100 dage med Birgit

Formandskontoret i forbundshuset på Blegdamsvej ligner sig selv fra dengang for - surprise, surprise - ikke så længe siden, da det var Bente Sorgenfrey, der beboede det. Efterfølger Annette Trads Hansen sad ganske kort tid, men nåede at skifte stolene omkring mødebordet ud, hænge et enkelt nyt skilderi på væggen og erstatte en to-personers lædersofa med en privatejet polstret sag i et koboltblåt vævet stof, som fulgte hende i tiden som forbundets næstformand.

Birgit Elgaard, som 19. juni har været forbundsformand i 100 dage, er - også - hvad kontorindretning angår gået forsigtigt til værket. Lædersofaen er kommet tilbage på sin vante plads. De nye stole omkring mødebordet står her stadig. Eneste virkelige nyskabelse er en farvestrålende plakat med inskription, som Birgit Elgaard fik i afskedsgave fra Fristedet, den klub i Aalborg, hvor hun arbejdede, indtil hun blev valgt som faglig sekretær i den lokale fagforening, BUPL Nordjylland. Kollegerne fra dengang ønsker held og lykke ovre i København og beder til, at hun i sin nye position ikke glemmer klubverdenen.

"Det er rart at have noget med derhjemme fra," siger Birgit Elgaard.

Og hjemme er stadig barndomsbyen Aalborg, uanset at hun tilbringer alle ugens hverdage samt også nogle weekender i København, hvor hun for nylig har fået tjenestebolig - en 3-værelses lejlighed, som venligst er udlejet af Danmarks Lærerforening.

"Det er billigere end at bo på hotel, og så er det godt for sjælen at have sit eget sted, når man er så meget hjemme fra, som jeg er. Det går selvfølgelig ud over privatlivet, men det giver ro til arbejdet, og det har jeg som ny på posten ret meget brug for."



Ydmyghed. Og hvordan synes hun så selv, at de første 100 dage som forbundsformand er forløbet?

"Det er gået godt, det er gået stærkt og det har været intenst. Der har været rigtigt mange bolde i luften på én gang. Jeg fik at vide, at det kræver hår på brystet at være forbundsformand, men endnu mere synes jeg, at det kræver ydmyghed og en tro på, at pædagogerne har brug for BUPL, og det er jeg slet ikke i tvivl om, at pædagogerne har.

Hvad har for dig især været vigtigt?

"Konsolideringen af BUPL efter et forløb, som ikke tjente organisationen til ære. Desuden har det for mig høj prioritet at få ændret regelsættet vedrørende valgte, lønnede tillidsfolk, så der bliver sat en stopper for dobbelt aflønning, når politikere skifter til enten et funktionærjob i BUPL eller bliver valgt til et lønnet tillidshverv i en anden faglig organisation."

Du blev forbundsformand i en ret speciel situation - nogle vil måske sige i mangel af bedre?

"I mangel af bedre, nej, det mener jeg ikke var tilfældet. Rundt om i BUPL sidder så mange engagerede og kompetente folk, at jeg helt sikkert ville have fået en modkandidat, hvis man havde set på mig som en "i mangel af bedre"."



Eksamenspensum. Birgit Elgaard støtter sig gerne til et talepapir, når hun optræder i større forsamlinger. Det kan efterlade indtrykket af en forbundsformand, som går forsigtigt til værks. Play it safe, som de siger på udenlandsk. Hvad siger hun selv?

"Det med talepapir er ikke noget jeg er begyndt på, det gjorde jeg også som faglig sekretær oppe i Nordjylland. Jeg har altid lagt vægt på at være godt forberedt. Men selvfølgelig er det også udtryk for, at der hører en vis læretid til at blive forbundsformand. Det er noget andet end at være tillidsmand i en lokal fagforening. Spektret af spørgsmål og sager, man skal forholde sig til, er langt bredere. Derfor har jeg også ment, at det var fornuftigt at træde varsomt til en start."

Hvad skal nås, inden du og det øvrige forretningsudvalg skal til eksamen på kongressen i november?

"Rigtig meget, faktisk. Vi skal blandt andet have lavet en forretningsorden, som angiver, hvem der har kompetence til hvad, og hvordan samspillet i forretningsudvalget skal være. Det lyder måske meget internt, men krisen, BUPL netop har gennemlevet, var et eksempel på, hvordan det kan gå, når der er tvivl om rollefordelingen. Det er ligesom at starte en ny institution. Man afklarer, hvem der tager sig af hvad, og hvad det er for en kultur, man vil skal præge stedet. En anden vigtig opgave er at få lavet et arbejdsprogram for den næste kongresperiode, som er let at forstå og bruge for hele organisa-

tionen."



Lyttetræning. Mens krisen i BUPL stod på, gik der en del historier om, hvordan medlemmerne af forretningsudvalget var ved at rykke hovederne at hinanden. For eksempel sagde Annette Trads Hansen ved sin fratræden, at hun var blevet mobbet ud, og at arbejdsklimaet i forbundsledelsen var forfærdeligt.

Birgit Elgaard, som først kom i forretningsudvalget på den ekstraordinære kongres i december og derfor kun fik sidste kapitel af "magtkampen" efter Bente Sorgenfreys afgang til hovedorganisationen FTF med, giver følgende miljøvurdering af forretningsudvalgets nuværende tilstand:

"Vi kommer godt ud af det med hinanden. Man siger sin mening, men der arbejdes også hårdt på at lære at lytte og forsøge at forstå. Alle er sig bevidst, at der er brug for et fælles træk, men også, at der ikke må gå så meget konsensus i tingene, at vi bliver kedelige. Om mine kolleger vil jeg i øvrigt sige, at de sidder i forretningsudvalget, fordi de vil BUPL det bedste, og så er det nogle usædvanligt arbejdsomme mennesker."

Og det gælder også forbundsformanden?

"Det skulle jeg mene. Jeg kunne ønske mig, at døgnet havde 50 timer i stedet for 24."



At ville, vi vil. Med udgangspunkt i de forhold, hun kendte fra BUPL Nordjylland, har Birgit Elgaard talt for, at der skal være plads for forskelligheder i forbundsledelsen - også af den (fag)politiske slags.

Er der det, Birgit, og hvori består de?

"Der er forskellige personligheder og måder at udtrykke sig på. Der er dem, der har siddet i forretningsudvalget rigtigt længe og bærer på en tradition, der er en mellemgruppe og så er der et par helt nye. Politisk er vi vel forskellige, men i forhold til det, der vedrører BUPL, er der højst tale om nuanceforskelle."

Holdets styrker og svagheder?

"Vi vil det her i fællesskab. Det er styrken. Med hensyn til svaghederne skal jeg lige tænke mig om én gang til. Jeg kan ikke umiddelbart komme på nogen, men som jeg har nævnt før, skal vi midt i al enigheden passe på, at vi ikke bliver kedelige. Vi skal sammen og hver for sig turde stå frem med vores holdninger. Det hører til, hvis man - og det er vores ambition - vil fremstå som en stærk og synlig ledelse."



Respekt og gamle dyder. Synlig har BUPL godt nok været på det seneste, men det på den kedelige måde. Kendt viden om, som organisationen er blevet for at have forkludret en banal personsag og for at have nogle efter manges mening lovligt lukrative fratrædelsesvilkår for politikere.

BUPL har været i krise. Er BUPL stadig det? Hvad mener man ude i miljøet?

"Vi har, det kan ikke nægtes, skadet fagbevægelsens omdømme. Det er der selvfølgelig nogle, som fryder sig over, men jeg møder i de andre organisationer og hos vores modparter en betydelig respekt for måden, hvorpå vi har håndteret problemerne. Det samme synes jeg gælder pressen. Den gav os mulighed for at kommunikere budskabet om, at der var begået fejl, og hvad vi ville gøre for at forhindre gentagelser. Meget fair. Nu er det op til os selv at levere varen, og der skal ikke være nogen nølen dér."

Grund til en vis optimisme altså?

"Bestemt. Resultaterne begynder da også at indfinde sig igen. At regeringen forleden måtte trække sit lovforslag om private, profitgivende daginstitutioner, fordi de faste støtter i Dansk Folkeparti af BUPL lod sig overbevise om, at forslaget var dårligt, er et af dem. Et andet er, at vi i forhold til Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund har et samarbejdsprojekt på bedding, som kan blive til stor gensidig fordel."

Hvordan ser fremtiden ud for BUPL i din optik. Hvad er det for et billede, omverdenen skal have af pædagogernes fagforening?

"Den skal være pædagogprofessionens fagforening, kendt for et åbent og virksomt medlemsdemokrati og stedet, man henvender sig, når man vil have kvalificeret viden om børn og unges vilkår og behov."

Ellers noget?

"Vi har problemer med at tiltrække de unge pædagoger, men jeg tror ikke et øjeblik på, at svaret er en strømlinet forsikringsfagforening. Tværtimod skal vi bøje i neon, at fællesskabet og solidariteten er vejen frem, fordi den kollektive styrke er betingelsen for individuelle muligheder. Det er det, der er fagbevægelsens sjæl, og også de unge vil et BUPL med sjæl," siger en fortrøstningsfuld og beslutsom Birgit Elgaard efter sine første 100 dage i formandsstolen. l