Århus dropper taxameterplaner

På en skala fra et til 10 er Claus Jensen, faglig sekretær i BUPL Århus Kommune, ikke i tvivl om, hvor han skal placere denne begivenhed:

"12!" fastslår han.

Det, der får skalaen til at sprænge, er, at byrådspolitikerne i Århus i sidste uge besluttede at droppe planerne om at indføre taxameterbetaling i de århusianske daginstitutioner.

"Det er en meget stor succes. Det har også været en enorm indsats fra den enkelte institution, og ikke mindst forældrene, som meget hurtigt gennemskuede, hvad det her gik ud på. De blev jo lovet, at de kunne få institutionerne billigere, og det blev mere fleksibelt. Men forældrene kunne hurtigt se, at det blev dyrere, at det nok blev dem, der kom til at betale regningen, og at det også blev mere ufleksibelt," siger Claus Jensen, der glæder sig over, at alle forældrene har stået sammen om modstanden mod taxameterordningen.

"Det er fantastisk, at det blev så markant," siger Claus Jensen.



Pædagogiske konsekvenser. Planerne om taxameterbetaling har rumsteret i den jyske hovedstad i over et år. Dengang vejrede Venstre politisk morgenluft, da en meningsmåling i Jyllands-Posten viste, at forældrene gerne ville have en sådan ordning.

Siden har Århus Kommune lavet en rapport om positive og negative sider ved ordningen, og rapporten viser i hvert fald, at det koster mange penge at indføre taxameterbetaling. Alt efter hvilken model, der vælges, ville Århus Kommune skulle dække en betydelig nedgang i forældrebetaling. Den billigste model, modulordningen, ville betyde 65,8 millioner kroner mindre i kommunekassen. Den dyreste, flexbrikken, 201,6 millioner kroner mindre.

Rapporten påpeger også, at taxameterordninger kan have pædagogiske konsekvenser:

l Påvirkning af børnenes institutionsliv.

l Mulighed for mere tid for forældre sammen med børnene.

l På skolefritidsområdet kan taxametermodeller være med til at fastholde de ældste børn længere i tilbuddene.

l De skrøbelige børn risikerer at komme i klemme.

Sådan lyder de pædagogiske konsekvenser i rapporten, men de pædagogiske argumenter er blevet hjulpet godt på vej i den høringsrunde, som taxameter-ordningen har været igennem. Her har 281 institutioner givet forslaget nogle ord med på vejen - og samtlige høringssvar er negative overfor ordningen.

Det har gjort indtryk, erkender Hans Skou, børnepolitisk ordfører for Venstre i Århus Kommunalbestyrelse.

"I høringssvarene er det ret svært at finde ret mange positive svar, hvis man nu skal være lidt sarkastisk. Der er faktisk ikke et eneste. Og når man både tager høringssvarene og den økonomiske situation i Århus, så er vi ikke umiddelbart positive overfor ordningen lige nu. Det økonomiske råderum er simpelthen ikke til at gennemføre det lige nu," siger Hans Skou.

Hvad har vejet tungest, høringssvarene eller økonomien?

"Det er en blanding af begge dele. Sådan en markant negativ holdning til tingene gør jo også indtryk."

Men derfor kan forslaget godt dukke op igen, påpeger Hans Skou.

"I det visionsprogram, vi er valgt på, står der specifikt, at det er noget, vi vil arbejde på at få gennemført. Når økonomien så ikke er til det, og når der blandt dem, der har svaret i høringsrunden, ikke er en særlig positiv holdning til det, så mener vi ikke på nuværende tidspunkt, at man skal gå videre med det," siger Hans Skou.



Vigtig beslutning. Søren Winther, rejsesekretær i BUPL, håber, at resultatet i Århus kan bruges andre steder i landet.

"Nu dropper alle kommuner ikke ud af den tænkning, fordi Århus Kommune gør det. Men argumenterne kan vi bruge til sagligt og fagligt at undgå modul- og taxameterordninger fremover.

Så principielt er det meget vigtigt for BUPL," siger Søren Winther, der gerne vil rose de århusianske politikere for at lytte til de indsigelser, der har været.

"Vi oplever tit, at høringer, hvor man vil ændre på struktur og styring, opleves af institutionerne som det rene tomgang, fordi beslutningerne allerede er taget. Her tjener det til deres ære, at de rent faktisk lytter til borgerne, når man inddrager dem i en demokratisk proces. Det er både godt og perspektivrigt," siger Søren Winther.





Tre modeller for taxameterbetaling

Flexbrikken: Der betales kun for forbrugt tid. Der stemples ind og ud løbende. Forældrene skal ikke på forhånd angive, hvornår deres børn er i institutionen.

Manglende forældrebetaling: 201,6 millioner kroner.

Klippekortet: Der købes et fast antal timer. Forældrene skal på forhånd angive, hvor lang tid deres børn i den kommende periode vil bruge institutionen. Det er frit, hvor i åbningstiden timerne forbruges. Uforbrugt tid refunderes ikke og kan heller ikke overføres.

Manglende forældrebetaling: 130,5 millioner kroner.

Modulordning: Der købes et bestemt antal moduler. Forældrene skal på forhånd angive, hvilke moduler (fastlagte tidsrum) de vil anvende.

Manglende forældrebetaling: 65,8 millioner kroner.

Rapport om taxameterbetaling, Århus Kommune