ADHD: Lad dog børn være mærkelige

Wilbur har det hundesvært i skolen. Han får masser af skældud hver dag, fordi han ikke kan koncentrere sig. Hverken lærerne eller kammeraterne forstår ham, og han er ulykkelig. Men så en dag kommer en ny lærer, der ved, hvordan hun skal hjælpe Wilbur, som er ADHD-barn.

Det er kort fortalt handlingen i psykolog Renée Toft Simonsens nye børnebog "Wilbur en møgunge", der udkommer den 6. september. Bogen er bestilt og betalt af ADHD-foreningen.

Målet med bogen er at skabe større forståelse for de problemer, som ADHD-børn står overfor i dagligdagen. Ikke blandt behandlere, men blandt kammerater, deres forældre, venner til forældre, lærere og pædagoger. Og dermed at gøre hverdagen lettere for børnene, der ofte har svært ved at få langtidsholdbare venner.

"Jeg brænder for børn og deres venskaber. Hvordan er det, hvis man ikke har venner? Man skal jo være i besiddelse af nogle sociale kompetencer for at knytte venskaber, og det er ikke alle, heriblandt ADHD-børn, der er lige dygtige til det," siger Renée Toft Simonsen, der har skrevet ni andre børnebøger og en roman.

Hun skrev speciale om ADHD-børn og om, hvor vanskeligt det er for dem at indgå i sociale sammenhænge med andre børn.

"Børn med ADHD er i verden på en måde, der tit afføder negative reaktioner, både fra kammerater og voksne. Da jeg researchede til mit speciale, læste jeg årsrapporten fra Børns Vilkår, hvor et barn udtalte, at "hvis man ikke har nogen venner, er det som om, man ikke findes". Jeg fandt ud af, at børn med ADHD virkelig har svært ved netop det. Hvad gør det ved deres selvværd og selvfølelse? Ved deres udvikling og det at vokse til? Forskningen viser, at de får dårlig selvfølelse, mister troen på, de er noget værd, og føler sig anderledes og udenfor," siger hun.

Konsekvenserne af at vokse op uden venskabelige relationer er, ifølge Renée Toft Simonsen, alvorlige senere i livet.

"Barn-barnrelationer er vertikale i modsætning til barn-voksenrelationer, der er horisontale. De vertikale relationer er en vigtig baggrund for udvikling, fordi man kigger på de andre, øver sig på færdigheder som for eksempel konfliktløsning og samarbejde. Hvis man ikke får de erfaringer i barndommen, kan man få vanskeligheder senere i livet. Forskningen viser, at mange ADHD-voksne er ensomme og isolerede på grund af dårlig selvfølelse," siger hun.



Snævert normalitetsbegreb. I de senere år er antallet af børn med diagnosen ADHD steget markant, som man blandt andet kunne læse i det seneste nummer af Børn&Unge.

Renée Toft Simonsen mener, at den store stigning i højere grad skyldes større synlighed, end at der er tale om en reel stigning.

"For det første bliver vi bedre til at identificere børnene. For det andet har vi fået øje på dem, og der er en tendens til, at vi ser det, som vi kigger efter. De har altid været der, men nogle har måske kunnet kues med smæk og skældud. I dag har vi ikke den samme disciplin og de samme sanktionsmuligheder i skoler, institutioner og i familierne, så de kan i højere grad få lov til at være ADHD-børn," siger hun.

"Men samtidig er normalitetsbegrebet blevet snævert, og det bekymrer mig. Alle skal guddødemig passe ind. De skal kunne læse i en bestemt alder, ellers kommer de på støttecentret. Hvis de læsper, skal de til talepædagog, hvis de er urolige, er der også noget i vejen. Så har vi lige en instans, som barnet skal omkring. Man finder alle afvigelser, fordi man leder efter dem. Vores yngste havde en lille s-lyd, og hans lærere syntes, at en talepædagog skulle kigge på ham. De spurgte os, om vi syntes det samme, men jeg sagde "nej tak". Lad dog børn være forskellige og mærkelige. Vi mennesker er jo forskellige og mærkelige på alle mulige måder - det er en del af livet og noget af det, der gør livet charmerende. Selv børn, hvor man tænker, at de er normale, men bare lidt urolige eller umodne, kan blive skilt ud. De får en opfattelse af ikke at være gode nok og ikke være som de andre. Den indsnævring af normalitetsbegrebet er blandt andet sket, fordi vi skal veje, måle og teste alt. Vi forenkler ting for at passe ind i bokse. Jeg tror, flere børn får en ADHD-diagnose og andre diagnoser, fordi vi fokuserer på dem, der ikke passer i boksene," siger hun.



Medicin eller ej. Renée Toft Simonsen mener også, at de store klassekvotienter og de mange børn på få kvadratmeter i institutionerne har en del af skylden for, der ikke må være så store afvigelser i børns adfærd.

"Når man er én lærer til 28 elever eller få pædagoger til mange børn, stiller det store krav til begge parter. I skolen er værdien, at børnene skal lære noget. Værdien er ikke, at det skal være sjovt at gå i skole."

Renée Toft Simonsen og hendes mand har selv taget konsekvensen af dårlig kommunikation og manglende rummelighed i deres børns skole. De har meldt drengene Jens-Kristian, 12, og Hugo, 9, ud af kommuneskolen og ind i en friskole, mens Ulrikke, snart 14, efter eget ønske blev i sin klasse.

"Jeg synes, der mangler rummelighed til de urolige børn. Det gælder både ADHD-børn og de, der "bare" er urolige. De får alt for megen skæld ud, og det går ud over deres selvfølelse. Og hvem er de næste, de begynder at skille fra? Hvad med dem, der er alt for stille? De bidrager ikke med noget, må de være der," spørger hun og har selv et klokkeklart svar.

"Selvfølgelig skal vi være rummelige og accepterende over for forskelligheder. Og vi skal have ressurserne til det. Jeg synes, at det er vigtigere, børnene lærer at være gode ved hinanden, end de lærer at læse hurtigt."



Bekymret over medicinforbrug. I det seneste nummer af Børn&Unge sagde flere bekymrede psykologer og læger, at følgevirkningen af manglende rummelighed var flere ADHD-diagnoser og et stærkt stigende medicinforbrug. Medicinen gør urolige og besværlige ADHD-børn nemme, og så er der ingen problemer med rummeligheden.

Psykolog Renée Toft Simonsens er også bekymret over det høje medicinforbrug, men hun forstår de forældre, der ser medicin som deres eneste udvej.

"Jeg synes, det er en alvorlig sag at medicinere børn. Hvis jeg havde et ADHD-barn, ville jeg gå meget langt, inden jeg medicinerede. Samtidig siger forskningen, at medicin giver børnene ro til at lære noget og til at nå at opfange de sociale signaler. Pludselig kan barnet mange flere ting og oplever større succes og færre nederlag. Men man skal være meget opmærksom og ikke bare udskrive. Problemet er, man ikke ved, hvad der sker på længere sigt. Man kender ikke langtidsvirkningerne og ved ikke, hvad medicinen gør ved kroppen. Kroppen skal jo kunne udskille medicinen, nyren og leveren skal kunne følge med. Men hvis man er et sted, hvor barnet og familien er ved at gå op i limningen, så kan medicin være en løsning. For det er jo lige nu, vi er her. Det er lige nu, vi skal have det godt. I morgen er vi her måske ikke mere," siger hun.





Renée Toft Simonsens tip til pædagoger og lærere



• Læs "Wilbur en møgunge" højt for børnene i institutionen.

• Snak indbyrdes i personalegruppen samt med barnets familie og kammerater om ADHD og om de særlige behov, som ADHD-barnet har.

• Lad barnet løbe en tur rundt på legepladsen, hvis han bobler over af aktivitet og ikke kan finde ro til at lege, spise eller lignende.



• Anskaf følgende hjælpemidler til barnet i skolen: En sensorpude, som man kan vippe og sidde uroligt på uden at forstyrre resten af klassen. Et lydløst æggeur, så barnet kan overskue, hvornår timen er slut. En gummibold med knopper, som han kan klemme om, når det bliver svært at sidde stille. Blade til at kigge i, mens han venter på at få hjælp fra læreren.





Drømme om en god barndom



Når man spørger unge og voksne med ADHD om deres ønsker

til barndommen, svarer de:

• at man havde givet os lov til at være anderledes.

• at de andre børn havde vidst, hvorfor vi var anderledes.

• at vi havde fået hjælp til at acceptere vores vanskeligheder.

• at andre havde accepteret os, som vi var.

• at vi var blevet respekteret, selv om vi så ofte mislykkedes.

• at man havde lagt mærke til, hvor meget vi gjorde for at kompensere, og hvor trætte, vi blev.

• at man havde set, at vi ikke var uartige, men børn med et handicap, der kæmpede for at fungere.

• at man havde været opmærksomme på os, der er stille, søde

og dagdrømmende.

Fra "Wilbur en møgunge", der koster 75 kroner og kan købes på www.adhd.dk





Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder



Undersøgelser viser, at 3-5 procent af alle børn har vanskeligheder og opfylder kriterierne for ADHD. Det betyder, at der statistisk set er et barn med ADHD i hver klasse.

ADHD står for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder og betegnes som en forstyrrelse, der primært optræder hos børn og unge.

Børn med diagnosen ADHD bliver karakteriseret som urolige og hyperaktive. Den første beskrivelse af børn med disse adfærdsmæssige problemer går 100 år tilbage. Siden er disse børn blevet kaldt MBD børn. Det står for Minimal Brain Damage/Dysfunktion. Denne diagnose blev i 1980'erne afløst af ADHD. Desuden er den svenske psykiater Christopher Gillberg ophavsmand til diagnosen DAMP.

Læs mere på www.adhd.dk