Tid til at være sammen

Det bedste er at være sammen. Sådan har både børn og voksne svaret på Socialministeriets spørgsmål: "Hvad er det bedste, der kan ske?". Børnene ser det som en værdi i sig selv at være sammen og lege, mens forældre og pædagoger gerne ser, at børn tilegner sig visse kompetencer - især sociale, mens de er sammen med kammeraterne. Pædagogerne skal sørge for, at det sker.

Ønsket om at undersøge hvilke værdier, børn og voksne har for et godt børneliv, satte sidste år gang i en del initivativer fra Socialministeriet: Hjemmeside med interaktiv video og chat, brætspil, spørgeskemaer og børn, der interviewer børn. Svarene har været mange, og de er nu analyseret og konkluderet på i en rapport af sociolog fra Københavns Universitet Peter Gundelach. På en konference i sidste uge blev resultaterne fremlagt. Her sagde Peter Gundelach:

»Børn har ytret sig om, at værdierne i deres liv er leg, fællesskab, gode sociale omgivelser, masser af slik og nogle dejlige forældre, der har tid til dem.«

En dreng siger, at det bedste, der kan ske i institutionen, er, "at det er solskinsvejr, og vi leger udenfor". For andre er det "at gynge, fordi jeg lige har lært det" eller "at lege med Malthe" og "at jeg får nogle venner". Det bedste er ofte det uventede, det overvældende og det anderledes, som godt kan gå til yderligerheder og være ønsket om "at have 1000 heste, der aldrig døde" eller "at der blev bygget en glaskuppel, så der altid ville være sol".

Mange af svarene tyder på, at pædagogerne ikke betyder så meget for børnene. "Det betyder formentlig, at de voksne opfattes som en del af rammen for daginstitutionen, men at de ikke er det vigtigste," står der i rapporten. Børn nævner "at kravle i ribberne, at lave perler, at lege med LEGO, og at det er solskinsvejr, og vi leger udenfor" som det bedste, der kan ske i daginstitutionen. 

Men det fremgår alligevel af svarene, at børn har klare meninger om, hvad en god voksen er. De skal være lydhøre, spontane - "ligesom børn" og gide at snakke. Voksne skal være engagerede og oprigtigt interessere sig for det enkelte barn som person, det er 100 procent nærvær, der står højt på børns ønskeliste.



Værdier har konsekvenser. Svarene tyder på, at langt de fleste børn har et godt børneliv. Men som også socialminister Henrik Dam Kristensen nævnte på konferencen, så er der en gruppe - cirka 10 procent viser den seneste undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet - som ikke har det godt, og dem skal der findes løsninger for, så deres liv bliver lettet. Ministeren sagde desuden:

»De fleste børn tilbringer i dag en stor del af dagen uden for familien i daginstitutioner og i fritidsaktiviteter. Der er således i dag i forhold til for en generation siden en ny situation for danske familier. Nu er der også andre ikke mindst i dagtilbuddene, der er med til at sætte rammerne for børns hverdag. Den udvikling er sket uden, at vi har talt sammen om, hvad vi hver for sig og sammen har villet med vores børn. Vi har alle drømme om, hvad et godt børneliv er, initiativet her har sat ord på mange af dem.«

Henrik Dam Kristensen sagde også at efter mange år, hvor der er satset på at lave flere pladser, skal der nu satses på kvaliteten.

Ingelise Skrydstrup fra BUPLs forretningsudvalg var også med på konferencen. Hun mener, at grunden til, at så mange børn har en god barndom, og grunden til at de ikke nævner pædagoger som særligt væsentlige i deres liv, netop viser, at gode pædagoger betyder alt.

»Jeg er ikke bekymret for den tilsyneladende usynlighed, for når børn ikke nævner pædagogerne, så er det netop, fordi de har evnet at få børnene til at opleve, at det er dem, der er i fokus og vigtige. Pædagoger er nødvendige for at hjælpe børn med at være sammen med andre børn på en god måde, hjælpe med at løse konflikter og se børnenes forskellighed,« siger hun.

Ingelise Skrydstrup mener, at den fortsatte værdidebat, som socialministeren opfordrer til, også skal foregå blandt pædagoger. Men en overordnet debat er ikke nok.

»De værdier, vi har, får jo konsekvenser i forhold til børn og forældre. Hvis vi mener, at børn skal høres, så må vi forholde os til, hvilke konsekvenser det har for vores daglige praksis. Pædagogers hverdag er presset, og rammerne er ikke optimale, så diskussionen kan ikke isoleret handle om værdier. Den må også gå på, hvordan vi får bedre rammer og flere ressourcer, så vores ønsker for et bedre børneliv kan opfyldes,« siger hun.



Forældre og pædagoger enige. I materialet har det vist sig, at de grundlæggende værdier - måske overraskende for nogle - er de samme for forældre og pædagoger. Socialt samvær er øverst på listen over værdier for et godt børneliv i danske daginstitutioner, set med de voksnes øjne. Men ofte ser det ud til, at det ikke så meget er samværet i sige selv, der er af betydning. For voksne skal det indeholde noget lærende eller udviklende. 

Børnene skal lære at omgås andre. Hvor børn mener, at de vigtigste i deres liv er andre børn, mener forældrene, at andre voksne - som for eksempel pædagogerne - er helt nødvendige for at børnene kan føle tryghed, og for at de kan lære noget. 

Forældrene nævner, at "en god voksenmodel" og "at føle tryghed og lære noget af den voksne" er det gode ved, at børn går i daginstitution. Desuden lægger de vægt på, at deres børn skal behandles individuelt, børn skal opleve, at han eller hun er noget særligt. "De må ikke forsvinde i mængden" og "barnet er unikt og ikke blot et nummer", lyder nogle af kommentarerne.

Voksne kan godt se, at samværet med andre børn er godt. Men der er en tendens til, at forældre og pædagoger forbinder samværet med, at barnet får noget ud af det, at der sker en form for læring. Børn skal lære "at tage hensyn til andre", "at fungere i en gruppe", "livets spilleregler" og "lære noget af ældre børn".

Der er en tendens til, at forældre vægter det sociale samvær højere end pædagogerne, og at mødre vægter samvær mere end fædrene, men nuancerne er små. 



Tilfredse kunder. Forældrene udtrykker generelt meget stor tilfredshed med daginstitutionerne. Og de er enige med pædagogerne om, hvilke værdier deres børn skal møde i daginstitutionen. 

De voksne er udover at vægte samværet med andre børn og voksne i daginstitutionen også enige om, at hjemmet er den trygge base, hvor det sociale samvær er i højsædet og har en betydning i sig selv i modsætning til i børnehaven, hvor det danner baggrund for indlæring af socialt samvær og samarbejde.

Der er også negative kommentarer til daginstitutionerne. Flest går på vuggestuerne, som nogle mener skal jævnes med jorden, for "de små børn skal være hos deres forældre". Vuggestuerne får kritik for uroen, støjen og infektionerne, mens dagplejen fremhæves som et godt alternativ. Kritikerne af børnehaverne forholder sig sjovt nok ikke til pædagogerne, men kun til de andre børn. "Det ser ikke ud til, at de mener, at pædagogerne kan gøre noget for børnene, som forældrene ikke kan", står der i rapporten. 

En betydelig del af kritikken går på de konkrete forhold, børnene lever under i pasningsordningerne. En mor til to børn på tre og seks år har blandt andet skrevet til socialministeren: "Kære Henrik Dam. Gør for "burbørn", hvad du ville have gjort for burhøns - tak"



Læs mere om projektet og rapporten på www.boerneliv.dk