Ytringsfrihed: Man skal sige sin mening

14 måneder efter at have fået en tjenstlig påtale, som han selv betegner som uretfærdig, havde Jørgen Grønne Jørgensen fået nok af at være institutionsleder i Dianalund Kommune. Nu er han leder af børnehaven Humlebien i byen Dalmose syd for Slagelse. Kommunen hedder Hashøj. Her har han været i lidt over et år.

Jørgen Grønne Jørgensen har ikke fortrudt, at han blandede sig i den offentlige debat, selv om han ragede uklar med såvel lokalpolitikere som kommunale topchefer i Dianalund.

»Skal man bare sidde som kujon og holde sin mund? Det er ikke særlig rart bare at sidde som en mus og ikke sige noget. Jeg er blevet opdraget hjemmefra til, at man skal sige sin mening.« 

Tendensen til at kommunerne presser pædagogerne ud af den offentlige debat, bekymrer Jørgen Grønne Jørgensen.

»Hvis ingen tør ytre sig, så bliver det også en fremtidig procedure, at man beder folk om at holde mund. På en pæn måde selvfølgelig: "Du er en del af ledergruppen, så du skal være loyal",« siger Jørgen Grønne Jørgensen, 40 år, der har været daginstitutionsleder i ni år. Og i den tid har han altid sagt sin mening, når han har følt det påkrævet.

»Det er vigtigt, at man bruger sin ret til at ytre sig, for hvis man har en mur af tavshed, så sker der ikke nogen udvikling.« 

Det er derfor, Jørgen Grønne Jørgensen her fortæller sin version af det, der endte med at blive en kamp mod Dianalund Kommunes administrative og politiske ledelse.



Nej til Leg og Læring. For fire år siden var Jørgen Grønne Jørgensen en populær leder af Ruds-Vedby Fritidshjem i den vestsjællandske kommune Dianalund. Politikerne var fulde af ros, og der var også kontant belønning, når de lokale lønkroner skulle fordeles. 

»Jeg har fået fedterøvstillæg, som jeg selv kalder det, for jeg har altid været imod lokal løn, men jeg har fået det hvert eneste år. Og første gang jeg skulle forhandle Ny Løn, fik jeg to tillæg, et for "fleksibilitet og samarbejde" og et for "ledelsesstil". Og lige pludselig så er man ikke samarbejdsvillig mere. Hvordan kan det ændre sig,« spørger Jørgen Grønne Jørgensen. Men han kender godt svaret: Han er kritisk og går ikke stille med det.

Kommunens ledelse har fået den ide, at Leg og Læring skal indføres i Dianalund. Planen indeholder også en besparelse på 15 procent, og kommunens fritidshjem skal laves om til skolefritidsordninger.

»Man ville selvfølgelig høre folk om planerne, som man altid siger. Men man ønskede i virkeligheden ikke at høre folk. Man ønskede bare at gøre det, man havde bestemt sig for,« fortæller Jørgen Grønne Jørgensen, der er meget kritisk overfor planerne. Han stiller spørgsmål hele vejen gennem processen og sikrer sig, at kritikken af planerne også kommer frem. 

»På et tidspunkt må man sige noget, også bare så der ikke efterfølgende står, at alle var enige om, at vi skulle have Leg og Læring. Det var vi ikke,« fastslår Jørgen Grønne Jørgensen. 

Planerne møder også modstand blandt forældrene i Ruds-Vedby.

Den åbenmundede Jørgen Grønne Jørgensen falder ikke i de kommunale chefers smag.

»Det tog ikke så lang tid, så kom kulturchefen på besøg. Hun snakkede om alt muligt andet først, men jeg vidste godt, hvorfor hun var kommet: Jeg sagde: "Helt ærligt, du kan lige så godt sige, hvad det drejer sig om, for jeg kan næsten regne ud, hvorfor du er sendt herud. Du synes, jeg skal være lidt mere tavs, end jeg har været." Hun sagde det ikke så tydeligt, hun svarede: "Du skal nok bare passe lidt på dig selv". Men jeg havde ikke tænkt mig at passe så meget på mig selv,« konstaterer Jørgen Grønne Jørgensen. 



Samtale nr. 2. Den anden kammeratlige samtale kommer ret hurtigt efter kulturchefens besøg.

»Jeg blev kaldt op til kommunaldirektøren. Han mente ikke rigtig, at han kunne stole på mig mere. Han ville godt have på det rene, om han kunne stole på mig. Jeg mente, at vi kunne stole lige meget på hinanden,« fortæller Jørgen Grønne Jørgensen.

Ved den samtale er der ikke andre til stede end Jørgen Grønne Jørgensen og kommunaldirektør Knud Brøchner. Der bliver ikke taget referat af samtalen.

I stedet for at bøje sig for det kraftige vink med en vognstang fortæller Jørgen Grønne Jørgensen åbent om de kammeratlige samtaler.

»Jeg synes ikke, det skal være et problem, man har for sig selv. For man fornemmer, at andre kan komme til at stå i samme situation.«

Jørgen Grønne Jørgensen orienterer sit personale, sin bestyrelse og ledergruppen i kommunen. Han orienterer også BUPL. Alle skal vide besked.

»Og det forventer man vel ikke, hvis man sidder som embedsmand oppe på kommunen. Det skal være flovt, men jeg synes ikke, det var flovt. Jeg synes, det var mere flovt for dem,« siger Jørgen Grønne Jørgensen, der understreger, hvor vigtigt det har været for ham med opbakning fra personalegruppe, fritidshjemmets forældre og sin egen familie.

»Jeg skammer mig ikke over, at jeg blev kaldt ind til en samtale, fordi jeg har gjort noget, hvor det er børnenes tarv, jeg først og fremmest har tænkt på. Det er min pligt som leder at nævne det, hvis jeg fornemmer, der kommer nogle tiltag, som vil skade børnene. Ellers ville jeg synes, jeg var en dårlig leder,« siger Jørgen Grønne Jørgensen 

»Man må også som forvaltning og politiker kunne tåle at høre, at hvis man laver nogle ændringer, så kommer det altså til at få konsekvenser.«



Påtalen. Jørgen Grønne Jørgensen kommer igen i forvaltningens søgelys - på en lidt uventet måde. Ruds-Vedby Fritidshjems bestyrelse har besluttet, at fritidshjemmets 20 års jubilæum i 1998 skal fejres med T-shirts til fem kroner stykket, alle udstyret med en reklame for "Danmarks sjoveste fritter", som fritidshjemmet har udnævnt sig selv til. Men på bagsiden står det politisk ladede budskab: Drop Heldagsskolen - bevar børns fri-tid. I alt koster det 30.111,25 kroner at lave t-shirts og streamers til gi væk-priser.

Jørgen Grønne Jørgensen burde have bremset bestyrelsens beslutning om at bruge så mange penge på T-shirts med politisk budskab, er holdningen i kommunens forvaltning. Men det er kun et påskud, mener Jørgen Grønne Jørgensen: 

»Jeg følte, at den reelle grund til påtalen var, at jeg havde ytret mig om alt muligt andet. Vi havde alligevel brugt penge på nogle trøjer. Det, det drejer sig om, er budskabet på ryggen. Ellers tror jeg nok, at trøjerne var gledet lige igennem uden noget.« 

Han undrer sig også over, at politikerne kan skifte holdning på et år.

»Året før havde borgmesteren og kommunalbestyrelsen fået en T-shirt magen til af os i lyserød. Men uden budskab på ryggen. Da var alt godt,« konstaterer Jørgen Grønne Jørgensen.

I dag kan han godt se, at han burde have været mere forsigtig.

»Man skal ikke træde ved siden af med andre ting. Det gælder virkelig om at holde sin sti ren, ellers kan man ryge på nogle ting, der ikke har noget som helst med ens sag at gøre,« siger Jørgen Grønne Jørgensen, der bliver meget utilfreds med den skriftlige næse.

»Det irriterer mig, for jeg synes, at det er urimeligt.« 



Far skal skydes. 

Jørgen Grønne Jørgensen har kone og to børn. De kommer også til at mærke hans engagement. 

»Ja, det er selvfølgelig hårdt for dem, når man går og snakker meget om det og bruger meget tid på det,« siger Jørgen Grønne Jørgensen, der også har oplevet en reaktion fra sin yngste søn. 

»Lige pludselig for et par måneder siden siger han: "Hvorfor blev du egentlig ikke fyret". Og han mente fyret i betydningen skudt. Han har ikke kunnet undgå at høre noget en gang imellem, og så har han haft det skidt med, at far skulle fyres. Han kunne ikke forstå, hvordan man kan tage det afslappet, når man skal skydes,« fortæller Jørgen Grønne Jørgensen og tilføjer, at drengen, der er blevet seks år, nu har fået forklaret den rette sammenhæng.



Find et andet arbejde. Leg og Læring bliver indført i Dianalund, fritidshjemmene bliver til skolefritidsordninger. Jørgen Grønne Jørgensen holder lav profil, men på et tidspunkt kan han ikke længere ignorere det, han kalder lokalpolitikernes udmeldinger om, at der er tilfredshed med den nye indskolingsmodel.

»Så kan jeg ikke dy mig, jeg må ytre mig igen,« siger Jørgen Grønne Jørgensen, der skriver et åbent brev til kommunalbestyrelsen, hvor han foreslår, at man går tilbage til den gamle model med selvstændige fritidsinstitutioner, ligesom han fremhæver, at det er politikernes ansvar, at usikkerhed præger institutionsområdet i kommunen. 

Afregningen falder prompte. I et læserbrev påpeger viceborgmester Jan Lauritzen (V), at det ikke tilkommer en embedsmand at blande sig i ting, som hører under kommunalbestyrelsens ansvar. Viceborgmesteren slutter af med følgende:

"Afslutningsvis skal jeg nævne, at enhver medarbejder (eller modarbejder, alt efter hvordan den enkelte ansatte ser sin egen rolle), som ikke er tilfreds med de vilkår, kommunalbestyrelsen, ud fra de eksisterende politiske og økonomiske muligheder, kan tilbyde, er ganske fri til at søge ansættelse andet sted." 

Jørgen Grønne Jørgensen griber dog ikke opfordringen på stedet, men da han senere på et lederkursus opfordrer til, at man genfinder det gode samarbejde, som prægede kommunen før Leg og Læringsdebatten, og ikke umiddelbart får en positiv respons på sin udstrakte hånd, erkender han, at det er forbi.

»Hvis ikke folk vil samarbejde, hvor lang tid af sit arbejdsliv skal man så bruge på det. Så er det på tide at prøve noget nyt,« siger Jørgen Grønne Jørgensen, der nu trives som leder i børnehaven Humlebien. 

»Der er meget åbenhed i vores lederforum i Hashøj Kommune, og jeg har ikke fået nogen påtaler endnu,« griner han.

Du er ikke blevet "klogere"?

»Nej. Kommer der en sag igen, så vil jeg da håbe, at jeg får lov til at ytre mig. Og får jeg en på næsen for det, så må jeg jo leve med det. Men jeg har ikke fået det endnu, og det er ikke noget, jeg arbejder på at få. Man skal altid håbe på et godt samarbejde, og man skal også gøre noget for det selv. Det kan ikke nytte noget, at man bare farer i flint hver eneste gang. Men der skal også være en grænse for, hvad man skal finde sig i,« siger Jørgen Grønne Jørgensen. l



Kæft, trit og retning

Børn&Unge har i numrene 9, 10, 11 og 12/2001 beskrevet de omfattende problemer med offentlige ansattes ytringsfrihed. Mange kommuner bruger trusler og kammeratlige samtaler til at banke daginstitutionslederne på plads. Metoden er meget effektiv, og de fleste dukker nakken og holder kæft, når de først har haft en kammeratlig samtale med forvaltningscheferne. Jørgen Grønne Jørgensen er en af de få, der er gået mod strømmen og har nægtet at bøje sig for presset.