10 kommuner vil ud af madordninger

10 af landets 98 kommuner er så utilfredse med den tvungne frokostordning i børnehaver og vuggestuer, at de har søgt Indenrigs- og Socialministeriet om dispensation via den såkaldte udfordringsret. Kommunerne har ellers fået flere penge og mere tid til at indføre ordningen. Men der er stadig utilfredshed med ordningen. En af de utilfredse kommuner er Haderslev. Her mener formanden for børne- og familieudvalget, Mads Skau (V), at den er unødvendig og spild af penge.

"Vi har ikke noget problem med, at børnene ikke får mad med. Det er der kun en lille håndfuld, der ikke gør, og dem kan vi sagtens håndtere. Så vi har svært ved at se, hvorfor vi skal bruge så mange penge på ordningen," siger han. En sag fra Lejre Kommune viser imidlertid, at der ikke er meget håb for kommuner, der ønsker at slippe for den tvungne frokostordning. I foråret blev den såkaldte udfordringsret ellers indført. Den har til formål at bekæmpe unødige regler og bureaukrati på daginstitutionsområdet. Men Lejre Kommune har fået afslag på sin ansøgning. Det fremgår af et brev til kommunen fra Indenrigs- og Socialministeriet.

"Det er vi ikke tilfredse med. Vi bryder os ikke om at blive tvunget ovenfra til at indføre sådanne regler. Langt størstedelen af vores børn har gode madpakker med, så vi har ikke det store problem," fastslår formand for børne- og ungdomsudvalget i Lejre Kommune, Karen Højte Jensen (C).

Madordningen, som er indført af regeringen, har mødt massiv kritik fra flere sider. Og i forbindelse med regeringens og Kommunernes Landsforenings (KL) økonomiforhandlinger i sommer blev det aftalt, at kommunerne kunne vente med at indføre ordningen til 2011. Samtidig fik kommunerne 400 millioner kroner ekstra.

Men trods disse forbedringer vil mange kommuner altså stadig helst slippe for den.



Politisk uenige. Halvdelen af de ansøgninger, som Indenrigs- og Socialministeriet har modtaget, er kommet efter kommuneaftalen, oplyser souschef i ministeriet ­Charlotte Søderlund.

"Det kan være et udtryk for, at kommunerne er politisk uenige i indførelsen af madordningen. Eller også kan det være et tegn på, at kommunerne ikke er klar over, at madordningen er blevet forbedret," siger hun.

Ministeriets begrundelse for at afvise Lejre Kommunes ansøgning er, at der er tale om ny lovgivning, som endnu ikke er trådt i kraft og derfor ikke har været afprøvet i praksis.

Den tvungne frokostordning har betydet, at kommunerne må investere i nye køkkener. Det er nemlig langtfra alle daginstitutioner, der har et egnet køkken. Sådan er det også i Haderslev Kommune.

"Vi skal investere cirka 35 millioner kroner i køkkener. Men hvorfor skal vi bruge så mange penge, uden at vi får noget igen? Børnene har jo gode madpakker med. Og vi får ikke bedre børnepasning af det. Tværtimod optager køkkenerne plads i institutionerne," siger Mads Skau fra Haderslev.

Haderslev Kommune venter stadig på svar på sin ansøgning. Men ifølge ministeriet skulle der være afgørelser på vej i flere af sagerne.

Udover Haderslev og Lejre har Kalundborg, Herlev, Svendborg, Stevns, Faxe, Køge, Slagelse og Kerteminde kommuner søgt om at blive fri for frokostordningen.