Ansvaret er forældrenes

Det var galoperende udgifter til børn og unge, der kræver noget ekstra, der fik Kjellerup Kommune i Midtjylland til at vælge familierådslagning. På seks år er økonomien til specialtilbud og ekstraordinære foranstaltninger vokset fra seks millioner til 21 millioner kroner. Men filosofien bag familierådslagning

passer også godt til en kommune domineret

af partiet Venstre gennem mange år: Ansvaret skal tilbage til familien, børnene er forældrenes.

Jørn Glerup, chef for Børne- og kulturforvaltningen, mener, at det efterhånden er blevet "sværere at være normal" i Kjellerup, fordi så mange penge går til børn og unge, der kræver noget ekstra, i stedet for, at de ressourcer, der er, bliver brugt på bedre daginstitutioner og skoler.

"Vi har været alt for dygtige i det offentlige til at tage over og løse opgaven, når der var børn og unge, der havde vanskeligheder. Specielt inden for de pædagogiske felter har man viden, erfaring og en ret udstrakt bevidsthed om, at man også er de bedste til at gøre tingene. Det har betydet, at forældrene er famlende over for, hvad de kan klare selv, og hvilket ansvar de har," siger han.

Byrådet har netop vedtaget, at familierådslagning fra 2004 skal gøres til et permanent redskab til løsning af børn og unges problemer. Men Jørn Glerup kan endnu ikke sige, om der allerede er hentet besparelser ved at bruge modellen som forsøg i to år. Perioden har været for kort til, at man endnu kan se det på budgettet. Desuden har selve forsøget også kostet noget, især har det været vigtigt for Jørn Glerup, at de professionelle blev klædt på til den kulturændring, som der er tale om.

"Det kræver en anden måde at tænke på, det kræver, at man tør give tøjlen fra sig. Jeg har hele tiden anset det for at være det største problem at få pædagoger og lærere til at give tingene fra sig. For man skal kunne sætte sig med et plaster for munden, når en handleplan for et barn er lagt, og så holde sig til det, som familien har fundet frem til. Det er slut med alle de gode råd, og det er fortsat en stor udfordring for mange," siger han.



Hellere en tidlig indsats. Tanken med at indføre familierådslagning som en del af den tidlige forebyggende indsats i Kjellerup Kommune har desuden været, at man ville udvide handlemulighederne for pædagoger, lærere og forældre på normalområdet. Det er ifølge Jørn Glerup nødvendigt, når normalområdet ikke evner at rumme 15 procent af kommunens børn og unge, men må sende dem i et eller andet specialtilbud.

"De forsøger sig jo med selv at løse problemerne ude på institutionerne, men det bliver ofte nogle meget langstrakte forløb. Og når sagerne endelig når herind, er det altid med en beskrivelse af, at det her er en helt håbløs opgave, som man ikke kan løfte uden hjælp. Så peger man på et eller andet, som man kan få øje på ude i horisonten, og det er så den udvikling, vi har set koste os mere og mere," siger han.

Jørn Glerup forventer, at familierådslagning skal være et supplement til de kendte værktøjer og redskaber, som de professionelle kan benytte sig af.

"Men vi håber også, at det kan være med til at tydeliggøre over for forældre, hvad deres rolle og deres muligheder er, og at de i øvrigt har flere ressourcer inden for deres rækkevidde, end de har været klar over. Vi håber også, at det vil forstærke dialogen mellem pædagogen, læreren og familien og være med til at kvalificere lærere og pædagoger. I sidste ende skal det føre til, at børn og unge kan opnå deres udviklingstilbud både i lokalområdet og inden for normalområdet i en længere periode og måske helt og fuldt," siger han.

Det skal nogle af de 21 millioner kroner bruges til. Fra næste år vil nogle af pengene blive lagt ud til de fem lokaldistrikter og blive brugt til at arbejde lokalt og tværfagligt med.

"For det første håber vi, at det vil betyde, at man vil sætte ind tidligere, end man før har gjort. Og at familierådslagning vil være et af de elementer, man vil bruge," siger Jørn Glerup.