Arbejdsskader: Flere arbejdsulykker bliver anerkendt

Det bliver lettere for pædagoger at få anerkendt en ulykke som en arbejdsskade efter årsskiftet. En ny reform sikrer, at der i langt højere grad bliver skelet til omstændighederne i forbindelse med ulykken. Det får ikke mindst betydning for pædagoger og andre, der arbejder med omsorg.

Som reglerne er i dag, står begrebet "forventeligt" i vejen for, at mange pædagoger kan få godkendt en ulykke som arbejdsskade. Begrebet dækker over, at pædagoger må forvente, at børn gør uforudsete ting. Og selvom de uforudsete ting resulterer i en ulykke og efterfølgende skader, har mange pædagoger oplevet at få afvist en skade på den konto. Det bliver ændret nu.

"Vi venter os meget af arbejdsskadereformen. For eksempel har vi en konkret sag med en pædagog, der gik med et tre-årigt barn i hånden på vej ud til toilettet. Pludselig satte barnet fra med benet og svingede sig i pædagogens arm. Pædagogen fik en skulderskade, der netop ikke blev godkendt som arbejdsskade med det argument, at pludselige bevægelser er forventelige, når man arbejder med børn. Vi har haft den sag helt i Højesteret og tabt den," forklarer Susanne Gerner Nielsen, der er socialrådgiver i BUPL.

Hun er ikke er i tvivl om, at lignende ulykkestilfælde vil blive anerkendt efter de nye regler.

"Reformen er en klar forbedring. Fremover kigger Arbejdsskadestyrelsen i højere grad på sammenhængen mellem skaden og uheldet. Eksemplet med pædagogen er grotesk, fordi ingen var i tvivl om, at der var en klar sammenhæng mellem episoden og skaden. Og vi har rigtig mange af den slags sager," siger Susanne Gerner Nielsen.



Hvad er en arbejdsskade?

IIfølge loven defineres en arbejdsskade som:

- en arbejdsulykke. Det vil sige et ulykkestilfælde, der skyldes enten arbejdet eller de forhold, det foregår under.

- en kortvarig skadelig påvirkning, der skyldes arbejdet eller de forhold, det foregår under.

- en pludselig løfteskade.

- en erhvervssygdom - altså en lidelse, der skyldes særlige påvirkninger, man har været udsat for i sit arbejde.



(Ovennævnte definitioner gælder for skader, der sker til og med 31. december 2003)



Ændringer

Fra 1. januar 2004 samles arbejdsulykke, skadelig påvirkning og pludselig løfteskade i et nyt ulykkesbegreb, således at der fremover kun er to skadesbegreber:

- Ulykker. Omfatter både kortvarige påvirkninger og pludselige løfteskader.

- Erhvervssygdomme.



Samtidig ændres ulykkesbegrebet til, at en skade kan anerkendes, hvis der er sammenhæng mellem en hændelse eller en påvirkning på arbejdet og en skade. Dermed vil flere skader kunne anerkendes som arbejdsskader.

Det nye ulykkesbegreb træder i kraft fra 1. januar 2004 og gælder for ulykker, der sker efter denne dato. Man kan ikke få genoptaget en tidligere afvist ulykke efter de nye regler.

For erhvervssygdommes vedkommende sker der først ændringer i lovgivningen pr. 1. januar 2005.



Hvis uheldet er ude...

Hvis du kommer ud for en skade i forbindelse med dit arbejde, er det væsentligt at få skaden anmeldt, så Arbejdsskadestyrelsen kan tage stilling til, om den kan anerkendes som arbejdsskade. Erstatning for eventuelle udgifter til behandling, varige mén og tab af erhvervsevne er betinget af, at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt din skade.



Derfor skal du:

l kontakte din sikkerhedsrepræsentant og orientere om skaden.

l skrive omstændighederne ved skaden ned og få navne på eventuelle vidner. Det er en god ide at gøre det ret hurtigt efter skaden, mens hukommelsen er frisk.

l gemme dokumentation for de udgifter, du eventuelt har eller har haft til behandling.

l kontakte din fagforening.

l få skaden anmeldt.



Husk tidsfristen

Det er vigtigt at overholde tidsfristen for anmeldelse af en arbejdsskade. Ellers risikerer du i værste fald, at skaden ikke bliver anerkendt.

En arbejdsskade skal anmeldes til Arbejdstilsynet hurtigst muligt, og senest ni dage efter skaden er sket. Det har din arbejdsgiver pligt til.

For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, lægen eller arbejdsgiveren har fået kendskab til, at sygdommen formentlig er erhvervsbetinget.

Hvis anmeldelsen ikke sker rettidigt, kan du alligevel rejse krav om erstatning senest et år efter, at skaden er indtrådt. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, du har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.



Hvem skal anmelde skaden?

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde alle former for arbejdsskader.

Din læge har også pligt til at anmelde konstaterede eller formodede erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Brug din sikkerhedsrepræsentant til at sikre, at din arbejdsskade bliver anmeldt. Du kan også kontakte din lokale fagforening og få hjælp til anmeldelsen.

Du har ikke pligt - men derimod ret - til selv at anmelde skaden.



Hvornår kører sagen?

Først når du har modtaget en bekræftelse fra Arbejdsskadestyrelsen på, at den har fået en anmeldelse, kan du være helt sikker på, at sagen nu kører sin gang.

Arbejdspladser har forskellige procedurer for anmeldelse, og nogle steder bliver sagen måske aldrig anmeldt på trods af lovkravet.

Derfor er det vigtigt, at du reagerer, hvis der går mere end en til halvanden måned, før du modtager et kvitteringsbrev fra Arbejdsskadestyrelsen eller din arbejdsgivers forsikringsselskab. Vær især opmærksom, hvis et-års-fristen nærmer sig. Det kræver helt særlige omstændigheder at få Arbejdsskadestyrelsen til at vurdere en sag, der har overskredet tidsfristen.

En del skader bliver aldrig anerkendt af den grund.



Kan BUPL hjælpe?

Har du været udsat for en arbejdsskade, er det en god ide at kontakte din lokale fagforening. En arbejdsskadesag er typisk en kompliceret og indviklet affære, og BUPL kan hjælpe dig med at holde styr på sagsgangen.

Vurderer BUPL, at din ulykke er arbejdsgiverens ansvar, for eksempel hvis du falder over et hul i flisebelægningen på din arbejdsplads, der burde være ordnet, kan fagforeningen hjælpe dig med at køre en erstatningssag mod din arbejdsgiver.

Kommer du så alvorligt til skade, at du ikke længere kan fortsætte dit arbejde, kan BUPL rådgive i forhold til, hvad der er af andre muligheder.



Så meget har BUPL hentet hjem til medlemmerne

De sidste tre år er antallet af erstatningskroner udbetalt til medlemmerne steget markant:

2000: 4,2 millioner kroner

2001: 6,7 millioner kroner

2002: 9,4 millioner kroner



Tallene dækker over erstatninger, der er udbetalt via arbejdsskadeforsikringsloven, samt beløb der er udbetalt via civile søgsmål mod arbejdsgivere.

Der er ingen entydig forklaring på, at tallet er mere end fordoblet på bare to år. Ifølge socialrådgiver Susanne Gerner Nielsen dækker tallene formentlig over flere årsager: Dels kan der være sket en stigning i antallet af arbejdsulykker. Dels kan skaderne være blevet mere alvorlige. Dels kan flere sager være blevet behandlet og afsluttet i BUPL i 2002. Endelig er der også sket en udvikling i forhold til, at flere skader bliver anerkendt. Det gælder for eksempel for psykiske skader.



Kortere sagsbehandlingstid

Hidtil har behandlingen af arbejdsskader været en langsommelig, bureaukratisk affære, der kan tage op til to år.

Fra årsskiftet ændres forretningsgangen således, at der træffes én samlet afgørelse om både anerkendelse og erstatning. Det er intentionen, at sagsbehandlingstiden fremover højest må tage ét år.

Det er fortsat muligt for at få en afgørelse genoptaget, anket og efterprøvet ved domstolene.



Statistik



Anmeldte arbejdsulykker i dag-

og døgninstitutioner for børn og unge 1997-2002:

1997: 2.079

1998: 2.073

1999: 2.187

2000: 1.926

2001: 2.016

2002: 1.854



Skader som pædagoger blev

udsat for i perioden 1997-2002

Forstuvninger: 6.979

Bløddelsskader: 1.183

Knoglebrud: 1.044

Sårskader: 918

Forbrændinger: 73

Forgiftning: 37

Amputation: 14

Ætsning: 12

*)Død: 3

Uoplyst og andet: 1.872

I alt: 12.135



*)Umiddelbart har BUPL ikke kendskab til, at nogen medlemmer er døde som følge af en arbejdsulykke. De tre dødsfald kan dække dels over medlemmer fra andre fagforeninger dels over anmeldelser til Arbejdstilsynet, der ikke har noget med arbejdsskader at gøre. For eksempel en blodprop.



Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i dag- og døgninstitutioner for børn og unge 1997-2002

1997: 533

1998: 497

1999: 379

2000: 501

2001: 578

2002: 539



Typer af arbejdsbetingede lidelser

i perioden 1997-2002

Lidelser i bevæge-apparatet: 1.448

Psykiske lidelser: 628

Hørenedsættelse: 153

Hudsygdomme: 138

Luftvejssygdomme og allergi: 66

Kræftsygdomme: 5

Funktionssvækkelse: 1

Mangelfulde definitioner: 76

Uoplyst og andre: 463

I alt: 3.027

(Kilde: Arbejdstilsynet)



Dag- og døgninstitutioner dækker over følgende områder:

Døgninstitutioner for børn og unge, familiepleje, dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem mv., aldersintegrerede institutioner og fritidsklubber for unge.