Anders og klassekampen

Sikken voldsom trængsel og alarm, synger vi i den tilstundende højtid, når vi søger sammen med familien til hygge og tradition. Billedligt talt kunne man sige det samme om året, der nu går på hæld. Der har været trængsel og tæt ved alarm i BUPL. Fusionsprojektet gav os alle et hektisk, men også lærerigt arbejdsår, og det blev tydeligt, at vi i BUPL har en formidabel sammen-

holdskraft. Uanset om man var tilhænger eller modstander af fusionsprojektet, fik det ikke parlamentariske konsekvenser for de valgte, ligesom ingen valgte gik og smækkede med døren.



Og sammenholdskraft får vi så sandelig brug for med en ny borgerlig regering ved roret, hvor det helt store mantra er valgfrihed. Den enkelte borger skal selv kunne vælge sygehus, pasningsordninger, skoler på baggrund af offentliggjorte karakterer o.s.v.

Klassekampen er afskaffet, siger Anders Fogh Rasmussen. Han har dog ikke udstyret os med en forståelsesramme og begreber som grundlag for denne nye samfundsorden. Men skal vi forstå det sådan, at arbejdsgiverne ikke længere vil søge at hyre arbejdskraft billigst muligt, at arbejdsgiverne ikke længere vil sidde både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø overhørigt, at arbejdsgiverne ikke længere vil holde os uden for indflydelse, at den nye regerings mål er, at arbejdsgiverne nu vil putte reelt indhold i SU- og MED-udvalg? Op til OK02-forhandlingerne lyder det jo nærmest som julegaver.



I udgangspunktet er selvbestemmelse vel ikke så ringe endda. Men det fordrer, at vi har samme vilkår og forudsætninger. Ellers - viser historien - er der social slagside og kun fordele for dem, der i forvejen har det let.

Har regeringen overhovedet nogen som helst dokumentation for, at denne frihedstrang og selvvalgssystemer ikke vender den tunge ende nedad? Nej, det har de selvfølgelig ikke.

Og så er ringen sluttet. Påstanden om at "klassekampen" er aflyst, er noget retorisk vrøvl. Der er mere end nogen sinde brug for fagbevægelsen, og der er brug for, at vi i fagbevægelsen står sammen og kæmper for social retfærdighed i ånden af lighed og fællesskab.



Så lad os holde et skarpt øje med regeringen. Måske er hovedparten af den liberalistiske retorik mest af alt til indvortes brug. Under alle omstændigheder vil vi ikke lade os trække rundt i manegen. Vi vil have politikere med et humanistisk udgangspunkt, der kan indrette og udvikle samfundet på fællesskabets præmisser. Og kampen er ikke aflyst.



Du ønskes en rigtig god jul og et godt nyt år.