Arbejdsmiljø: Drak sig mod til at tage på arbejde

Flere år med bagtalelse og ydmygelser fra kollegerne endte med, at børnehavepædagogen Christina fik konstateret angst.

Først da Christina på Arbejdstilsynets hjemmeside læste om mobning, gik det op for den midaldrende pædagog, at det var det, hun blev udsat for på sit arbejde.

'Hvad er det, der foregår? Er det min egen skyld, at de er så onde ved mig?', havde hun de seneste to år ofte spurgt sig selv om.

Nu sad hun med et print af en liste over forskellige former for mobning og kunne sætte streg under, præcist hvad det var, to kolleger i den lille børnehave, hvor hun arbejdede som pædagog, hver dag udsatte hende for. Blandt andet, at hun blev bagtalt og holdt uden for fællesskabet.

"Det var især en af mine kolleger, som førte an i mobningen mod mig, og hun fik så en anden med på det. De to kunne for eksempel sidde på en stue, mens jeg sad alene i en anden, og jeg havde bare den der klare fornemmelse af, at de bagtalte mig," fortæller Christina.

På listen kunne hun også trist sætte et kryds ved, at hendes meninger blev ignoreret. Til personalemøderne blev hun aldrig bakket op, når hun havde et forslag eller sagde sin mening. Og hvis personalet havde en diskussion, rottede de to kolleger sig altid sammen mod hende. Især var det svært, når mobningen skete helt åbenlyst og foran andre i institutionen.

"Mine to kolleger udstillede mig som inkompetent foran forældrene og børnene. Hvis jeg for eksempel mente, at børnene skulle sove, råbte de ad mig, at 'de skal da ikke sove nu', så alle kunne høre det. Jeg følte mig meget ydmyget, og det var lige meget, hvad jeg gjorde, så var det forkert ifølge dem," siger Christina.



Alkohol hjalp. Christina blev selv overrasket over alle de former for mobning, hun kunne understrege på printet fra Arbejdstilsynet, så hun viste det til sin leder. Det eneste, lederen foreslog, var, at Christina kunne komme på en anden stue end den med de mobbende kolleger. Men det gjorde kun mobningen værre.

"Det var så forfærdeligt, og det endte med, at jeg måtte drikke mig mod til at tage på arbejde, fordi jeg simpelthen var så bange for at tage derhen. Jeg havde brug for noget til at berolige mig, og det gjorde alkoholen. Men da det havde stået på i en to måneders tid, kunne jeg godt se, at det ikke kunne fortsætte på den måde, så jeg kontaktede mig læge," fortæller Christina.

Lægen fortalte hende, at hun havde fået depression og angst på grund af den mobning, hun var udsat for på arbejdspladsen. I stedet for alkoholen fik Christina antidepressiv medicin, som dæmpede hendes angst, når hun var på arbejde. Men der gik ikke lang tid, før hun blev nødt til at sygemelde sig, og hun kom først tilbage på arbejdet efter tre måneder. På det tidspunkt var den ene af mobberne holdt op i børnehaven, men den anden var der stadig, og efter endnu to år sagde Christina i 2008 sit job op. Det blev simpelthen for hårdt.



Skyldfølelsen nager. Selvom det nu er et par år siden, Christina blev udsat for mobningen, påvirker det hende stadig. Hun kan blive ramt af skyldfølelse og spørge sig selv, hvad det mon var, hun gjorde, siden kollegerne behandlede hende så dårligt.

"Når jeg snakker om det nu, får jeg en klump i halsen ved at tænke tilbage på det. Ikke kun fordi jeg er ked af det, men også fordi jeg er også vred over, at mobberne ikke ved, hvad de har gjort ved mig. Jeg fik nemlig aldrig fortalt dem det, for jeg følte, at jeg stod helt alene med problemet, så jeg havde ikke overskud til at konfrontere dem," fortæller hun med dirrende stemme.

Siden den i dag 58-årige Christina sagde sit job op, har hun ikke fundet et andet arbejde, men når hun får et job, håber hun, hun kan slippe sin tunge bagage og starte på en frisk. n



Christina er ikke pædagogens rigtige navn. Hun har ønsket at være anonym af hensyn til sin karriere og sin familie.



Ekspert: Mobning kan forebygges

Børn&Unge's undersøgelse viser, at 94 procent af de pædagoger, der har oplevet mobning på arbejdspladsen, har forsøgt at standse mobningen: Over halvdelen har taget problemet op med chefen, mens andre har henvendt sig til fagforeningen, og lidt under halvdelen har valgt at søge nyt job. Men for 39 procent har det ikke hjulpet på mobningen, hvilket ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen, der er erhvervspsykolog i CRECEA og har en ph.d. i mobning på arbejdspladsen, svarer til forskningen på området. Hun understreger derfor vigtigheden af forebyggelse og giver pædagogiske arbejdspladser disse råd i kampen mod mobning:

• Lav en mobbepolitik

Det skal ikke bare være en hensigtserklæring om, at vi forpligter os til at tage os af mobbesager og forebygge mobning. I skal også udarbejde klare procedurer for mobbesagerne. Af dem skal det fremgå, hvem man kan gå til, hvis man er udsat for mobning, og hvem der bliver involveret efterfølgende. Hvis de ansatte bliver syge, skal der også være klare procedurer for, hvordan I sikrer, at de kommer godt tilbage på arbejdspladsen.

• Målinger

I skal være opmærksomme på kvaliteten i det psykiske arbejdsmiljø, for det er især her, risikofaktorerne for mobning ligger. I skal jævnligt måle arbejdsmiljøet ved hjælp af for eksempel spørgeskemaer eller dialogmøder om trivsel og ved brug af APV (Arbejdspladsvurdering). Det afgørende er, at I ikke bare kortlægger arbejdsmiljøet, men også laver en handleplan og implementerer den.

• I skal have en stresspolitik

Oplever I for eksempel, at I bliver særligt stressede på nogle bestemte dage eller tidspunkter, så prøv at tale om, hvordan I håndterer det, så stressen ikke går ud over børnene eller hinanden. Og hvis en kollega går ned med stress, hvad gør I så, for at det ikke skal blive et problem, når vedkommende kommer tilbage?

• Hav fokus på arbejdspladsens tone

Altså, hvordan I taler til hinanden. I skal forpligte jer til at tale til hinanden, med hinanden og ikke om hinanden. For at det skal lykkes, kræver det viden om og kompetencer i konstruktiv og hensigtsmæssig kommunikation.

• Styre kompetencerne

Det er afgørende, at der er kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter. Det gælder især ledelsen, men også medarbejderne. Kurser i konflikthåndtering er godt givet ud.

• Uddannelse

I kan også uddanne nøglepersoner. Disse er medarbejdere eller ledere, som har viden om mobning, konflikter, og om hvordan man taler med en medarbejder, som er udsat for mobning. Man skal kunne gå til nøglepersonerne i fortrolighed og få råd, eller disse kan gives mandat til at gå videre med problemet.

• Rekruttering

I skal have fokus på rekruttering, altså at I får det rette personale ind, som passer ind i miljøet på arbejdspladsen, og som har de rigtige kompetencer. Det er også godt, hvis lederen inddrager medarbejderne, for eksempel hvis en medarbejder forfremmes.



Læs mere om forebyggelse i bogen 'Mobning på arbejdspladsen - årsager og løsninger' af Eva Gemzøe Mikkelsen, Sara Kullberg ­og Inger Lise Eriksen-Jensen. Gyldendal Akademisk A/S, Munksgaard Danmark, 415 sider, Udgivet i 2008, 350 kroner.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.