Arbejdsmiljø - BST-stop rammer pædagoger

Daginstitutionerne skal alligevel ikke tilsluttes Bedriftssundhedstjenesten 1. januar 2002. BUPL frygter for arbejdsmiljøet

Tinnitus, nedsat hørelse, dårligt indeklima og irritable børn og pædagoger. Disse arbejdsmiljøproblemer vil sandsynligvis forsat være der, fordi det alligevel ikke bliver lovpligtigt at få løst problemerne med arbejdsmiljøet i daginstitutionerne. 1. januar skulle pædagogområdet have været tilsluttet Bedriftsundhedstjenesten (BST), men det bliver alligevel ikke til noget. På målstregen har den nye beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), afblæst udbygningen af BST-ordningen, men det vil stadig være frivilligt at tilslutte sig for kommuner og dermed daginstitutioner. BST er uvildige konsulentfirmaer, der hjælper med at forebygge arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen. BUPL har arbejdet intensivt det sidste år med forberedelserne til tilslutningen til BST.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen begrunder i sin pressemeddelelse den 18. december stoppet for udbygningen med, at "der er behov for at nytænke arbejdsmiljøpolitikken, og det skal ske i dialog med arbejdsmarkedets parter." Han siger videre, at "alt for mange steder drukner gode intentioner om at skabe et godt arbejdsmiljø i bureaukrati og indviklede regler."



Ingen bøder. Per Baunsgaard fra BUPL's Miljøgruppe frygter, at der nu ikke bliver gjort nok ved støjproblemerne i daginstitutionerne.

»Vi er mest nervøse for, at tråden tilbage til Støj- og Indeklimaundersøgelsen fra 1998 kappes, og vi derfor ikke får løst problemerne med for mange børn på for lidt plads, som blev påvist i den undersøgelse,« siger Per Baunsgaard.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil lade det være op til arbejdsmarkedet parter i fællesskab at bestemme, hvad der skal gøres for arbejdsmiljøet. Den situation frygter Per Baunsgaard:

»De kommuner, der i forvejen har fokus på arbejdsmiljøet, vil tilslutte sig alligevel, men vi kommer til at tabe de træge kommuner. BST er jo forebyggende. Derfor kan man frygte, at man nu vil falde tilbage til at reparere, når skaderne er sket.«

Foruden udbygningen af BST har Claus Hjort Frederiksen afskaffet de administrative bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Fra 1. november 2001 kunne Arbejdstilsynet opkræve 10.000 kroner, hvis en arbejdsplads ikke havde udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), eller hvis man ikke fik etableret den lovpligtige sikkerhedsorganisation eller blev tilsluttet en BST. Hver undladelse takseredes til en bøde på 10.000 kroner. Nu er der igen ingen sanktioner. Endelig er der kommet den ændring, at små virksomheder på under 10 ansatte fremover kun skal have en sikkerhedsorganisation og gennemføre skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV), hvis arbejdspladserne "frembyder en særlig risiko", som det hedder i regeringsgrundlaget. Dette får dog ikke den store konsekvens på daginstitutionsområdet. Kommunen er nemlig virksomheden i sig selv, og antallet af ansatte i en kommune er altid flere end 10 personer. I praksis er det derfor kun de selvejende institutioner med ni eller færre ansatte, som berøres af ændringen.



Brev til ministeren. BUPL sendte den 20. december et brev til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Heri siger formand Bente Sorgenfrey og sekretariatschef Andy Andresen, at problemerne med støj og indeklima - som blev påvist i undersøgelsen fra 1998 - stadig er uløste, og at BUPL derfor opfordrer beskæftigelsesministeren til at besinde sig og tage beslutningen om time-out for BST-udbygningen af bordet igen.



Bedriftssundhedstjeneste

Bedriftssundhedstjenesterne er selvstændige rådgivningsfirmaer, der fungerer inden for rammer, som er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen. Der er tale om en uvildig instans, som rådgiver om arbejdsmiljøforhold. Det er lovbestemt, hvilke virksomhedstyper der skal være tilsluttet en BST. Store dele af industrien er omfattet, samt blandt andet bygge- og anlæg og hotel- og restaurationsbranchen. Per 1. oktober 2001 blev hospitaler omfattet. Sikkerhedsudvalget på arbejdspladsen vælger, hvilken BST arbejdspladsen skal tilsluttes. Her gælder det om at vælge en BST, som har kendskab til de arbejdsmiljøproblemer, der kendetegner det pågældende område.

Arbejdsgiveren skal sørge for tilslutning til BST, og virksomhederne betaler for ordningen, som koster cirka 400 kroner om året per ansat. Der ydes statstilskud til oprettelse.

De brancher, som allerede har pligt til at tilslutte sig BST, fortsætter med at være omfattet. De bliver underlagt de nye regler, som blev indført i efteråret 2001. For alle andre brancher bliver det nu frivilligt, om de vil være omfattet af BST-ordningen. Ordningen afvikles ikke, men udbygges altså heller ikke ved lov.



Kilde: BUPL og PMF's orienterende folder til Sikkerhedsrepræsentanter; Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.