Toppsykiater i lommen på medicinalindustrien

Overlæge og professor Per Hove Thomsen er en mand med flere roller. Han hører til blandt toppen af eksperter inden for børne- og ungepsykiatrien herhjemme og underviser andre læger om behandling af børn med ADHD. Han er med til at udarbejde officielle anbefalinger til behandling af børn med ADHD og andre psykiske lidelser. Per Hove Thomsen har på den måde stor indflydelse på behandlingen af det stigende antal børn med diagnosen ADHD.

Men den førende børnepsykiater tjener også andre interesser. Igennem flere år har han haft tætte bånd til de medicinalvirksomheder, som fremstiller og sælger medicin til børn med psykiske vanskeligheder. Han er foredragsholder, underviser og konsulent for medicinalvirksomheden Novartis, som fremstiller ritalin. Ritalin er et amfetaminlignende stof, der bliver brugt til at behandle børn med ADHD. Derudover er han konsulent for en anden medicinalvirksomhed, UCB, som også fremstiller medicin til børn med ADHD.

Det fremgår af en liste fra Lægemiddelstyrelsen fra september 2009. Men det er en meget uheldig cocktail, mener Michael 

Kaster, der er specialist i klinisk psykologi. Han henviser til, at flere undersøgelser, blandt andet fra det anerkendte Cochrane Center, viser, at der sker en påvirkning, når læger er tilknyttet medicinalindustrien.

"Forskningen peger på, at læger, der samarbejder med medicinalindustrien, har en tendens til at overvurdere de gavnlige effekter af medicinen og undervurdere de negative. På den måde risikerer vi, at der sker en fejlbehandling af børnene," siger Michael Kaster, der udover at være privatpraktiserende psykolog også er børnesagkyndig rådgiver ved statsforvaltningen.

Per Hove Thomsen erkender, at hans samarbejde med industrien påvirker hans arbejde som børnepsykiater. Men til trods for det agter han at fortsætte. 

"Jeg synes, at et fornuftigt samarbejde med industrien er nødvendigt. Der er store økonomiske interesser på spil, men industrien fremstiller medicin, som gerne skulle gavne børnene. Og så skal man gøre sig klart, at man kan lade sig påvirke af det. Jeg tror ikke, at jeg kan undgå at blive påvirket, men samarbejdet er nødvendigt for at kunne komme videre og lave relevant forskning," siger børnepsykiateren. 



Psykiatere bør være uvildige. Per Hove Thomsen er imidlertid ikke den eneste læge, der arbejder for medicinalindustrien, samtidig med at han bestrider et job som børnepsykiater på et offentligt hospital. Ifølge Lægemiddelstyrelsens liste fra september 2009 gør blandt andre overlæge Tine Houmann og overlæge Torben Isager fra Glostrup Hospital det også. De er begge konsulenter for Eli Lilly.

De to psykiatere har ligesom Per Hove Thomsen været med til at udarbejde det såkaldte referenceprogram for udredning og behandling af børn med ADHD, hvilket aktuelt er ved at blive revideret. Programmet afgør i vid udstrækning, hvordan behandlingen af børn med ADHD skal foregå. Sundhedsstyrelsen henviser til programmet i et statusnotat om udviklingen inden for børnepsykiatrien, hvilket er med til at cementere dets betydningsfulde rolle.

Men det er problematisk, at psykiatere, som samarbejder med medicinalindustrien, afgør, hvordan de officielle anbefalinger skal se ud, mener psykolog Michael Kaster.

"Læger, der udarbejder behandlingsvejledninger, skal naturligvis altid være uvildige og uafhængige af personlige og økonomiske 

interesser. Forældre til børn med ADHD skal kunne være sikre på, at anbefalingerne er fagligt optimale. Det er meget afgørende, at vi kan være sikre på, at disse børn får en korrekt og uvildig behandling," siger han.

Steffen Thirstrup, der er institutchef ved Institut for Rationel Farmakoterapi, kritiserer samtidig, at psykiaterne skjuler, at de har flere forskellige roller.

"Det er meget vigtigt med åbenhed. Og derfor burde det også fremgå af referenceprogrammet, at lægerne er tilknyttet medicinalindustrien," siger han.

Hos de danske sundhedsmyndigheder er der ikke meget hjælp at hente. De blander sig ikke i, at børnepsykiatere, der udarbejder standarder for behandlingen, samtidig er tilknyttet medicinalindustrien.

"Jeg har ikke kendskab til, hvilke læger der er tilknyttet medicinalindustrien. Det er ikke vores opgave at kontrollere. Vi har et reaktivt tilsyn og har ikke mulighed for at undersøge, om tilknytningen giver problemer," siger chef i Sundhedsstyrelsens afdeling for tilsyn Anne Mette Dons.



Anbefaler medicin. Referenceprogrammet gavner i høj grad medicinalindustrien. For kigger man nærmere på programmet, fremgår det, at medicin bliver anbefalet som den bedste løsning til børn med ADHD. I programmet fra 2008 står der således: 

'Børn, som har ADHD i moderat til svær grad, bør som første valg tilbydes farmakologisk behandling'.

Per Hove Thomsen medgiver da også, at medicinalvirksomhederne næppe er kede af den anbefaling.

"Jeg vil formode, at de er tilfredse. Det er jo i deres interesse. Men vores anbefaling er baseret på en gennemgang af den videnskabelige litteratur," siger han.

Samtidig fremgår det af programmet, at medicinen hjælper børn med ADHD. Den fjerner deres uro og forbedrer deres skolearbejde. 

I programmet står: 

'Talrige undersøgelser (RCT) har siden 1960' erne dokumenteret, at omkring 65-75 procent af børn og unge med ADHD i alderen 6-18 år har positiv effekt af methylphenidat eller dexamfetamin med forbedring af ADHD-kernesymptomer i form af bedre og mere vedvarende opmærksomhed, reduceret motorisk uro og rastløshed, bedre præcision i skolearbejdet og mindre impulsivitet'.

Psykolog Michael Kaster mener, at programmet er fagligt unuanceret. 

"Referenceprogrammet har ikke det faglige niveau, man kunne ønske sig. Det er populært at forklare ADHD som en medfødt fejl i hjernen, men det er der ikke belæg for. Der er ikke fundet gener, som afgør, at ADHD er medfødt. Og når det bliver fremhævet, at medicinen virker, er det en form for omvendt argumentation. Medicinen virker. Men det gør den på alle. Også på dem, der ikke har ADHD," fastslår han.



Har før været i søgelyset. At psykiaternes tilknytning til medicinalindustrien kan have en betydning for, hvor meget medicin de udskriver, antyder de store geografiske forskelle, der er på brugen af medicin. Da Børn&Unge skrev om medicin til børn i 2007, viste det sig, at Århus, hvor Per Hove Thomsen holder til, var det sted, hvor der blev brugt mest medicin til børn med ADHD.

Tendensen blev bekræftet af Lægemiddelstyrelsen i et notat fra foråret 2010. Her fremgår det, at Region Midtjylland udskriver dobbelt så meget medicin, som Region Syddanmark for eksempel gør. Til det siger Per Hove Thomsen:

"Århus har altid været et sted, hvor man udskrev meget medicin. Det har ikke noget med mig at gøre. Sådan har det været lige siden 1960'erne." 

Det er ikke første gang, at Per Hove Thomsen er i søgelyset for sit samarbejde med medicinalindustrien. Han er tidligere blevet kritiseret for at have udarbejdet materiale for medicinalfirmaet Pfizer, hvor brugen af lykkepiller til børn bliver anbefalet.

Men det har ikke affødt en reaktion fra myndighedernes side. Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen anser lægernes samarbejde med industrien som uundgåeligt.

"Lægemiddelindustrien vil have fat i lægerne, fordi de er eksperter. Så det er svært at undgå. Vi bruger også selv de samme eksperter. Blandt børnepsykiatere er der enighed om, at medicin er den bedste løsning, så vi har ikke anledning til bekymring. 

Vores bekymring går mere på, at flere og flere får diagnosen, og at forbruget er stigende," siger hun.



Eksplosion i brug af medicin. At der er store penge at tjene for medicinalindustrien, vidner netop det stigende forbrug om. Brugen af medicin til børn og unge med ADHD er eksploderet i de seneste årtier. Det amfetaminlignende stof Ritalin har været brugt siden 1955, og som beskrevet tidligere i Børn&Unge er forbruget fra 1997 til 2006 øget med mere end 900 procent. Den udvikling er taget til. 

Af lægemiddelstyrelsens seneste notat fra området fremgår det nemlig, at der i løbet af de seneste 10 år er sket en tidobling af forbruget. Tallene fra Lægemiddelstyrelsen viser samtidig, at børn, der er startet på at bruge Ritalin, har svært ved at slippe ud af medicinforbruget. Efter otte år er næsten halvdelen af børnene fortsat i medicinsk behandling, fremgår det af tallene

Da Børn&Unge skrev om medicin til børn i 2007 kaldte psykolog Peter La Cour fra Københavns Universitet brugen af medicin for 'et meget stort eksperiment'. Det begrundede han med, at langtidsvirkningerne af medicinen er ukendte. 

Samtidig viste en unik spørgeskemaundersøgelse, som Børn&Unge foretog blandt 100 forældre til børn og unge med ADHD, at næsten halvdelen af forældrene oplevede alvorlige bivirkninger hos deres børn. Forældrene beskrev dengang, hvordan deres børn havde angstanfald, depression eller hjerteproblemer.

Professor Per Hove Thomsen afviste dengang, at der er alvorlige bivirkninger ved medicinen. 

"Samlet set spiller bivirkningerne ikke den store rolle. Der kan være problemer med, at børnene ikke kan sove, men det kan også skyldes sygdommen. Desuden kan der være problemer med appetitløshed og tristhed. Men man skal altid afveje fordele og ulemper," sagde professoren tilbage i 2007.



Faresignaler. Heller ikke Lægemiddelstyrelsen fandt, at der var grund til bekymring. I en skrivelse, som blev lagt på styrelsens hjemmeside den 29. august 2007, stod: 

'På baggrund af de samlede internationale erfaringer vurderer Lægemiddelstyrelsen, at medicinsk behandling af ADHD har en god effekt og hos de fleste er veltolereret'. 

Men styrelsen har nu ændret opfattelse. I en skrivelse fra den 10. juni i år, som ligger på styrelsens hjemmeside, fremgår det, at der skal mere fokus på bivirkningerne ved medicinen. Det skyldes det stærkt stigende forbrug, og at Lægemiddelstyrelsen har modtaget 183 indberetninger om bivirkninger, oplyser ph.d. Line Michan fra afdelingen for forbrugersikkerhed, .

"De fleste bivirkninger, som bliver indberettet, er af psykisk karakter og handler om, at patienterne bliver aggressive eller angste. Vi ved også, at der er patienter, som har udviklet psykoser eller depression, så vi skærper vores fokus. Det samme sker internationalt i blandt andet Det Europæiske Lægemiddelagentur," siger hun.

Konkret har bivirkningerne fået styrelsen til at skærpe sine krav til brugen af ADHD-medicin i det såkaldte produktresume. Her står, at medicinen kun må bruges, når andre tiltag har været forsøgt. Det kan være pædagogiske eller psykologiske tiltag. 

"Vi ved også, at midlerne kan påvirke hjertet, så på det område har vi også indskærpet, at der skal være ekstra varsomhed," siger Line Michan.

Når der nu er konstateret så alvorlige bivirkninger ved brugen af medicin, undrer psykolog Michael Kaster sig over, at man ikke i højere grad bruger psykologiske og pædagogiske metoder til at hjælpe børnene. Samtidig hæfter han sig ved, at over halvdelen af de læger fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som har været med til at udarbejde det gældende referenceprogram, samarbejder med medicinalindustrien. 

"Det er ikke overbevisende. Pædagogiske og psykologiske betragtninger er helt fraværende i programmet, og det er meget mærkværdigt, for der findes gode metoder, der af den vej kunne hjælpe disse børn," fastslår han.