Arkitekttegnet larm

Klodser, der falder på gulvet, et barn, der slår sig og græder, en pædagog, der hæver stemmen, og drenge, der leger stjernekrig. Alt sammen støj, der i mange år har placeret pædagoger øverst på listen over de mest støjplagede mennesker på det danske arbejdsmarked. Men det er endnu værre for ansatte i nybyggede daginstitutioner og SFOere.

"Det er et forfærdelig overset problem," siger arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Niels Bang Hansen.

"I nogle diskussioner står BUPL isoleret med sin holdning, men omkring støjproblemerne er alle eksperter enige. Den moderne byggestil har dårlig akustik og forværrer de støjproblemer, som er i SFO'ere og daginstitutioner i forvejen," siger Niels Bang Hansen.

På DELTA Akustik lever man blandt andet af at måle de akustiske forhold og forbedre dem. Civilingeniør Dan Hoffmeyer har beskæftiget sig meget med problemerne i daginstitutioner.

"Pædagogerne er belastede af støj i forvejen. Og i disse år giver den moderne minimalistiske byggestil, som er god for luft og lys, endnu flere støjproblemer," siger Dan Hoffmeyer.

Undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet og Branchearbejdsmiljørådet viser tydeligt, at støjen er blevet højere i danske SFO'ere og daginstitutioner fra 90erne og frem. Det skyldes i høj grad flere børn i institutionerne, og i disse år kommer så den dårlige akustik oven i.



Store hårde rum. Problemerne i de nye byggerier er arkitekternes hang til en minimalistisk, funktionalistisk byggestil med store rum, store vinduesarealer, trægulve og højt til loftet - selvfølgelig med skelet i beton. Det giver hårde materialer i store rum, og det er den gode akustiks fjende nummer et.

"I 60erne og 70erne byggede arkitekterne med mange små rum med lavt til loftet, og de brugte flere bløde materialer og gulvtæpper. Det er slut, og den moderne byggestil har altså en akustisk bagside," siger Dan Hoffmeyer, som understreger, at problemet kan løses gennem en bevidst satsning på lydabsorberende materialer strategisk placeret på vægge, loft og gulv.

Men desværre bliver det ikke taget alvorligt nok, beklager Niels Bang Hansen:

"Det er jo oftest sådan, at når en kommune skal bevilge penge til et institutionsbyggeri, så bevilger kommunen kun 90 procent af anlægsbudgettet. Så skal arkitekten klippe en hæl og skære en tå, og så er det desværre ofte akustiske foranstaltninger, som må lade livet."

Men faktisk er det sådan, at også de nye byggerier holder sig indenfor akustikgrænsen i Bygningsreglementet. Akustikgrænsen måles i efterklangstid, og grænsen er på 0,6 sekunder. De fleste eksperter er dog enige om, at akustikgrænsen bør ligge lavere i daginstitutioner og SFO'ere. Og i Erhverv- og Byggestyrelsens vejledning til nybyggeri af daginstitutioner og SFO'ere foreslår man en grænse på 0,4 sekunder. Dan Hoffmeyer sad i udvalget, som udarbejdede vejledningen.

"En grænse på 0,4 sekunder ville beskytte børn og pædagoger bedre mod støjgener, og vejledningen er et godt udgangspunkt, som jeg tror bliver taget mere og mere alvorligt. Desværre opfatter nogle kun en vejledning som en vejledning - det er Bygningsreglementet, der gælder som lov. Derfor er det nok de færreste nybyggerier, som kommer ned på en efterklangstid på 0,4 sekunder," siger Dan Hoffmeyer.



Problemer i Sorø. Det oplevede man i Sorø, hvor den nybyggede Frederiksberg SFO stod færdig for et par år siden. Pædagoger og børn havde fra begyndelsen problemer med støj, især i et højloftet beton og glas-lokale med repos. Så man bestilte Bedriftssundhedstjenesten (BST) til at komme og måle akustikken.

"Til vores undren målte BST efterklangstiden til at holde sig inden for lovkravet på 0,6 sekunder. Så der var ikke noget at gøre. Nu har vi taget det som en pædagogisk udfordring at dæmpe støjen, især i det højloftede rum," siger SFO-leder Anne Nielsen.

Det højloftede rum indeholder køkken og alrum, og her prøver pædagogerne at dæmpe larmende aktiviteter.

"Vi lever med det nu og prøver på forskellige måder at få børnene til at være mere stille i det rum," siger Anne Nielsen.

Reposen i det højloftede rum i to etager bliver ikke brugt så meget mere. Der er ikke behageligt at være, og børnene trækker ifølge Anne Nielsen væk der fra - uden er ord.

"Vi bruger stadig reposen til stille aktiviteter, men ikke så meget mere. Jeg giver akustikken skylden," siger Anne Nielsen, der også pædagogisk savner de små stille rum, hvor børnene i fred kan trække sig tilbage til indadvendte aktiviteter.

Eksemplet overrasker ikke Dan Hoffmeyer, tværtimod:

"Det er et typisk eksempel. Det er slet ikke usandsynligt, at lovens støjkrav er opfyldt, mens støjforholdene ikke er behagelige. Og det spiller også ind, at der i daginstitution er børn alle vegne - selv på gangarealer," siger Dan Hoffmeyer.



Adfærdseffekt . Effekten af en dårlig akustik kan være dobbelt. For undersøgelser har vist, at dårlig akustik får mennesker til at hæve stemmen. Jo dårligere akustik, jo højere taler både børn og pædagoger - det er dobbelt negativ effekt for støjgenerne.

"Det viser sig, at de dæmper stemmen, når de kommer ind i et stille rum, en stille stue for eksempel. Men især børn, der jo gerne vil høres, hæver stemmelejet, når de ikke selv kan høre så godt i rummet," siger Dan Hoffmeyer.

Lovgivningsarbejdet i regeringen med et nyt Bygningsreglement er i gang, og både akustikere og BUPL presser på og krydser fingre for, at regeringen vil sænke efterklangsgrænsen i daginstitutioner og SFO'er til akustikernes anbefalede 0,4 sekunder. Målet er at få anbefalingerne i vejledningen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen gjort til lovkrav.







Støjproblemer - hvad gør man?

• Til daginstitutioner og SFOere med akustikproblemer anbefaler eksperterne først og fremmest lydabsorberende materiale på vægge, lofter og gulve. Spørg en ekspert om, hvor og hvordan de skal sættes op. Et problem kan dog være, at lydabsorberende vægbeklædning kan være sårbart overfor børns til tider hårdhændede behandling.

• Ellers er bamser, gulvtæpper, gardiner, malerier, tøj og en vis portion rod godt at have i rummet - i hvert fald for støjgenerne.

• Læg bløde underlag på hårde overfalder som borde og gulve.

• Luk døre, opdel børnene i mindre grupper og tag gerne børnene ud af institutionen.

Download eller bestil pjecen 'Gode råd - om støj i daginstitutioner' på www.bupl.dk





BUPL's rolle ved nybyggeri

Skal der bygges en ny daginstitution eller SFO i jeres kommune, siger loven, at kommunens sikkerhedsudvalg skal ind i arbejdet med byggeriets sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Det betyder, at alle BUPL's afdelingen kan gå ind lokalt. Derfor:

• Lokale BUPL-afdelinger bør altid via kommunens sikkerhedsudvalg gå ind i nye byggeprojekter med krav om, at akustikforholdene holder sig inden for Byggelovens rammer.

• Drejer det sig om tilbygning eller modernisering ligger opgaven hos den eksisterende sikkerhedsorganisation på institutionen.

• Prøv at få akustikken, efterklangstiden, bragt ned på niveau med anbefalingerne i Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning, altså en efterklangstid på 0,4 sekunder.

• Arbejdstilsynet udgiver i 2006 en pjece, der beskriver, hvilke rettigheder sikkerhedsorganisationer har i byggesager, og hvordan de deltager i dem. Rekvirer den.