Ambassadørerne; Forældre er andet end mor og far

Han har brugt hele sit liv på at arbejde med voksne, som var frustrerede over deres forhold til børn. Familieterapeut og forfatter Jesper Juul har derfor aldrig opfattet sig selv som ambassadør for børnene.

"Jeg har været nødt til at lære mig en masse om børn, men formålet har altid været at tage hånd om de voksne, så de kunne være der for ungerne. Hvis jeg er ambassadør for noget, er det for de nære relationer i familien," siger han.

Jesper Juul har nærmest status som "ham, der ved alt om familier, og hvordan man lever med sine kompetente børn". Når man spørger, hvad en god familie er, kommer svaret da også prompte.



"Jeg ser familier, som lever efter vidt forskellige normer, både hvad angår børneopdragelse og kønsroller. Men de familier, hvor både voksne og børn trives maksimalt, har det til fælles, at man tager hinandens følelser, tanker og grænser alvorligt. Det er også de familier, hvor forældrene prioriterer deres parforhold, så det hele ikke går op i at lege far og mor. Der, hvor forældrene udøver et aktivt, empatisk lederskab, og hvor familien har et aktivt netværk."



Jesper Juul siger, at forældrene i for høj grad leger mor og far, fordi børnene i mange familier tager opmærksomheden på en forkert måde, sådan at hele familiens liv kommer til at handle om, at de voksne er forældre. Jesper Juul mener, at det er fint nok, at pædagogerne på et tidspunkt argumenterede for, at barnet skulle i centrum, at man skulle se tingene mere fra barnets perspektiv. Men nu synes han, at børnene trænger til at komme lidt ud af centrum i familien og i stedet bliver integreret i den.



"Forfærdelig meget energi går med børnene. Forældrene tror, at de skal servicere børnene på samme måde, som pædagogerne gør. Men det skal de ikke, for pædagogik i institutionerne og opdragelse i familien er to forskellige ting. Det slider hårdt på forældrene, hvis de tror, at de er forpligtet til at fortsætte der, hvor pædagogerne slipper. At de også skal sørge for, at ungerne får eksterne stimuli hele tiden. I institutionerne lærer børn at være børn, mens de i familien skal lære, hvordan man er voksen. Og det lærer man kun sammen med voksne, der gør voksenting," siger han.



Hjælp forældrene. Selv om pædagogerne også er voksne, er de der for børnenes skyld. Endda lidt for meget, efter Jesper Juuls smag.

"Hvis jeg skal overdrive en lille smule, så siger jeg, at institutionerne er serviceforanstaltninger, og hvis forældrene efterligner det, oplever børnene jo kun servicemennesker og ikke mennesker, der har et selvstændigt liv for deres egen skyld. Det skal pædagogerne huske, især når de skal hjælpe forældrene med at løse konflikter. De skal være bevidste om, at der findes løsninger, som fungerer udmærket i pædagogiske sammenhænge, men som ikke egner sig til en familie," siger han.



Jesper Juul er nok mest kendt for bogen "Dit kompetente barn", som i en periode fik hans ry til at vokse til guru-lignende højder. Selv mener han ikke, at han er specielt genial. Han har efter eget udsagn måttet opfinde den dybe tallerken et par gange, men til gengæld har det givet ham masser af indsigt.

"Jeg anser det for at være en stor gave, at jeg tidligt i mit professionelle liv fik mulighed for at arbejde med en form for familieterapi (Kempler red.), som egentlig ikke havde nogen færdigformuleret teori eller metode. Det gav mig frihed til at gå på opdagelse og til at lære af familierne og den daglige praksis i stedet for at være bundet af noget, der allerede var formuleret," siger han.



Jesper Juul har gennem årene udvidet sit virkefelt ud over Danmarks grænser. Hans firma "FamilyLab International" er base for den hjælp, han yder til professionelle og forældre fra Lapland til Istanbul.

Og derfor er han konstant på farten. Den nu 60-årige Jesper Juul er glad for, at der er bud efter ham over hele kontinentet, for han synes, det er enormt givende at møde forældre, børn, lærere, pædagoger og terapeuter fra hele Europa. Den ild, som har holdt Jesper Juul brændende gennem alle år - fagligt engagement og social indignation - er stadig blussende.

Mange forældre er det, Jesper Juul kalder "konstruktivt usikre". De er åbne, engagerede og villige til at lære nyt. Andre er "destruktivt usikre", og her har både børn og voksne ondt i sjælen. Derfor skal pædagogerne være gode til at rådgive familierne i at blive bedre til at være familier. For familierne har ikke gode odds for at få livet med børn, arbejde og parforhold til at fungere. Familien står overfor at skulle "opfinde" sig selv forfra. Ikke fordi alt, hvad vores forældre og bedsteforælde gjorde, var forkert, men fordi verden har forandret sig.



"Vores viden om børn er eksploderet de seneste cirka 15 år. Den antiautoritære forældrerolle har spillet fallit, og parforhold fungerer efter nye principper. Samtidig lever vi i et overflodssamfund, som vi først lige er begyndt at lære, hvordan vi skal te os i. Økonomien regulerer ikke længere, om barnet må få én is engang om ugen eller to-tre is om dagen. Der skal helt andre reguleringsmekanismer ind, hvis vi synes, at vores børn ikke skal have for mange is, eller hvad de nu skal lære," siger han.

Jesper Juul mener, at pædagoger bør lære mere om, hvordan de rådgiver forældre i forældrerollen. I pædagoguddannelsen lærer man om børn, men ikke noget om voksne, så det er svært for pædagogerne at snakke med forældrene.



"Pædagogerne kommer ikke uden om at skulle rådgive forældrene, for det vil forældrene gerne have. Det er åndssvagt at tro, at det skulle være bedre for forældre at snakke med en psykolog end med en erfaren pædagog, hvis de er i tvivl om noget i forhold til børnene. Det er tåbeligt, at pædagogerne skal være nervøse for, at de går ind over andres faggrænser bare, fordi de giver forældrene gode råd," siger han.



De stressede børn. Samtidig med, at forældre har svært ved at finde balancen i serviceringen af og opmærksomheden på børnene, er det en stor udfordring for moderne børn at undgå stress, mener Jesper Juul. Han kalder det et folkeligt/kulturelt paradigmeskifte, at de voksne før sagde "opfør dig" og nu siger "skynd dig".

Desuden skal børn i dag få det bedste ud af de cirka 25.000 timer, som de i løbet af en barndom opholder sig i institutioner, hvor betingelserne er alt for ringe - en udfordring, der ville knække de fleste voksne, ifølge Jesper Juul.



"Lidt provokerende kalder jeg institutionerne for pædagogiske tvangsforanstaltninger, fordi børnene er tvunget til at være der. De kan ikke bare gå deres vej, og de kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Det betyder en masse stress, som både forældre, pædagoger og lærere er alt for dårlige til at hjælpe børn ud af. De nøjes desværre for ofte med at blive irriterede over symptomerne," siger han.



Vi er blevet så antiaggressive. Efter Jesper Juuls mening skulle man lave meget mere filosofi med børnene: Lære dem at reflektere over tingene og lære dem at finde ud af, hvem de selv er.

"Mens forældrene dyrker zen-meditation eller går til afspænding for at få lidt ro, så pisker vi bare ungerne af sted. Børn har jo ikke tre-fire-fem timer om dagen uden voksne, hvor de kan gå rundt og skabe sig tosset, stikke hinanden en blodtud og finde ud af, hvor de hører hjemme i hierarkiet, sådan som jeg havde, da jeg var barn. Den slags tolererer vi ikke mere, fordi vi er blevet så antiaggressive," siger han.



En anden ting, der stresser både børn og voksne, er de mange valg. Vi har frihed til at træffe beslutninger i vores liv på et helt personligt grundlag. Ægteskabet er ikke en social nødvendighed, og hvis man får lyst til at skifte uddannelse som 40-årig, så har man muligheden for det. På længere sigt og for vores livskvalitet er det strålende, mener Jesper Juul, men det stresser, fordi det er så nyt, og der skal nok gå en generation eller to, før vi har vænnet os til det.

"Man siger også, at børn har for mange valg, men det handler om, at forældre vælger den mindste modstands vej for at slippe for selv at tage stilling. Den form for valg ender med, at børnene har ansvar for hele familiens velbefindende, og det går ikke," siger han.

Jesper Juul ser for sig, at den nærmeste fremtid for pædagogerne kommer til at handle om ikke at tabe kampen mod det, han kalder neokonservatismen. Det er en bølge, som går sin sejrsgang over hele Europa. Den handler om, at børn skal undervises, fra de er helt små, og at der skal være mere disciplin og kæft, trit og retning.



"Børnepolitikken og til en vis grad også den pædagogiske tænkning styres i alt for høj grad af ældre herrer og damer, som synes at vide rystende lidt om børn og deres trivsel og udvikling. Det er virkelig sådan, at man skulle tro, at de har besluttet sig for, at nu skal samfundet udvikle sig baglæns de næste 20 år. Vi kan bare håbe på, at pædagogernes faglige stolthed er så stor, at de ikke finder sig i, at kvaliteten af institutionerne bliver endnu mere truet, end de er nu," siger han.



Jesper Juul mener, at al snak om, at børn er vores fremtid, modarbejdes hver dag, fordi der konstant spares på institutionerne.

"Pædagogerne protesterer med rette, fordi de ikke har tid til at opdrage børnene. Det er dog meget vigtigt, at de påtager sig den opgave. For når vi har indrettet os sådan, at ungerne er i institution seks til otte timer om dagen, så skal både forældre og pædagoger opdrage. Ellers bliver vi ved med at få børn ud i den anden ende, som har brugt alle deres kræfter på at overleve og totalt mangler sociale kompetencer. Jeg håber, at pædagogerne ikke bare vil forsvare sig, for det er ikke et spørgsmål om, at de leverer dårlig pædagogik. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvilke rammer og hvilket indhold, der er i institutionerne. Og at der er pædagoger nok," siger han.



Jesper Juuls blå bog

Født 18. april i Vordingborg, flyttede siden med familien til Herning og Ebeltoft

Tog efter realeksamen hyre på ØK's Cambodia og sejlede som messedreng/ungkok på det fjerne østen

Lærereksamen 1970 - læste sideløbende idéhistorie på Aarhus Universitet

Arbejdede tre år på Behandlingshjemmet Bøgholt i Viby som lærer og socialpædagog

Arbejdede i ni år på Århus Kommunes Ungdomscenter og uddannede sig som Kempler-terapeut

Oprettede i 1979 Kempler Instituttet i Danmark og var leder af instituttet indtil 2004, men er stadig konsulent og underviser på stedet

Oprettede samme år FamilyLab International, som opererer i ni europæiske lande med Jesper Juul som vejleder, rådgiver og terapeut



Fem kvikke til Jesper Juul

1. Hvordan var din egen barndom og familie?

"Helt almindelig for den tid. For mig var barndommen mest noget, der skulle overstås. Det blev den, da jeg efter realeksamen blev sømand i ØK og fik to fantastiske år på verdenshavene."



2. Har du opdraget dit eget barn, som du har prædiket for andre?

"Nej, det tror jeg ikke, man kan sige - i hvert fald ikke altid og hele tiden. Meget af det jeg prædiker, lærte jeg jo af ham og andre børn, mens han voksede op."



3. Hvad gør dig lykkelig?

"Min kone, min søn og hans søn, og det faktum at jeg stadig er frisk og rask og snart kan flytte ind i det hus på Istrien i Kroatien, som jeg har arbejdet på i 15 år."



4. Hvordan skal dit seniorliv forme sig?

"Jeg skal rejse mindre, lave mere mad til gode venner og forhåbentlig skrive noget mere."



5. Hvad har det givet dig at blive bedstefar?

"Ud over en stor glæde er det først og fremmest stoltheden over, at min søn er en meget bedre far end jeg selv var. Og så ligner mit barnebarn i øvrigt både sin far og mig, så jeg bliver nu konfronteret med mig selv for anden gang og opdager igen ting hos mig selv, jeg synes mindre godt om."



Mine bedste bøger

"Dit kompetente barn", Apostrof 1995

"Her er jeg! Hvem er du?", Apostrof 1998

"Livet i familien", Apostrof 2004