ARBEJDSGIVERNE - Ny Løn er lokal, ikke individuel

Hvad stiller vi op med den upopulære Ny Løn-ordning? I forventning om, at det bliver et vigtigt tema på denne uges BUPL-kongres, har Børn&Unge sat to af de ansvarlige for miseren stævne. Det er forbundsformand Bente Sorgenfrey, som plæderede for skiftet fra det gamle, anciennitetsbaserede lønsystem, og som står med et hovedansvar for BUPL-udgaven af Ny Løn. Den anden er løndirektør Peter Bramsnæs fra Kommunernes Landsforening, der som tekniker har skullet omsætte et stærkt politisk ønske om en ny lønform i den kommunale sektor til praktisk virkelighed.

Børn&Unge går lige til sagen.

Hvorfor ikke bare indrømme, at Ny Løn er en fiasko?

Peter Bramsnæs lader sig ikke rive med.

»Jamen, jeg mener ikke, at den er en fiasko. Og det er jo også, hvad den nyligt offentliggjorte forskningsrapport om årene med Ny Løn siger: Ny Løn kan ikke fortolkes som en fiasko. Det er klart, at den repræsenterer en meget stor omvæltning, at der har været mange problemer med den og at forløbet ikke har været lydefrit. Men omvendt er der mange steder sket en fantastisk udvikling, og ikke mindst er den lokale dialog mellem parterne blevet meget forstærket som følge af Ny Løn,« fastholder Peter Bramsnæs.

Bente Sorgenfrey er heller ikke til sinds at købe fremstillingen af Ny Løn som en klokkeklar fiasko.

»Det er et system med mange børnesygdomme, og det har skabt frustrationer hos blandt andre BUPL's medlemmer. Men en fiasko vil jeg ikke kalde det, for pædagogerne har fået en lønudvikling over gennemsnittet i kraft af Ny Løn. Man kan ikke, jeg kan i hvert fald ikke, forestille sig et lønsystem uden et lokalt element. Derfor er der heller ingen musik i at vende tilbage til det, vi engang havde.«



Tidsrøver. Hævet over enhver tvivl er det, at Ny Løn tager tid. Megen tid.

Når nogen siger, at Ny Løn er bureaukrati og tidsspilde, har de så ikke fat i en ende?

Jo, i en vis forstand, må Peter Bramsnæs medgive.

»Det nemmeste ville være at afhandle alt ét sted, det er klart. Når man skal forhandle løn mange, ja faktisk flere tusinde steder, så går der selvfølgelig en del ressourcer med det. Opgaven er at sikre, at indsatsen svarer sig, når det kommer til udviklingen af de kommunale arbejdspladser og kvaliteten af de serviceydelser, kommunerne leverer.«

Bente Sorgenfrey er ikke i tvivl om, at der på daginstitutionsområdet med dets umådeligt mange arbejdspladser er en opfattelse af Ny Løn som organiseret tidsspilde. Noget har Ny Løn dog været godt for.

»De faglige organisationer er kommet op på mærkerne i forhold til medlemmernes løn. Vi har i BUPL aldrig haft så mange lønpolitiske diskussioner som i forbindelse med indførelsen af Ny Løn, og det kommer i sidste ende forhåbentligt medlemmernes lønudvikling til gavn,« siger Bente Sorgenfrey, som i øvrigt går meget ind for tidsbesparende systemændringer af den nuværende lønordning.

»Når det drejer sig om de lokale forhandlinger, bliver det simpelthen nødvendigt at bunke tingene noget mere,« lyder hendes melding.



Alarm. Med til at nedsætte Ny Løns omdømme blandt kommunalt ansatte har været, at Kommunernes Landsforening insisterer på at få afsat flere penge til lokal forhandling og fordelig, hvorefter kommunerne går ud og bruger mindre end forudsat.

Er det ikke at skyde sig selv i foden, når nu I ved, at de penge, kommunerne sparer på Ny Løn, i stedet kommer ud som generelle lønstigninger, selve indbegrebet af kollektiv løndannelse?

Peter Bramsnæs betjener sig af den tekniske forklaring.

»Ser vi tilbage, så har der i tiden med Ny Løn været en tendens til en afventende holdning hos de lokale parter i det første år af overenskomstens løbetid. Vi håber derfor meget på, at der næste år, altså i 2003, hvor der i øvrigt er aftalt den største forlodsfinansiering nogensinde, virkelig kommer til at ske noget. Vi må se at få demonstreret, at vi vil noget med Ny Løn.«

Bente Sorgenfrey er en kende mere kritisk.

»Det er alarmerende, at lønudviklingen i den seneste måleperiode - 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002 - har været så ringe. Hvor meget smartere ville det ikke have været, om man havde brugt pengene derude og fået skabt en smule begejstring. Nu står vi i stedet med en flok medlemmer, som ikke synes, at Ny Løn lever op til deres forventninger. Javel, forventningerne kan nogle gange være for høje, men vi har som faglige ledere solgt lønsystemet på en forventning om, at det ville skabe en positiv lønudvikling for den enkelte.«



Alternativer. Ny Løn-ordningen er på sit sjette leveår og efter stadig flere faglige organisationers mening ved at være tjenlig til et gennemgribende serviceeftersyn. Blandt andet tales der i BUPL om alternativer, som i højere grad afspejler pædagogers måde at arbejde.

Hvordan stiller arbejdsgiverne sig til den snak?

Relativt imødekommende, ifølge Peter Bramsnæs.

»Vi er ikke fremmede for - selvfølgelig inden for nogle fælles principper - at man nuancerer ordningerne for de forskellige sektorer. For os er det væsentligste, at der er et stort element af lokal løndannelse i ordningerne. Det er vigtigere end individuelle indslag. Afgørende er det, at man kan lave de ting, der lokalt kan opnås enighed om. I en række tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at blive enig om det individuelle, mens det i andre kan handle om at orientere løndannelsen efter et team eller en gruppe. Ny Løn er for os ikke lig med individuel løn. Ny Løn er lig med lokal løn,« fastslår løndirektør Peter Bramsnæs, mens Bente Sorgenfrey begejstret hører på.

»Den store bekymring går jo på, om Ny Løn fører til en individualisering, som vil ødelægge den kollektive arbejdsstil i daginstitutionerne. Derfor er jeg glad for at høre, at Ny Løn i arbejdsgivers forståelse først og fremmest er lokal løn,« bemærker BUPL's forbundsformand.



KTO må aflevere. Samtalen bevæger sig over mod det mere forhandlingstekniske. Hvordan skal det foregå, når der i 2005 igen forhandles overenskomst? Bente Sorgenfrey har en pointe, og den går på, at enkeltorganisationernes specielle forhandlinger skal have større tyngde.

»Lad os tage Ny Løn som eksempel. Ved KTO-bordet aftales et sæt minimumsregler, men herefter er det BUPL's ansvar - måske i samforhandling med søsterorganisationerne - at skabe en lønordning, som er skræddersyet til institutionsområdet.«

Igen er Peter Bramsnæs imødekommende, men der er grænser.

»Lægger vi mere over til de specielle forhandlinger, betyder det, at der bliver mindre til KTO. Ellers kommer den del under pres, der er tilbage til de lokale forhandlinger, og det vil vi ikke være med til. Har man den forståelse i de faglige organisationere, så vil vi ikke afvise at se på, om der skal være en anden opgavefordeling.«



Provokation. Børn&Unges udsendte forsøger til sidst, om det dog ikke lader sig gøre at fremprovokere lidt rav i gaden.

Hvordan har du, Peter Bramsnæs, oplevet BUPL som med- og modspiller i stykket med Ny Løn?

»BUPL skulle bruge to omgange til at få alle over på Ny Løn, og det kan man lægge i, hvad man vil. Men jeg synes, vi fik aftalerne på plads i en god ånd, at der på daginstitutionsområdet har udviklet sig en fornuftig Ny Løn-tradition og at der gennemgående har været et konstruktivt medspil fra BUPL's side. Vi betragter ikke BUPL som modstander af Ny Løn, men mere som en Ny Løn-skeptiker.«

Kan du, Bente Sorgenfrey, komme på noget pænt at sige om KL's evne til at begejstre medlemskommunerne for Ny Løn?

»Jeg ved, at Peter Bramsnæs gør en stor indsats med at rejse rundt og fortælle kommunerne, at de skal afsætte penge til Ny Løn, og at der også er noget, der hedder det lokale, økonomiske råderum. Det, som er KL's problem, og som også i princippet er BUPL's, er, at de lokale enheder ikke altid retter sig efter, hvad det centrale niveau vil have. KL kan have de bedste intentioner, men når pengene ikke afsættes ude i kommunerne, så skaber det frustrationer blandt vores lokale fagforeninger,« slutter Bente Sorgenfreys formentlig sidste besøg på løndirektørens kontor i KL-højborgen på Åboulevarden.

Første uge i december flytter KL til et nybygget domicil på Islands Brygge.