende. At nogle børn kan finde på at reagere voldsomt, får indflydelse på dagligdagen i børnehaven.

»Vi prøver jo, om vi kan strukturere os ud af det. De børn, der prioriterer sig selv, prøver vi, om vi kan prioritere, før de selv gør det. Men vi er nødt til at tage højde for, at de ting kan ske. Vi er nødt til at planlægge efter det. Det går ud over spontaniteten,« beklager Susanne Bak Hansen.

Hendes plan er nu, at undersøgelsen skal gentages over en længere periode - for eksempel fra august til nytår, så der bliver et større materiale at bygge på.

»Jeg vil gerne have fokus på det her. Og jeg vil gerne have nogle midler til, hvad jeg skal gøre, så jeg kan lære børnene den respekt, der skal til, for at mennesker kan være naturligt sammen. Følelsen af magtesløshed er dræbende, hvis den ikke fører til handling. Så jeg håber, der er nogle kloge mennesker, der kan anvise nogle veje - nogle metoder, som vi bare ikke har opdaget endnu,« siger hun.







Uforudsigelige bevægelser





I BUPL kan arbejdsmiljøkonsulent Per Baunsgaard ikke mindes, at der er lavet undersøgelser over, i hvor høj grad børn i almindelige børnehaver og vuggestuer gør skade på de voksne.

»En af grundene til, at det ikke er blevet undersøgt, er, at det ikke er noget, der er blevet snakket om. Jeg har ikke oplevet, at der er nogen, der har opfattet det som et stort problem. Men det er jo ikke det samme, som at problemet ikke eksisterer,« siger Per Baunsgaard.

Hans kollega, konsulent Susanne Gerner Nielsen, behandler anmeldelser om arbejdsskader, der er så alvorlige, at de når ind til BUPLs hovedkontor i København.

»De er slet ikke usædvanlige. Men man skal ikke se det sådan, at børnene decideret går til angreb. Det, der giver skader, er de uforudsigelige bevægelser. I konfliktsituationer eller der, hvor børnene går i affekt, kan der opstå skader i forbindelse med, at pædagogen undviger eller forsøger at holde barnet fast, så det eksempelvis ikke gør skade på andre børn. Det kan også være en fredelig situation, hvor barnet, man står med, pludselig kaster sig tilbage,« fortæller Susanne Gerner om pædagogernes arbejdsskader, der oftest rammer ryg, arme og skuldre.