1576

Pædagogerne er pressede, og presset stiger år for år. Det kan aflæses direkte i antallet af fyringssager, som bare bliver ved med at stige. I 2002 steg antallet af fyringer med 30 procent på bare et år - til 1576 sager, som omhandler i alt 1895 personer. Det er et uhørt højt tal for en enkelt faggruppe, og det overstiger klart antallet af fyringer hos lærere og sygeplejersker, faggrupper, som pædagoger ofte sammenlignes med. Statistisk set vil hver eneste pædagog i løbet af sin karriere opleve at blive offer for en afskedigelsessag.

"Du har ikke engang det korrekte tal," siger Karin Sørensen, socialrådgiver og personsagsbehandler i BUPL Vestsjælland.

"Det korrekte tal er højere. Du har jo kun de registrerede sager. Ude i afdelingerne indgås der fratrædelsesaftaler på måske op til en tredjedel af de officielle sager," siger Karin Sørensen i telefonen.

"Vi indgår mange fratrædelsesaftaler af hensyn til det enkelte medlem. Når folk kommer ud af et arbejdsforhold, så er det mere hensigtsmæssigt og skånsomt at lave en aftale, for det er voldsomt at få en opsigelse ind ad døren. Men de sager bliver ikke registreret i BUPL's forbundshus, så det faktiske antal er langt højere," siger Karin Sørensen.



Nedskæringer. De sager, som BUPL's forbundshus får ind ad døren, bliver ikke registreret efter fyringsgrund. Det er ikke praktisk muligt at opdele dem på den måde.

Men Hans-Peder Nielsen, personsagsbehandler i BUPL Vejle Amt, mener, at den voldsomme stigning i 2002 især skyldes de kommunale nedskæringer.

"Der sker det, at man reducerer rundt omkring i kommunerne, og det slår igennem. Det er ikke så meget fnidder-fnaddersagerne," anslår han.

"I nogle kommuner har man lavet en jobbank, der fungerer fornuftigt. Andre steder fungerer det ikke, for man har ikke pligt til at vurdere dem, der står i jobbanken først, man kan bare søge uden om, og så har den ikke så meget effekt," siger Hans-Peder Nielsen.



Ingen rummelighed. Men samarbejdsproblemerne fylder stadig meget i statistikken, mener Karin Sørensen:

"Hvor vi råber på større rummelighed, så kan vi ikke magte det. Der er ikke plads til de pædagoger, der ikke er superpædagoger uden sygedage. Du skal også kunne møde tidligt og sent, så pædagoger skal ikke selv have børn, som de skal hente i andre institutioner, for det kan de ikke nå. Det kan ikke hænge sammen mere. Hvis ikke du har superpædagoger, så bliver de indstillet til afsked."

Hans-Peder Nielsen er enig i, at der ikke skal så meget til, før en fyring kan komme på tale:

"Rummeligheden er ikke så stor mere. Der skal ikke så meget til mere, så finder man en anledning til at fyre folk. Man er blevet mere skarp i kanten," siger Hans-Peder Nielsen og peger især på nedskæringerne og de følgevirkninger, de giver, som den store årsag til problemerne.

Eller som Karin Sørensen siger:

"Når krybben er tom, så bides hestene."



Magtesløshed. Kravene er simpelthen ved at blive for store.

"Der er for mange børn til for få pædagoger. Så opstår der den magtesløshed over ikke at slå til. Der kræves beskrivelser af det enkelte barn, og især dem med særlige behov. Hvornår skal pædagogerne nå det, hvis der er en pædagog til 20 børnehavebørn. Kan de nå at få puttet noget mad hovedet på dem og få givet dem en gulerod? Mange gange så er det bare det," siger Karin Sørensen.

"Og så er det, at de retter det indad mod sig selv og bebrejder sig selv, at de kan ikke give de enkelte børn det, de godt vil give dem, og at de ikke kan forsvare deres faglighed længere. Og så bryder de sammen. Af stress. Og så er det ud af vagten," siger Karin Sørensen.

Hun påpeger også, at pædagoger på grund af det stigende pres ændrer indstilling og begynder at kontrollere hinanden og måske begynder at efterprøve, om kolleger faktisk er syge.

"Men når man så får snakket med dem i en stille stund, så siger de også, at "det er forfærdeligt. Men vi gør det også, fordi vi mangler de hænder. Sådan ønsker vi det ikke for hinanden, men pludselig er vi drevet helt derud, hvor vi slet ikke kan kende os selv"," fortæller Karin Sørensen.

"Jeg kan frygte, at det ikke bliver bedre. Jeg ved ikke, hvad der skal til. Men vi skal have hevet i nødbremsen," fastslår Karin Sørensen.



Misbrug. Både Hans-Peder Nielsen og Karin Sørensen advarer om, at pædagoger nu er så pressede, at der begynder at komme flere og flere sager, hvor pædagoger har udviklet et misbrugsproblem, typisk med alkohol, medicin eller mad.

"Den type sager, der træder frem her i området, og jeg tror, det er et generelt problem, er misbrugsproblemer. Jeg har ikke undersøgt det statistisk, men vi ser det mere og mere," siger Hans-Peder Nielsen, der kalder misbruget for en følgevirkning af det hårde arbejdspres.

"Jeg tilskriver det, at man skal løbe stærkere, at arbejdet bliver mere krævende. Der er ikke så meget plads til at lave en skævert," siger Hans-Peder Nielsen.

"Jeg er meget overrasket. Jeg kommer fra et andet område, hvor det ikke var så usædvanligt - restaurationsbranchen. Men vi er altså begyndt at få den slags sager ind, og det træder mere og mere frem. Folk kan simpelthen ikke klare dagen, og så går det rivende galt. Jeg har kun været her godt og vel et par år, og i starten synes jeg ikke, vi havde den slags sager," siger Hans-Peder Nielsen og fremhæver, at der er nogle kommuner, som forstår at sætte fornuftige tiltag i gang, hvor folk for eksempel bliver tilmeldt en kursusrække på Vejle Amts alkoholambulatorium.

Også Karin Sørensen har oplevet en stigning i antallet af sager med misbrugsproblemer.

"Jeg har haft diskussionen om, hvorvidt pædagoger på lykkepiller kan passe deres arbejde. Der er alkoholmisbrug, men jeg vil også sige madmisbrug. Vi ser flere og flere fede pædagoger. På nuværende tidspunkt har jeg i hvert fald to sager, hvor man vil afskedige en pædagog på grund af fedme," siger Karin Sørensen og tilføjer, at den ene kommune umiddelbart vil vente med en afskedigelse, mens den anden er parat til at afskedige den overvægtige pædagog.



Afskedigelses-sager i BUPL

1995 1127

1996 1170

1997 1181

1998 1214

1999 1241

2000 1239

2001 1231

2002 1576



Antal afskedigelsessager 2001

Afskedigelsessager Antal medlemmer Procent

BUPL 1231 50.000 2,50

Danmarks Lærerforening* 300 62.000 0,48

Dansk Sygeplejeråd 570 64.000 0,89

Dansk Socialrådgiverforening 110 6.500 1,69



*Oplysningerne fra Danmarks Lærerforening beror på et skøn, da det nøjagtige antal afskedigelsessager ikke opgøres med sikkerhed